Dagens overblik: Finansministeriet afviser kritik af regnemodeller

POLITISK OVERBLIK: Finansministeriet afviser i ny redegørelse, at ministeriets regnemodeller skulle være ”ubalanceret”. Finansminister Kristian Jensen er klar med en milliard-håndsrækning til kommunerne. Få overblik over dagens politiske nyheder.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Godmorgen og velkommen til tirsdagens morgenoverblik.

Vi starter med en redegørelse fra Finansministeriet, hvor ministeriet svarer på den seneste tids kritik af dets regnemodeller.

En række røde partier har kaldt regnemodellerne for skæve og højreorienterede, fordi de inddrager dynamiske effekter af skatteomlægninger, men ikke af investeringer i den offentlige sektor.

Den kritik afviser Finansministeriet dog i sin redegørelse.

”Efter Finansministeriets opfattelse er der ikke grundlag for at drage generelle konklusioner om, at denne praksis skulle være ubalanceret eller giver anledning til andet end middelrette skøn,” skriver Finansministeriet.

Ministeriet forklarer, at udeladelsen af effekten af investeringer i velfærd skyldes, at der mangler ordentlig empiri.

”Når Finansministeriet rutinemæssigt indregner arbejdsudbudsvirkninger af ændringer i skattesystemet, mens vurderinger af konkrete tiltag under det offentlige forbrug i mange tilfælde ikke fører til indregning af dynamiske effekter, afspejler det således ikke en grundlæggende forskellig tilgang til de to områder. Tværtimod afspejler det først og fremmest det tilgængelige empiriske og metodemæssige grundlag. Derudover gælder, at der i mange tilfælde ikke a priori er grund til at forvente afledte effekter med klart fortegn,” skriver ministeriet.

Røde partier er stadig utilfredse
Redegørelsen bliver imidlertid ikke vel modtaget hos kritikerne. Enhedslistens Pelle Dragsted kalder det ærgerligt, at ministeriet fastholder sine skæve regnemodeller og ikke lytter til den voksende kritik.

”Hovedargumentet fra finansministeren er, at der ikke findes et tilstrækkeligt empirisk grundlag for at skønne over adfærdsaffekterne af offentligt forbrug. Men dette er jo på ingen måde et argument for at den nuværende model ikke er skæv. For effekterne kan jo sagtens findes – selvom fagøkonomerne ikke hidtil har været optaget af at kortlægge dem. Og finansministeriet har haft årevis til at igangsætte undersøgelser på området,” lyder det fra Pelle Dragsted i en pressemeddelelse.

I sin redegørelse erkender Finansministeriet dog også, at investeringer i velfærden kan have positive effekter. Det roser SF, selvom partiet stadig savner, at det bliver inddraget.

”Med den erkendelse synes jeg bare, at man helt naturligt burde acceptere, at disse effekter fremover indgår som en del af det grundlag, Folketinget træffer beslutninger på. Derfor undrer det mig lidt, at ministeriet væver så meget på det emne,” siger SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen i en pressemeddelelse.

DF-krav: Skoler skal servere svinekød
Dansk Folkeparti vil ved lov kræve, at der serveres svinekød mindst én gang om ugen på folkeskoler og i daginstitutioner.

Det skriver Altinget.

”Man skal lave en slags svinekødsrationering, så der skal serveres svinekød mindst én gang om ugen. Vi skal simpelthen have noget lovgivning, der tilsiger, at man skal have en menu, som også tilgodeser danskere både på skoler og i daginstitutioner,” siger Kenneth Kristensen Berth (DF) til Altinget.

DF-folketingsmedlemmet lufter samtidig tanken om et forbud mod at servere halalkød.

Læs også

Milliard-håndsrækning til kommunerne
Finansminister Kristian Jensen (V) tilbyder en hjælpende hånd til de kommuner, der bliver ramt af den udeblevne udligningsreform.

Det skriver Berlingske.

Regeringen har afsat 1,1 milliarder kroner til en overgangsordning, der skal kompensere de kommuner, der står til at få en ekstraregning, efter at udligningsreformen ikke lykkedes.

