Dagens overblik: Ellen Trane stiller op til kampvalg mod Støjberg

NYHEDSOVERBLIK: Ellen Trane Nørby har meldt sig ind i kampen om at blive Venstres nye næstformand. I Storbritannien har Boris Johnson igen tabt en vigtig afstemning, og så er der nyt om, hvordan regeringen vil prioritere pengene i finansloven.

Det bliver ikke bare en kåring af formand og næstformand, når Venstre 21. september mødes til et ekstraordinært landsmøde for at vælge ny formand.

Venstres Ellen Trane Nørby stiller nemlig op som næstformand, meddelte hun mandag aften på Facebook.

Dermed bliver der kampvalg om næstformandsposten, hvor også Inger Støjberg har meldt sit kandidatur.
Ifølge Ellen Trane Nørby er beslutningen om at stille op sket efter utallige opfordringer fra partikolleger og bagland.

”Venstre har været igennem en meget hård tid. Den absolut vigtigste opgave for Venstres nye ledelse er at samle partiet. Det er en kæmpe opgave. Den opgave vil jeg gerne være med til at løse, hvis Venstres medlemmer, Venstres 850 delegerede vælger mig som ny næstformand på det ekstraordinære landsmøde 21. september,” skriver Ellen Trane Nørby på Facebook.

Sådan lægger regeringen op til at fordele 10 mia. på finansloven
Socialdemokratiet vil med den kommende finanslov rulle visse skattelettelser tilbage og bruge af råderummet for blandt andet at genoprette skattevæsenet og afskaffe sparekrav på uddannelser. Det viser et internt notat fra Finansministeriet, som Altinget er kommet i besiddelse af.

Regeringen lægger op til, at der skal hentes penge ind på arveafgift for virksomheder, plastikafgift, skat på fri telefon og højere priser på cigaretter. Samtidig er der plads til, at støttepartierne kan få indrømmelser for 1,8 milliarder kroner ved forhandlingsbordet, ligesom det også fremgår, at regeringen lægger op til at bruge cirka fire milliarder kroner fra det såkaldte råderum.

Se, hvad Enhedslisten og Venstre mener om de prioriteter her.

Boris Johnson får igen nej til at udskrive valg
Natten til tirsdag tabte den britiske premierminister, Boris Johnson, igen en afstemning i det britiske parlament. For anden gang på en uge måtte han nemlig indse, at der ikke er det nødvendige flertal for at udskrive parlamentsvalg.

Resultatet af afstemningen i Underhuset blev 293 stemmer for et nyvalg, 46 stemmer imod, mens et stort antal parlamentsmedlemmer undlod at stemme. Et forslag om at udskrive valg i utide skal have opbakning fra to tredjedele af Underhusets 650 medlemmer, svarende til 434 stemmer, og derfor faldt forslaget.

Underhuset vedtog i sidste uge, at regeringen ikke må trække landet ud af EU uden en aftale med Unionen. Det betyder, at hvis der ikke ligger en aftale klar ved den nuværende deadline 31. oktober 2019, så skal den britiske regering søge om en udsættelse til 31. januar 2020.

Boris Johnson har selv sagt, at han vil trække Storbritannien ud af EU senest 31. oktober – om der er en aftale eller ej. Og han har klart afvist at søge udsættelse i EU.

Efter nattens afstemning blev parlamentet suspenderet frem til 14. oktober.

Nye EU-kommissærer udnævnes i dag
I dag offentliggør EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, hvilke kommissærer der får hvilke poster. Og allerede nu ved vi, at den nye Kommission for første gang har fået en kvindelig formand, ligesom at 13 ud af de 27 kommissærer er kvinder. Navnene på kommissærerne er nemlig allerede kendte, men puslespillet med, hvem der får hvilke poster afsløres altså først i dag.

Danmark har udpeget Margrethe Vestager (R), som siden 2014 har været konkurrencekommissær. Hvilken post hun får, ved vi ikke – men hun tegner til at kunne blive ledende næstformand med ansvar for det digitale område. Læs mere her.
 
Folketinget hastebehandler nye regler for vælgererklæringer
Folketinget mødes både tirsdag og torsdag for at hastebehandle et lovforslag om vælgererklæringer. Det skriver DR.

I et brev fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til folketingsformand Henrik Dam Kristensen (S) fremgår det, at Rasmus Paludan og Stram Kurs er grunden til, at Folketinget skal behandle loven, inden Folketinget er åbnet.

Ifølge de nuværende regler skal en vælgererklæring bekræftes efter syv dage, før den er gyldig. Alligevel har det været muligt at skrive under med det samme med NemID, hvilket både Stram Kurs og partiet Klaus Riskær Pedersen udnyttede forud for valget i juni. Der er ingen sanktioner ved at bryde fristen på de syv dage, og derfor måtte Indenrigsministeriet godkende de to partiers vælgererklæringer.

Det sker i dag

  • Ursula von der Leyen præsenterer sit bud på sammensætningen af en ny EU-Kommission.
  • Møde i folketingssalen kl. 13, hvor Folketinget blandt andet skal hastebehandle en ny lov om vælgererklæringer.
  • Undersøgelseskommissionen, der blandt andet skal undersøge inddrivelsessystemet EFI og skandalerne med udbetaling af udbytte skat, fortsætter sine afhøringer.

Forrige artikel Regeringen vil gøre det dyrere at overdrage virksomheder Regeringen vil gøre det dyrere at overdrage virksomheder Næste artikel Regeringen overvejer at skære i ministerier i jagten på konsulentbesparelser  Regeringen overvejer at skære i ministerier i jagten på konsulentbesparelser 
Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

INTERVIEW: Nye tal viser, at danske skolebørn fortsat er europamestre i druk. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ønsker et opgør med en usund alkoholkultur. Højere afgifter og aldersgrænser virker, men det er op til politikerne, hvilke værktøjer der skal i brug, siger han.