Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) er udnævnt som formand for Det Internationale Energiagenturs nye globale energikommission.
Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af Jørgensens ministerium.
Med Dan Jørgensen som formand får Danmark en hovedrolle i Det Internationale Energiagenturs (IEA) nye globale kommission ’Our Inclusive Energy Future: The Global Commission on People-Centred Clean Energy Transitions.’
Den nye kommission skal dels være med til at sikre, at den grønne omstilling bliver ført ud i livet, men også at den bliver socialt retfærdig globalt set.
”Det er helt centralt for regeringen, at omstillingen til vedvarende energi sker socialt balanceret, og sikrer, at hele verden kan deltage aktivt i den grønne transformation. Jeg håber, at IEA’s nye kommission kan styrke det fokus, så flere lande kommer til at levere flere reduktioner i de kommende år. Det er nødvendigt, hvis vi skal nå ambitionerne i Paris-aftalen”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Sociale udfordringer
Kommissionens opgave bliver at identificere og undersøge de vigtigste økonomiske og sociale udfordringer, som den grønne omstilling medfører og komme med løsningsforslag på dilemmaerne.
Det drejer sig blandt andet om udfordringer omkring økonomisk rimelighed, grønne jobs og vækst, inklusion, adfærd og befolkningernes deltagelse i den grønne omstilling.
”Danmark har allerede vist betydelig global lederskab inden for dette emne, og derfor er jeg glad og beæret over, at statsminister Mette Frederiksen har sagt ja til at være protektor for kommissionen og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen til at være formand”, siger Fatih Birol, administrerende direktør for Det Internationale Energiagentur.
Kommissionen vil bestå af 20-25 personer, herunder ministre og direktører fra internationale organisationer.
I efteråret skal kommissionens arbejde munde ud i konkrete politikanbefalinger forud for COP26, der afholdes i november.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste
































