27. februar 2014 kl. 11.31
Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, der afløste det tidligere Skoleråd ved årsskiftet.
Agi Csonka skal stå i spidsen for rådet. Hun er direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), og hun har i en årrække været direktør for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
"Rådet skal sikre, at fokus for alle de bestræbelser, vi gør på dagtilbuds- og skoleområdet, handler om børns læring og trivsel. Det gælder i ministerierne, i kommunerne, på lærerværelserne og ikke mindst på rød stue og i klasseværelset. Det er slet ikke så let, som det lyder. Men det er en vigtig opgave, og jeg glæder mig til at komme i gang," lyder det fra den ny formand, Agi Csonka, i en pressemeddelelse.
Ud over Agi Csonka vil rådets formandskab bestå af rektor Stefan Hermann, dagtilbudsleder Fie Lademann, forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen, skoleleder Gitte Reimann, professor Charlotte Ringmose og børne- og kulturdirektør Anders-Peter Østergaard.
Rådet for Børns Læring skal blandt andet følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren og socialministeren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud.
Rådet for Børns Læring
Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, hvis opgaver og sammensætning er fastsat i folkeskoleloven. Rådet afløste den 1. januar 2014 det tidligere Skoleråd. Rådet etableres som en del af folkeskolereformen.
Ud over formandskabet består rådet af 18 medlemmer indstillet af organisationer på dagtilbuds- og skoleområdet.
Omtalte personer
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste
- Komikeren, der blev præsident: Zelenskyj vandt verdens respekt – men er ved at tabe ukrainernes tillid
- Detalje i regeringsgrundlaget kan blive en "rigtig god nyhed" for kontanthjælpsmodtagere og pensionister






































