Dagens overblik: Aktører beskriver Barbara Bertelsen som en "svag" departementschef

Radikale risikerer at kaste politiske aftaler i skraldespanden, bankerne kan blive undersøgt for "kartellignende udfordringer," og flere pensionister sætter velfærdssamfundet under pres. Få overblikket over dagens nyheder.

Forskningschef Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder siger, at "Barbara Bertelsen ikke er en stærk departementschef set i lyset af, hvad en departementschefs rolle og ansvar er".
Forskningschef Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder siger, at "Barbara Bertelsen ikke er en stærk departementschef set i lyset af, hvad en departementschefs rolle og ansvar er". Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Rasmus Straka Skjødt

God formiddag, og velkommen til Altingets overblik over mandagens politiske nyheder.

På en dag, hvor Jonas Vingegaards Tour de France-sejr optager dagsordenen, begynder vi med historien om, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sender en advarsel til bankerne.

Arnepensionen har nemlig vakt utilfredshed i banksektoren, hvor brancheorganisationer mener, det er "et skråplan at vælge en sektor ud til at betale for generelle velfærdsordninger". Det er dog rimeligt, mener beskæftigelsesministeren over for Berlingske, hvor han advarer bankerne mod at hælde udgifterne til den nye særskat over kunderne.

"Hvis der er banker, som beslutter sig for at overvælte deres beskedne og retfærdige samfundsbidrag på kunderne, vil man i enhver velfungerende og konkurrencedreven økonomi se andre gøre det modsatte. Hvis den konkurrence ikke finder sted, må vi jo have kartellignende udfordringer i finanssektoren. Og så må vi forsøge at løse det," siger Peter Hummelgaard til Berlingske.

At der skulle være kartellignende udfordringer i sektoren, er ifølge Finans Danmark "sludder". Brancheorganisationens direktør, Ulrik Nødgaard, mener, at "finanssektoren yder allerede et meget stort samfundsbidrag" og derfor er "uforstående over for den her særregning".

Radikal valgtrussel bekymrer Alternativet

Hvis Radikale Venstre tvinger regeringen til at udskrive valg efter sommerferien eller vælter regeringen, når Folketinget åbner i oktober, risikerer partiet at kaste politiske aftaler i skraldespanden. Det skriver Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl, i et debatindlæg i Altinget.        

"Det er nemlig sådan, at de politiske aftaler, som partierne er blevet enige om, men som ikke er vedtaget i Folketingssalen, som udgangspunkt ophæves, når der kommer valg. Og dermed kaster Radikale Venstre en lang række politiske aftaler i skraldespanden. Tusinder af arbejdstimer og hundreder af forhandlingsmøder er spildt arbejde," skriver Torsten Gejl.

Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg, afviser over for Altinget, at partiet svigter de politiske aftaler med valgtruslen. Han skriver i et skriftligt svar, at Torsten Gejl virker til "at glemme, at valget skal afholdes inden juni 2023," og at "heldigvis blev de vigtige, radikale grønne sejre om CO2-skat, massivt grønt råderum i økonomien og meget mere vedvarende energi lavet bredt. Så den grønne omstilling består uanset udfaldet af næste valg".

Læs også

Bertelsen får kritik for at være en "svag" departementschef

Barbara Bertelsen bliver nu kaldt "den svageste departementschef i Statsministeriet i mands minde". Bag kritikken i Berlingske står Jesper Olsen, som er formand for Transparency International og ekstern lektor i offentlig ret ved Københavns Universitet*.

Jesper Olsen har i to uger argumenteret for, at mindst to ud af de ti topembedsmænd, som Minkkommissionens beretning kritiserer kraftligt, bør suspenderes og sendes hjem, mens deres sager behandles. Han kan "slet ikke komme i tanke om en departementschef, som har skabt så store problemer for sin minister og regering".

Berlingske har forelagt kritikken for Statsministeriet, som ikke har besvaret henvendelsen. Også Pernille Boye Koch, forskningschef og ph.d. ved Institut for menneskerettigheder og ekspert i embedsmandsnormer og ministeransvar, er enig. Hun siger, at "Barbara Bertelsen ikke er en stærk departementschef set i lyset af, hvad en departementschefs rolle og ansvar er".

Fagforeninger vil have temperaturloft på udendørsarbejde i EU

Fagforeninger i Europa opfordrer EU-Kommissionen til at indføre grænser for, hvor høje temperaturer folk må arbejde i udendørs. Det sker, efter at tre personer døde, da de arbejdede i Spanien under sidste uges hedebølge. Det beretter Ritzau ifølge Politiken.

"Arbejdere er i frontlinjen af klimakrisen hver eneste dag, og de har brug for en beskyttelse, som matcher den stadig stigende fare, som ekstreme temperaturer udgør," siger Claes-Mikael Stahl, der er vicegeneralsekretær i Sammenslutningen af Europæiske Fagforeninger (ETUC), til mediet.

23 procent af alle arbejdere på tværs af EU bliver ifølge undersøgelser fra analyseinstituttet Eurofound udsat for høje temperaturer i en fjerdedel af deres arbejdstid. Visse EU-lande har lovgivning, der begrænser, hvor meget folk må arbejde i overdreven varme. Grænseværdierne varierer, ligesom at mange lande ikke har nogen landsdækkende varmegrænser.

Flere pensionister sætter velfærdssamfundet under pres

Det er en faretruende tendens, at drømmen om at skrabe penge nok sammen til at blive økonomisk uafhængig og have mulighed for at gå tidligt på pension lokker et stigende antal af borgerne. Det vurderer flere arbejdsmarkedsaktører over for Avisen Danmark.

"Vores velfærdssamfund bygger jo på, at du betaler skat, når du er i den erhvervsaktive alder og i arbejde. Det finansierer velfærdsydelser i sundhedsvæsenet, børnepasning, ældrepleje, uddannelse og overførselsindkomster. Og det er klart, hvis folk trækker sig tilbage og ikke arbejder længere, så kommer der ikke nær så mange skatteindtægter i kassen," siger direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til Avisen Danmark.

Direktøren i Fremforsk – Center for Fremtidsforskning, Jesper Bo Jensen, mener, at flere, som går tidligt på pension, vil presse velfærdssamfundet, og at "strukturen i den socialdemokratiske velfærdsmodel er truet".

Det sker i dag:

  • 07.00: Tunesiens præsident, Kais Saied, har indkaldt vælgere til folkeafstemning om en ny forfatning. Forfatningen er blevet udarbejdet af et udvalg udpeget af præsidenten og uden hjælp fra nogen politiske partier. Det har fået oppositionen til at beskylde præsidenten for at være i gang med et statskup
  • 22.00: De to britiske premierministerkandidater deltager i en tv-debat på BBC. Feltet af kandidater blev onsdag barberet ned til to, nemlig tidligere finansminister Rishi Sunak og udenrigsminister Liz Truss.

-----

*Rettelse, 25. juli 2022, klokken 13.12: Det fremgik tidligere, at Jesper Olsen er lektor ved Københavns Universitet, hvilket er blevet rettet til, at han er ekstern lektor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Ulrik Nødgaard

Adm. direktør, Finans Danmark
cand.oecon. (Aarhus Uni. og University of Warwick, England 1996)

Barbara Bertelsen

Departementschef, Statsministeriet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1998)