Dagens overblik: Regioner afviser tilbud om at erstatte Sundhedsplatformen og Venstre-vælgere ønsker fremtidig regering uden LA

OVERBLIK: Region Sjælland og Region Hovedstaden har afvist et tilbud om at kunne erstatte Sundhedsplatformen til fordel for en fælles dansk patientjournal. Og så ønsker Venstres vælgere en regering uden Liberal Alliance efter næste folketingsvalg. Få dagens nyhedsoverblik her.

Blot hver tiende Venstre-vælger ønsker Liberal Alliance som en del af regeringen, hvis Venstre fortsat er en del af regeringen efter folketingsvalget.
Blot hver tiende Venstre-vælger ønsker Liberal Alliance som en del af regeringen, hvis Venstre fortsat er en del af regeringen efter folketingsvalget.Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix
Simon Lessel

God dag og velkommen til dagens nyhedsoverblik fra det politiske Danmark. Selvom der er hviledag i Tour de France, er der absolut ikke hviledag på nyhedsfronten.

Vi lægger ud med en nyhed fra det sundhedspolitiske område.

Her har Region Hovedstaden og Region Sjælland takket nej til muligheden for at kunne erstatte det omdiskuterede it-system, Sundhedsplatformen, til fordel for den elektroniske patientjournal MidtEpj, som landets fynske og jyske regioner er ved at finde fælles fodslag om. Det skriver Politiken.

Helt konkret har it-direktørerne fra de to regioner sidste sommer afvist et tilbud fra Region Syddanmark indeholdende en option, der kunne give de to regioner muligheden for at tilslutte sig Region Syddanmarks elektroniske patientjournalsystem.

Region Nordjylland og Region Midtjylland fik i den forbindelse samme tilbud, som de to sjællandsk baserede regioner, og takkede ja.

Region Sjællands it-direktør, Per Burchwaldt, begrunder over for Politiken afvisningen med, at man ikke ønskede at sige ja til et “ukendt” system. Han siger samtidig, at det ville sende et demotiverende signal til de medarbejdere, der arbejder med at implementere Sundhedsplatformen, hvis man droppede den.

Afvisningen af tilbuddet vækker undren hos en professor ved IT-universitetet ligesom afvisningen af tilbuddet undrer den konservative formand for Region Hovedstadens sundhedsudvalg Christoffer Buster Reinhardt (K).

“Man har alt at vinde og intet at tabe med en sådan option, og nu er der et muligt samarbejde på tværs af Danmark, som vi går glip af. Jeg undrer mig over, at man har sagt nej til den mulighed,” siger han til Politiken.

Få Venstre-vælgere ønsker regering med LA
Hvis Venstre bliver en del af regeringen efter næste folketingsvalg, ønsker størstedelen af partiets vælgere ikke, at det bliver en regering, der også involverer Liberal Alliance.

Det viser en ny Kantar Gallup-måling, som analysevirksomheden har foretaget for Berlingske.

Blandt de 543 repræsentativt udvalgte Venstre-vælgere ønsker kun hver tiende, at Liberal Alliance skal være en del af et fremtidigt regeringssamarbejde efter valget. Hver fjerde Venstre-vælger peger i samme måling på, at de ønsker en regering, der består af Venstre, DF og Konservative.

Valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, betegner det i Berlingske det som “opsigtsvækkende”, at hver fjerde Venstre-vælger vil have DF med i regeringen. “Det er næsten en åben invitation til Lars Løkke om, at han skal forsøge sig med dette,” siger professoren til Berlingske.

Venstres politiske ordfører Britt Bager er mere tilbageholdende over for eventuelle nye regeringskonstellationer, men vil samtidig ikke udelukke nogen blå partier i en regering før valget: “Vi har en regering bestående af de tre partier, og for os vil det være naturligt at gå til valg på at bevare den regering,” siger hun til avisen.

Adspurgt om andre mulige regeringskonstellationer foretrækker 18 procent af Venstre-vælgerne en regering bestående af V, DF og Socialdemokratiet, mens lige under 15 procent foretrækker en VK-regering.

Fattigdomsgrænsen er tilbage i en ny version
Godt camoufleret af en målrig VM-finale, en sikker sejr til Novak Djokovic i Wimbledon-finalen og en hæsblæsende brostensetape i Tour de France, fik vi i weekenden også en ny fattigdomsgrænse. I weekenden kunne Jyllands-Posten nemlig berette, at Danmarks Statistik har lanceret en ny udgave af den fattigdomsgrænse, der ellers blev afskaffet tilbage i 2015.

Det er Finansministeriet, der på baggrund af FN’s verdensmål, har bedt Danmarks Statistik om at udarbejde nye indikatorer, der skal gøre det muligt at følge udviklingen i andelen af danskere, der lever i fattigdom.

Den nye fattigdomsgrænse betyder, at andelen af personer, der levede i “relativ fattigdom” i 2016, udgøres af 227.000 personer. Det skyldes blandt andet, at et enkelt år med en årlig indkomst under 117.000 kroner efter skat er nok til at blive betegnet som fattig. Studerende, unge der lige er flyttet hjemmefra og personer med formue regnes ikke med i det antal.

Den nye fattigdomsgrænse får ros fra Socialdemokratiet: “Den sætter spot på, hvor fattigdommen er i vores samfund, så vi kan sætte ind over for det,” lyder det fra partiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil til Jyllands-Posten.

Joachim B. Olsen (LA) kritiserer i samme moment den nye grænse, som Danmarks Statistik har udarbejdet. Han mener, at Danmarks Statistik “politiserer” debatten. “De sætter deres troværdighed på spil,” siger han til Jyllands-Posten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Britt Bager

Seniorrådgiver, Kraka Advisory, fhv. MF (K), fhv. politisk ordfører 2018-19 (V), fhv. statsrevisor 2018-21
master i journalistik (SDU 2011), cand.jur. (Aarhus Uni. 2012), cand.soc. (CBS 2013)

Joachim B. Olsen

Politisk kommentator, B.T.
studier i historie (Uni. of Idaho 2002)

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)









0:000:00