Dagens overblik: Thulesen Dahl stiller ikke op for DF, og Venstre skyder regeringens plan om 37 timers arbejdspligt for indvandrere i sænk

Regering ønsker snit på 10 som højeste adgangskrav til studier. Mange VK-vælgere ser positivt på en bred regering. Partier kritiserer Barfods håndtering af Amager Fælled-sag. Regeringen kan ikke vurdere antal fattige børn efter aftale. Og Thulesen Dahl stiller ikke op for DF. Få overblikket over dagens nyheder. 

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

God morgen og velkommen til denne uges sidste nyhedsoverblik.

Vi begynder med Altingets artikel om, at regeringens forslag om 37 timers arbejdspligt for indvandrere nu ser ud til at blive vanskeligt at gennemføre.

Det lykkedes ikke regeringen at få opbakning blandt støttepartierne under forhandlingerne om en ny kontanthjælpsaftale.

Og nu afviser også Venstre at lægge stemmer til forslaget.

"Vi har sagt meget tydeligt, at vi ikke vil medvirke til en aftale om aktiveringspligt, hvis regeringen samtidig hæver ydelserne. Og nu har regeringen så indgået en aftale med de røde partier om at hæve de sociale ydelser," skriver beskæftigelsesordfører Hans Andersen.

Beskæftigelsesministeren svarer ikke direkte på, om han vil indkalde til nye forhandlinger, men fastholder, at regeringen stadig går efter at få sit forslag igennem.

"Intentionen og en stor del af indholdet er vi ganske enige med Venstre og flere andre partier om. Så jeg tror fortsat, at det er muligt at finde flertal til en 37-timers arbejdspligt," skriver han til Altinget

Kristian Thulesen Dahl stiller ikke op for Dansk Folkeparti ved næste valg

Den seneste tids stridigheder i Dansk Folkeparti har fået Kristian Thulesen Dahl til at droppe at stille op for partiet ved næste valg, skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Den tidligere partiformand og medstifter fortæller, at en diskussion om ordførerposter med nuværende formand, Morten Messerschmidt, gjorde udslaget.

”Der har været så meget i de seneste år, og jeg håbede, at det sluttede, da jeg gik af som formand i januar. Men det slutter ikke. Det er blevet ved,” siger Kristian Thulesen Dahl til mediet.

Han fortsætter i Dansk Folkeparti frem mod valget, men vil ikke løfte sløret for, om han genopstiller til næste folketingsvalg for et andet parti eller vil arbejde sammen med Inger Støjberg om at stifte et nyt parti.

Læs også

Regeringen kan ikke vurdere antal fattige børn efter aftale

To dage efter aftalen om et nyt kontanthjælpssystem kan man stadig ikke få regeringen til at oplyse, hvor mange børn der fortsat vil være i den såkaldte lavindkomstgruppe med de nye regler, skriver Altinget.

For ”det er ikke muligt at opgøre antallet af personer i lavindkomstgruppen for 2022, før det endelige indkomstgrundlag for 2022 foreligger,” forklarer Beskæftigelsesministeriet en mail til Altinget.

I den samme mail forklarer Hummelgaards embedsværk ellers grundigt, hvordan man har beregnet et skøn over, hvor mange børn der bliver løftet op over lavindkomstgrænsen.

Dette skøn er beregnet med udgangspunkt i tal fra 2017, og virkningen er derefter korrigeret, så den afspejler sammensætningen af ydelsesmodtagere i 2022.

”Den skønnede virkning af ydelsesforbedringerne i aftalen er således skønnet til 9.200 børn i 2022,” skriver ministeriet.

Cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos, Mads Lundby, kan ikke se nogen matematisk eller økonomisk hindring for at foretage et tilsvarende regnestykke for de børn, der bliver tilbage. Han kalder derfor svaret fra ministeriet "meget mystisk".

Partier kritiserer Barfods håndtering af Amager Fælled-sag

Teknik- og miljøborgmester i København Line Barfod har sat et eksternt advokatfirma til at kontrollere sin egen forvaltnings afgørelser i sagen om byggeriet på Amager Fælled, som hun er politisk imod, skriver Altinget på baggrund af en aktindsigt.

Forvaltningen bad således i februar advokatfirmaet Sirius om at granske godkendelsen af, at virksomheden Fælledby kunne fortsætte arbejdet med at rydde planter og fælde træer på en del af byggegrunden på Amager Fælled. 

Den samlede regning for den eksterne advokatundersøgelse endte på 112.000 kroner, og de eksterne advokater nåede i lighed med forvaltningen frem til, at byggearbejdet kunne fortsætte.

"I den her sag føles det som om, at borgmesteren gerne vil have ret, og derfor prøver at få et ekstra blik på sagen i håbet om, at resultatet skal blive anderledes. Det er kritisabelt at bruge kommunens penge på,” siger Astrid Aller, medlem af Teknik og Miljøudvalget for SF. 

Line Barfod afviser at have beordret undersøgelsen, som ifølge hende er blevet bestilt på forvaltningens opfordring.  

”Det er forvaltningen, der træffer beslutningen om at indhente den eksterne juridiske vurdering. Men det er noget, vi har drøftet løbende," forklarer borgmesteren.

Læs også

Regering ønsker snit på 10 som højeste adgangskrav til studier

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil bekæmpe stress præstationspres i landets gymnasier ved at indføre en grænse for, hvor højt et snit det kan kræves for at få adgangskrav til studier.

I Politiken peger hun på, at grænsen bør sættes ved et gennemsnit på 10.  

”For at tage toppen af det karakterpres, der er kommet, vil vi lægge en øvre grænse. Det vil sige, at der ikke længere er uddannelser, hvor du kan kræve mere end 10 i snit for, at du kan komme ind,” siger hun til Politiken.

Mange VK-vælgere ser positivt på en bred regering

Partiformændene i Konservative og Venstre, Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen kom med kontante afvisninger, da statsminister Mette Frederiksen på grundlovsdag luftede tanken om at diskutere et regeringssamarbejde over midten.

Men en ny meningsmåling gennemført af Wilke for Jyllands-Posten viser, at mange af de blå partiers vælgere generelt er positive over for idéen.

Et flertal på 60 procent af de konservative vælgere svarer, at det er en god idé at danne en regering med deltagelse af partier fra både rød og blå blok. 17 procent mener, at det er en dårlig idé.

Blandt Venstres vælgere bakker 46 procent op om et bredt regeringssamarbejde, mens 26 procent er imod, skriver avisen.

Målingen får dog ikke de to partier til at tvivle på, om de var for hurtige til at afvise Mette Frederiksens håndsrækning.

”Jeg tror også, at man ville se et andet svar fra de konservative vælgere, hvis man spurgte, om det var en god idé med en regering hen over midten, hvis det betyder, at vi fjerner de ældres frie valg eller opretholder gymnasieaftalen med tvangsfordeling af elever,” siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K) til Jyllands-Posten.

Det sker i dag:

  • Klokken 15: EU-Kommissionen vurderer Ukraines EU-ansøgning
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Søren Pape Poulsen

Fhv. partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

0:000:00