”Regeringen har måttet konstatere, at der ikke er et flertal for et nyt udligningssystem. Med den her ordning tilbyder vi en særligt hjælpende hånd til kommuner, der bliver hårdt ramt,” siger Kristian Jensen til Berlingske.

Det er især København, der får andel i kompensationen. Kommunen står til at modtage 548,4 millioner kroner i 2019. I alt er det 27 ud af landets 98 kommuner, der vil få en økonomisk håndsrækning i 2019 og 2020.

Foruden København er topscorerne blandt andet Gentofte, der står til at få 152,7 millioner kroner i 2019, og Frederiksberg med 99,5 millioner i 2019.

Pengene kommer dog ikke uden et forbehold. Med dem følger et krav fra finansministeren om, at kommunerne ikke må sætte skatten op, hvis de vil have del i kompensationen.

DF vil have fængselstraf for overtrædelse af burkaforbuddet
Gentagne brud på tildækningsforbuddet skal føre til fængselsstraf.

Det er Dansk Folkepartis krav til regeringen forud for tirsdagen andenbehandling af forbuddet ifølge Jyllands-Posten.

Konkret foreslår partiet, at hvis en person overtræder forbuddet flere gange, skal det straffes med fængsel fra fem til 14 dage. Derudover vil partiet hæve bødestraffen fra regeringens forslag på 1.000 kroner til mellem 10.000 og 15.000 kroner.

”Der er behov for, at Folketinget markerer klart og tydeligt, at det er en grov forseelse at gå rundt med burka og niqab. Og mener vi det, bør vi straffe derefter,” siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen ifølge Jyllands-Posten.

Regeringen har droppet fængsel som straf, da den fremlagde det endelige lovforslag til forbuddet. I stedet lyder forslaget på en bødestraf, der ved den fjerde overtrædelse hæves fra 1.000 til 10.000 kroner.

Tildækningsforbuddet skal gennem tredjebehandling torsdag, hvor det forventes at blive at blive vedtaget.

LA aflyser regeringens ambition om SU-reform
Et af regeringspartierne, Liberal Alliance, afblæser en af ambitionerne i regeringsgrundlaget.

Det skriver Børsen.

Ifølge partiet når VLAK-regeringens varslede SU-reform ikke at blive til virkelighed på denne side af et folketingsvalg.

"Der kan ikke laves en reform på denne side af valget," vurderer Liberal Alliances uddannelsesordfører Henrik Dahl overfor Børsen og tilføjer:

"Der er ingen - som i ingen - på Christiansborg, der har lyst til at træffe kontroversielle og store beslutninger så tæt på et valg.”

Forslaget om en SU-reform stammer fra Venstres helhedsplan fra efteråret 2016, hvor partiet blandt andet foreslog at reducere SU’en med 20 procent og i stedet indføre et rentefrit SU-lån. SU-udspillet blev dog udskudt i forbindelse med udvidelsen af regeringen, der i stedet skrev ind i regeringsgrundlaget, at regeringen ville fremlægge et nyt udspil til en omlægning af SU’en.

Finansminister Kristian Jensen (V) understreger, at det stadig er hans ambition, at der kommer en SU-reform inden valget.

Det sker i dag

  • De Økonomiske Råds formandskab præsenterer vismandsrapporten "Dansk økonomi, forår 2018" på et pressemøde klokken 12:30.
  • Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er kaldt i samråd på baggrund af analysen ’Mindre folkeskoleklasser giver milliardoverskud’. Her skal ministeren blandt andet forholde sig til, om det kan betale sig for samfundet at investere i mindre folkeskoleklasser.
  • Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er kaldt i samråd om Camp Century.
  • Børne- og socialminister Mai Mercado (K) skal i samråd om bemandingen på socialpædagogiske arbejdspladser.
  • Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skal i samråd om forholdene på udrejsecenter Kærshovedgård.
  • Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) er kaldt i samråd om, hvilke initiativer regeringen har i sinde at tage for at nedbringe antallet af SU-udbetalinger, som er udbetalt på et forkert grundlag.
  • Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) er kaldt i samråd om dimensionsmodellen. Modellen skulle være blevet præsenteret i 2017, men er endnu ikke færdigevalueret.
  • Uden for Christiansborg indvier dronningen Danmarks femte nationalpark, Kongernes Nordsjælland, sammen med miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00