Tænketanken Justitia har ansat tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance Christina Egelund som leder af tænketankens akademi.
Det skriver Justitia i en pressemeddelelse.
Christina Egelund skal bruge sin erfaring fra Christianborg til at stå for planlægningen af akademiforløbene samt facilitere undervisning, debat og netværksdannelse.
"Det er nødvendigt at forstå det altafgørende samspil mellem jura og politik, hvis man vil kæmpe for retsstaten. Derfor aktiverer jeg også både min egen erfaring og mit netværk fra Christiansborg for at skabe et spændende program for de studerende," siger Christina Egelund i pressemeddelelsen.
Akademiet optager hvert år 50 elever fordelt på to semestre. Her suppleres de jurastuderendes juridiske faglighed med politiske, idemæssige og samfundsmæssige perspektiver og skal med udgangspunkt i grundlæggende frihedsrettigheder, retssikkerhed og demokrati klæde de studerende på til at gøre deres juridiske viden gældende i en større sammenhæng som både fagfolk og debattører.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant



















































