Dagens overblik: Minister anklages for at mislede om kontanthjælpsloftet

NYHEDSOVERBLIK: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) får kritik for at give vildledende oplysninger om kontanthjælpsloftet. R og S gennemgår lykkelig skilsmisse i Europa-Parlamentet. Få dit nyhedsoverblik her.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Emma Qvirin Holst

Godmorgen og velkommen til ugens første nyhedsoverblik.

Vi starter i dagens Information med historien om, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) bliver anklaget for at vildlede.

Tidligere på måneden udgav Beskæftigelsesministeriet en analyse, der viste, at der ikke er sket i stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, der flytter efter indførslen af kontanthjælpsloftet i slutningen af 2016.

Fra 2014 til 2017 faldt andelen af kontanthjælpsmodtagere, der flyttede, fra 9,8 procent til 9,1 procent. Det fik ministeren til at konkludere, at kontanthjælpsloftet ikke have haft de konsekvenser, der ellers var frygtet.

Men Information er bladret videre i analysen, og det viser sig, at hvis man udelukkende kigger på dem, der er blevet berørt af kontanthjælpsloftet, er der tale om en stigning. I 2016 flyttede 5,7 procent af dem, der blev ramt af kontanthjælpsloftet. I 2017 var tallet 6 procent.

Det får cheføkonom i Boligselskabernes Landsorganisation (BL) Frans Clemmensen til at anklage Troels Lund Poulsen for at vildlede.

”Deres egne tal viser jo, at den faldende tendens, der har været, ender brat i 2017, hvis man ser på den gruppe, der er berørt af kontanthjælpsloftet,” siger han til Information.

Troels Lund Poulsen afviser kritikken i en mail til information.

”Nej det er ikke forkert, det jeg har sagt. Jeg står helt ved, at der ikke er noget, som tyder på, at kontanthjælpsmodtagere er tvunget til at flytte pga. kontanthjælpsloftet,” skriver han.

Danmark går med i nyt forsvarssamarbejde
Danmark etablerer mandag sammen med ni andre europæiske lande et nyt forsvarssamarbejde.

Det skriver Altinget.

Det nye samarbejde har fået navnet European Intervention Initiative. Det er den franske præsident Emmanuel Macron, der har taget initiativet til det nye samarbejde som reaktion på USA's vaklende støtte til Nato. 

Deltagerlandene er også nøje udvalgt af Macron og den franske regering, ud fra hvorvidt Frankrig vurderer, at landene har evnen og viljen til at tage aktivt ansvar for Europas sikkerhed.

Foruden Danmark er Storbritannien, Tyskland, Italien, Spanien, Portugal, Belgien, Holland og Estland blevet vejet og fundet egnede til at komme med.

Læs også

Den lykkelige skilsmisse
Først gik Socialdemokratiet og Radikale fra hinanden hjemme på Christiansborg, da S-formand Mette Frederiksen bekendtgjorde, at Socialdemokratiet vil gå efter at danne en etpartiregering efter det kommende folketingsvalg.

Nu vil Radikale i Europaparlamentet også skilles fra Socialdemokratiet. De to partier har været i valgforbund sammen ved de to seneste EP-valg, men det er nu slut.

Det skriver DR.

Ifølge Radikales politiske leder, Morten Østergaard, skyldes det, at Socialdemokratiet ikke vil Europa nok.

”Jeg synes desværre, at der er sket det, at der er for mange – også Socialdemokraterne – der er lidt valne i deres opbakning til det europæiske projekt,” siger han til DR.

Radikale indgår i stedet i et valgforbund med Alternativet.

Bruddet overrasker ifølge TV 2 ikke Socialdemokratiets medlem af Europa-Parlamentet Jeppe Kofod, der også forventes at blive genvalgt som partiets spidskandidat.

”Det er en lykkelig skilsmisse på den baggrund, at det er vigtigt, at vælgerne kan se, der er forskel på de politiske partier, når vi stiller op til europaparlamentetsvalget,” siger han til TV 2.

Radikal enegang
Vi springer videre til en anden historie om Radikale, der vil gøre noget uden Socialdemokratiet. Lørdag morgen skrev DR, at partiet var klar til at gå alene ind i et energiforlig med blå blok.

Meldingen kommer, efter at partiet har lagt en del krav på forhandlingsbordet. Partiet vil have højere ambitioner for en reduktion af CO2-udledningen og for, hvor stor en del af el- og varmeforbruget, der skal komme fra vedvarende energi. Derudover kræver partiet flere penge til forskning og flere elbiler på de danske veje.

Får partiet indfriet de krav, er det villig til at slå til og blive en del af aftalen uden de øvrige røde partier.

"Jeg mener, vi vil svigte klimaet, den grønne omstilling og de mange arbejdspladser, der er i det, hvis vi lader chancen for at få et grønt energiforlig forpasse, fordi det snart er valgkamp," siger Morten Østergaard til DR.

Kan redde regeringens sænkelse af elafgiften
Morten Østergaard kan vise sig at blive regeringens redning. Ifølge Berlingske er Radikale nemlig også klar til at lægge stemmer til en sænkelse af elafgiften. Det forslag er ellers lige nu strandet, da både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er imod det.

Det kræver bare, at der bliver lavet dynamiske elafgifter, således at strømmen er dyrest, når der er mindst af den.

"Det har man gjort med tarifferne, og det kan vi også gøre med afgifterne nu, hvor udrulningen af digitale elmålere er godt på vej," siger Morten Østergaard ifølge Berlingske og tilføjer:

"På den måde kan en afgiftslettelse sagtens gøres grøn."

Det sker i dag

  • Ældreminister Thyra Frank (LA) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) skal i samråd om rekruttering af sosu-personale og give en status for kortlægningen og arbejdet med at styrke rekrutteringen af sosu-personale i kommunerne.
  • Den nye erhvervsminister, Rasmus Jarlov (K), skal i sit første samråd. Det drejer sig om Finanstilsynets undersøgelse af Danske Banks involvering i hvidvask. Her skal den nyudnævnte minister blandt andet redegøre for, om Finanstilsynet har brugt alle lovhjemlede muligheder for at søge sagen fuldstændig oplyst.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00