Dagens overblik: Eksperter ser håb for fredsforhandlinger, mens angreb i ukrainske byer fortsætter

Støttepartier kræver handling, efter at flere almene boligprojekter enten droppes eller udskydes. Ny komité vil ikke føre kontrol med Ukraine-våben, de støtter. Eksperter ser håb for fredsforhandlinger, mens angrebene blandt civile i Ukraine fortsætter. Få overblikket over dagens nyheder. 

Foto: State Emergency Service/Reuters/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

God morgen og velkommen til Altingets overblik over dagens nyheder i dansk og europæisk politik.

Natten til torsdag er der igen meldinger om russiske bombardementer blandt civilbefolkningen i flere ukrainske byer.

I byen Mariupol har en bombe ramt et teater, hvor civile havde søgt tilflugt. På Twitter skriver Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, at flere hundrede borgere befandt sig i teatret under angrebet.

Mariupol er de seneste uger blevet ramt af talrige luftangreb. Og hundrede tusindvis af borgere i byen mangler mad, ligesom der flere steder heller ikke er adgang til elektricitet og medicin, skriver Dagbladet Information.

Samtidig er der håb om, at de igangværende fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine er blevet mere konstruktive.

”Det er frosset. Der er ikke rigtigt nogen af dem, der formår at vinde terræn i nævneværdigt omfang. Det gør, at begge parter måske kan se en interesse i en fredaftale,” siger Anders Puck Nielsen, der er militærforsker på Forsvarsakademiet, til Information.

Måling tyder på holdningsskift til forbehold

Som en direkte konsekvens af Ruslands angreb på Ukraine har et bredt flertal besluttet, at danskerne 1. juni skal stemme om forsvarsforbeholdet.

En måling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten i 2019 viste, at 44 procent ønskede at bevare forbeholdet, mens 28 procent helst så det afskaffet.

I en ny måling fra Wilke for Jyllands-Posten er tallene praktisk talt byttet rundt. Her svarer 42 procent, at forbeholdet bør afskaffes, mens 30 procent vil beholde det. I begge målinger svarer 28 procent ’ved ikke’.

Ifølge Derek Beach, der er professor og forsker i EU og folkeafstemninger ved Aarhus Universitet, viser alle erfaringer, at meget kan nå at ske frem mod afstemningen.

”Det kan godt være, at ja-siden fører med 5-10 procentpoint langt hen ad vejen denne gang. Men det er tvivlergruppen, som afgør det. Desværre for ja-siden,” siger han til Jyllands-Posten.

Læs også

Ny komité vil ikke føre kontrol med Ukraine-våben
Danskere kan nu donere penge til Den danske Ukraine-komité, der ønsker at finansiere våben til det ukrainske forsvar.

Men komitéen fører ikke kontrol med, hvor våbnene ender, eller hvor de produceres, skriver Altinget.

Tidligere S-minister Henrik Sass Larsen og V-minister Søren Pind er blandt komitéens medlemmer.

Hvad gør I for at sikre, at de våben I er med til at finansiere, rent faktisk ender hos ukrainere og ikke hos Azov-bataljonen eller andre, man ikke ønsker at støtte?

“Det, vi gør, det er, at vi sætter penge ind på den konto, som den ukrainske regering har oprettet i den tyske forbundsbank til formålet om at støtte det ukrainske forsvar,” siger Søren Pind.

Så I fører ikke selv kontrol med, hvor våbnene ender henne?

“Vi fører kontrol med, at pengene bliver overført til den legitime konto, som den ukrainske nationalbank har oprettet i den tyske nationalbank.”

Flere almene boligprojekter droppes 

De høje byggepriser betyder, at byggeriet af flere hundrede almene boliger er blevet droppet eller er sat på pause.

Nu frygter BL et regulært byggestop i almensektoren, hvis ikke politikerne finder en løsning, skriver Altinget. Problemet får støttepartier til at foreslå et tilskud fra ny boligfond. 

“Vi er nødt til at sætte nogle penge af til at finde en løsning på det her akutte problem. Det er meget utroværdigt, at man indgår en aftale om flere almene boliger, hvis man ikke vil hjælpe her,” siger boligordfører Halime Oguz (SF).

Interview om ligestilling med Trine Bramsen

Efter seks uger som ligestillingsminister vil Trine Bramsen gøre op med vold og drab mod kvinder gennem en forpligtende handleplan.

Altinget har fanget ministeren til FN’s kvindekommission, hvor hun understreger, at der skal ændres på grundlæggende strukturer for at rykke ved ligestillingen. 

“Vi bliver nødt til at ændre strukturerne, hvis vil ændre kulturerne. Jeg tror på, at det er de strukturelle ændringer, der sætter øget fokus på ligestilling og reelt skaber ændringer i samfundet,” siger hun blandt andet.

Læs hele interviewet her.

Portræt af ny V-borgmester
Efter flere måneder med hård kritik valgte Cecilia Lonning tirsdag at trække sig som beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

Nu har Jens-Kristian Lütken overtaget posten. Han beskrives af flere som både dygtig og hårdtarbejdende.

"Jens Kristian er hårdtarbejdende og skarp. Derfor tænker jeg også, at han hurtigt kan få et overblik over sagerne på beskæftigelsesområdet, selv om det er tungt stof," lyder vurderingen fra en kilde på rådhuset. 

Læs hele portrættet af den nye borgmester i Altinget her.

Det sker i dag:

  • Klokken 10: Pressemøde efter vedtagelse af særlov om ukrainske flygtninge
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peder Hvelplund

MF (EL), gruppeformand
fritidspædagog (Hjørring Seminarium. 1993)

Derek Beach

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
ph.d. (SDU 2003), cand.scient. (London School of Economics 1998)

Søren Pind

Bestyrelsesformand, Danish Cyber Defence, formand, The Danish Ronald Reagan Society, fhv. uddannelses- og forskningsminister, MF (V)
cand.jur. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00