Dagens overblik: Borgere foretrækker bestemt vaccine, mens Riksdagen i Sverige foretrækker Löfven

God formiddag og velkommen til Altingets overblik på en dag, hvor ærgrelsen over vores EM exit måske sidder i mange. 

Selvom EM fylder meget – også på avisernes forsider – skal vi forbi nogle andre nyheder her dagen der på. 

Stefan Löfven fortsætter som Sveriges statsminister 

Vi lægger ud med et smut over Øresund, hvor Stefan Löfven har sikret sig statsministerposten.  

Bare to uger efter han blev væltet, kan den svenske statsminister igen forsøge at danne regering. Det skriver Altinget. 

Det stod klart efter en afstemning i Riksdagen onsdag eftermiddag. 

Löfven måtte forlade posten den 21. juni, da hans parti tabte en mistillidsafstemning i Riksdagen. 

Da Löfven trak sig, var det op til oppositionens leder, Ulf Kristersson fra partiet Moderaterna, at danne en regering. Men efter samtaler med de andre partier i Sverige måtte han opgive. Det nævnte Löfven på et pressemøde onsdag eftermiddag efter hans sejr i Riksdagen. 

Hvordan opnår man Arne-pension? 

Vi vender tilbage til vores egen lille andedam og Socialdemokratiets helt store valgløfte om mulighed for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 

For det bliver ikke let at dokumentere, at man har ret til Arne-pension, skriver Jyllands-Posten. 

Oplysningerne om, hvor længe man har været på arbejdsmarkedet, kommer fra ATP, men der kan være huller. I 2020, da aftalen blev præsenteret, åbnede beskæftigelsesministeren derfor selv for, at en tro og love-erklæring kunne være en mulighed. Enhedslisten håber på en form for ”vidneadgang”, hvor en gammel kollega skal bekræfte, at man arbejdede i en bestemt periode. 

Beskæftigelsesministeriet er i stedet kommet med en bekendtgørelse, hvor gamle lønsedler og folks ATP-oversigt er det eneste, der tæller. 
De mange dokumentationskrav kritiseres af både fagforeningen 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation. 

Du kan læse hele historien her.

Borgere foretrækker bestemt vaccine 

Selvom både vaccinen fra Pfizer og vaccinen fra Moderna er anbefalet af sundhedsmyndighederne, er der flere borgere, der foretrækker Pfizer. Det skriver DR. 

En rundspørge, som DR har lavet viser, at problemet er størst i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor flest borgere henvender sig med bekymringer om Moderna vaccinen, mens Nordjylland ikke kan genkende problemet. 

Men der er ingen grund til bekymring fastslår en ekspert. 

”Om man får den eller den anden gør absolut ikke stor forskel. De bygger på nøjagtigt det samme princip. Begge vacciner bygger på et såkaldt mRNA, som indeholder opskriften på spikeproteinet i coronavirus,” siger Camilla Fogde, der er professor i vaccinedesign til DR.  

Læs hele artiklen her. 

Coronavaccination til børn

Børnelægernes formand Dansk Pædiatrisk Selskab, Klaus Birkelund Johansen, kritiserer Sundhedsstyrelsens beslutning om at fremrykke coronavaccination af børn. Det skriver Altinget. 

Kritikken fra formanden kommer efter, at Danmark har fået mulighed for at vaccinere hurtigere på grund af de en million vacciner, der er købt af Rumænien.  

Indkøbet betyder nemlig, at de 12-15-årige vil blive indkaldt til vaccine 19. juli i stedet for til september, som de først fik at vide. 

Da Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm ved et pressemøde 17. juni annoncerede, at styrelsen ville udvide coronavaccinationsprogrammet til at omfatte børn i alderen 12-15 år, sagde han samtidig, at man ville afvente flere data, før man konkret ville gå i gang med at stikke børnene.  

Men de data mener Klaus Birkelund Johansen ikke de danske myndigheder har fået endnu, og det får ham til at rejse kritikken af Sundhedsstyrelsen. 

Du kan læse hele artiklen her.