Dagens overblik: Regeringen bliver beskyldt for forligsbrud

OVERBLIK: I forståelsespapiret lægger regeringen op til at fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser. Men gør de det, er der tale om forligsbrud, lyder det fra Dansk Folkeparti. Få overblik over dagens politiske nyheder her.

Velkommen til endnu en dag i dansk politik.

Regeringen begår forligsbrud, hvis den fjerner det såkaldte loft over engelsksprogede uddannelser. Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti. Det skriver Information.

”Det er klart, at hvis de vil gå ind og fjerne det, så er det rent forligsbrud,” siger partiets uddannelses- og forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl.

I forståelsespapiret står der ellers, at regeringen vil gøre netop det.

SU-forligskredsen fik i 2013 indsat et loft over, hvor meget SU der kan gå til udenlandske studerende. Loftet er på 400 millioner kroner om året, og det ramte man sidste år. Derfor blev universiteterne pålagt at reducere optaget af engelsksprogede studiepladser med godt 1.000.

Lektor på Roskilde Universitet og ekspert i forlig Flemming Juul Christiansen forklarer over for Information, at så længe forliget ikke er opsagt, har de partier, der er med i det, inklusive Dansk Folkeparti, krav på, at det bliver overholdt. Så hvis regeringen fjerner loftet over engelsksprogede uddannelser, skal den gøre noget andet for, at SU-udgifterne ikke overstiger de 400 millioner kroner om året.

Tesfaye: Vi respekterer EU-dom
”Uanset hvad respekterer regeringen selvfølgelig domme fra EU-domstolen. Samtidig vil vi sikre, at vi har stramme regler for familiesammenføring. Det er der bred politisk opbakning til. Det var der før valget, og det er der også efter valget.”

Sådan skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en mail til Politiken, efter EU-Domstolen i går slog fast, at det var ulovligt, da Danmark i 2009 nægtede en tyrkisk familie at få familiesammenføring med henvisning til de såkaldte tilknytningskrav.

Tilknytningskravet blev indført i 2003 og betyder, at ansøgere skal have en stærkere tilknytning til Danmark end deres hjemland, hvis de skal have opholdstilladelse i Danmark. Men den går ikke. EU og Tyrkiet har nemlig en gammel associeringsaftale, der er betyder, at tyrkere på en række områder skal behandles på lige fod med andre EU-borgere. 

Op til 8.000 sager kan blive påvirket af dommen, og Tesfaye har selv tidligere kaldt dommen en potentiel ”vejsidebombe i dansk udlændingepolitik”.

Men i sin mail til Politiken skriver han, at ministeriet skal have tid til at nærlæse dommen, før han udtaler sig om de nærmere konsekvenser.

DF kalder Tesfaye i samråd
Dansk Folkeparti har kaldt Mattias Tesfaye i samråd på baggrund af onsdagens EU-dom. Det skriver DR.   

De vil gerne have ministeren til at forklare, hvordan Danmarks skal håndtere onsdagens EU-afgørelse.

”Jeg synes, at det er foruroligende, at EU-domstolen kan blande sig i dansk udlændingepolitik. Vi har igennem alle årene fået at vide, at det kun var Folketinget, der bestemte udlændingepolitikken, men det gælder åbenbart ikke, når det er EU's dommere, og det kan vi selvfølgelig ikke leve med,” siger partiets EU-ordfører, Morten Messerschmidt.

Ursula von der Leyen: Vestager bliver ikke 1. næstformand
Hvis den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen bliver formand for EU-kommissionen, vil hun ikke gøre Margrethe Vestager til 1. næstformand. Det skal i stedet være den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans, der også har været 1. næstformand under den nuværende formand for EU-Kommissionen. Det skriver Jyllands-Posten.

”Jeg har foreslået, at Frans Timmermans bliver 1. næstformand for Europa-Kommissionen. Vestager vil være privilegeret næstformand - men ikke 1. næstformand,” sagde hun ifølge flere medlemmer af Europa-Parlamentet.

Udtalelsen kom da von der Leyen var i en høring i Parlamentet, der stadig kan afvise hende som formand for Kommissionen.

Kofod: Det er vigtigt Europa hurtigt kommer i arbejdstøjet
Fra dansk side har udenrigsminister og tidligere medlem af Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod (S), dog opfordret Parlamentet til at stemme for Ursula von der Leyen. Det har han talt med Altinget om. Du kan høre interviewet her, da Altingets Europa-analytiker, Thomas Lauritzen mødte ministeren på hans besøg i Bruxelles.

Sådan holder svenskerne folkemøde?
Altinget har også været en tur på det svenske folkemøde: Almedalsugen.

Hvert parti får sin egen dag, partiernes tale er den vigtigste af sin slags uden for Riksdagen, og svensk erhvervsliv er i langt højere grad repræsenteret i Almedalsveckan, end det danske erhvervsliv er på Folkemødet.

Kom med Altinget en tur til Visby, der huser Folkemødets svenske storebror. Læs reportagen her

Det sker i dag:

12.30: Statsminister Mette Frederiksen (S) mødes med Merkel

I dag tager statsminister Mette Frederiksen på sit første officielle besøg i udlandet. Destinationen er Danmarks største naboland og handelspartner, Tyskland, hvor hun mødes med den tyske kansler, Angela Merkel. Ifølge Statsministeriet skal besøget bruges til at tale om forholdet mellem Danmark og Tyskland samt den danske regerings europapolitik.

Tema: Dagens overblik

Forrige artikel Forhandlinger om nyt børnetilskud: Forhandlinger om nyt børnetilskud: "Der er et bredt ønske om at se på de enlige forsørgere" Næste artikel Folketingets jurister i notat: Mette Frederiksens Rossen-manøvre er i orden Folketingets jurister i notat: Mette Frederiksens Rossen-manøvre er i orden
Holstein: Ellemanns reelle styrke bliver testet om få dage

Holstein: Ellemanns reelle styrke bliver testet om få dage

NY FORMAND: Jakob Ellemann-Jensen kan være godt tilfreds oven på lørdagens ekstraordinære landsmøde. Den nye V-formands vigtigste opgave bliver nu at aflive fløjkrigene, vurderer Altingets politiske kommentator.