Dagens overblik: Radikale ligger i åben krig om sandheden

Velkommen til det daglige, politiske nyhedsoverblik.

Radikale Venstre ligger efter sager om græseoverskridende adfærd i åben krig om sandheden.

Folketingsmedlem Ida Auken (R) berettede i går på Facebook, at den nye politiske leder Sofie Carsten Nielsen (R) havde dækket over tidligere leder Morten Østergaards grænseoverskridende adfærd. Men Ida Aukens påstandene var ifølge et facebookopslag fra Sofie Carsten Nielsen "falske" og "et forsøg på at destabilisere partiet". Folketingsmedlemmet Jens Rohde (R) har nu skrevet på Facebook, at et "kættersk spørgsmål" nager ham. For hvad nu, hvis Ida Auken har ret?

"De fejl, vi som parti har begået, kan vi kun rette op på sammen. Derfor siger jeg også hundrede procent ærligt, at hvis man smider Ida Auken ud eller marginaliserer hende, så gør man det samme med mig. Ingen skal stå alene på perronen, fordi de ikke holdt kæft," skriver Jens Rohde.

Morten Østergaard har siden sidste uge været i vælten, efter at fire sager om krænkende adfærd er kommet frem. Han har erkendt krænkende adfærd og valgt at sygemelde sig fra Folketinget.

Cepos forudser, at klimamål giver velstandstab
Hvis Danmark skal nå 70 procentmålet med det lavest mulige samfundsøkonomiske tab, anbefaler Cepos en CO2-afgift på tværs af samfundet på 1.535 til 1.754 kroner per ton udledt CO2 i 2030. Det samfundsøkonomiske minus lander dermed på 22,5 milliarder kroner, skriver Berlingske.

Tidligere overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen kalder Cepos' beregninger for sobre. Han siger, at det vil være en fejl, hvis politikerne ikke accepterer, at klimaloven fører til velstandstab, og at de skal holde den samfundsøkonomiske omkostning op mod den gevinst, der er ved at realisere målet.

"Men det er en fatamorganasnak, at vi kan få det hele på én gang. Vi kan ikke bare investere ét sted, og så får erhvervslivet en fordel, der gør os alle sammen rigere. At vi kan vende det her til en samfundsøkonomisk fordel for Danmark er illusionsmageri. Det bliver aldrig en samfundsøkonomisk overskudsbutik," siger professoren til Berlingske.

Minister advarer mod hvervekampagne fra Hizb ut-Tahrir
Hizb ut-Tahrir har i en hvervekampagne på skoler i Odense og København forsøgt at føre kampagne mod udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Det skriver Berlingske.

"Det er tydeligt, at de forsøger at skabe splid mellem danske muslimer og resten af samfundet. Hizb ut-Tahrir vil overbevise gymnasieelever om, at islam ikke er forenelig med vestlige demokratiske værdier. For alle os andre kan deres studentikose ekstremisme nærmest virke latterlig, men for en 17-årig dansk muslim kan det virke grænseoverskridende at skulle forsvare sit tøjvalg eller sin vennekreds over for sådan en gruppe prædikanter," siger Mattias Tesfaye til Berlingske.

Hizb ut-Tahrir svarer i et skriftligt svar til Berlingske, at "vi vil fortsætte vores oplysningskampagne, der blandt andet omfatter uddeling på højere læreanstalter og gymnasier, hvis mål er at værne om muslimernes identitet. Vi har dog ikke delt ud på folkeskoler før og har heller ingen planer om at gøre dette i fremtiden".

Fødevarestyrelsen erkender at have været upræcis
Fødevarestyrelsen har under myndighedernes skifterende kurs i håndteringen af smitteudbrud på minkfarme været upræcis. Det skriver Politiken.

Styrelsen oplyste i sidste uge, at minkavlere ikke må stå for at aflive smittede mink, fordi sundhedsfare er forbundet med aflivningen. Men styrelsen Fødevarestyrelsen meddelte i går, at minkavlerne gerne må aflive deres smittede mink.

"Vi har ikke ændret på vores procedurer og retningslinjer for, hvorvidt minkavlere må aflive smittede mink, for Fødevarestyrelsen skal stadig være inde over og sikre, at minkene kommer i de rigtige containere, og holde styr på smittespredningen. Det gjorde de også ved de første tre besætninger, man slog ned i juni. Men jeg kan høre, at jeg ikke har udtalt mig præcist nok i fredags," siger styrelsens beredskabschef, Nikolaj Kühn Hove, til Politiken.

Virksomheder opgiver håb om brexit-aftale
Danske virksomheder mister håbet om en brexit-aftale og forbereder sig på "no deal", skriver Børsen.

Storbritannien og EU virker fortsat ikke til at være tæt på at lande en handelsaftale med 11 uger igen til nytår.  EU og den britiske regering havde tidligere udpeget 15. oktober som den sidste frist for at nå en handelsaftale, der kan træde i kraft 1. januar.

"Jeg tror ikke på det mere. Det, jeg hører, er, at der ikke rigtigt sker noget i forhandlingerne. Jeg tror, at der er for mange problemer til, at det kan falde på plads," siger rederiet Esvagts direktør, Peter Lytzen, til Børsen.

Det sker i dag:

• EU's stats- og regeringschefer skal på et EU-topmøde blandt andet drøfte brexit, EU's klimaplan og samarbejde med Afrika. Det Europæiske Råd vil se på den nuværende coronasituation, og lederne vil drøfte den overordnede koordinering og arbejdet med udviklingen og distributionen af en vaccine på EU-plan.
• Udenrigsministeriet opdaterer rejsevejledninger. Statens Serum Institut udsender den ugentlige opgørelse for "åbne lande" og "karantænelande", som Udenrigsministeriet benytter til at opdatere rejsevejledningerne, hvis den seneste opdatering giver anledning til ændringer.