Om  
Claus Fertin

DanBred henter ny direktør til at rette op på tillidskrise

Den erfarne profil fra svinesektoren Claus Fertin skal som ny kommerciel direktør genoprette tilliden til DanBred i kølvandet på en række krænkelsessager, der kostede den tidligere direktør og bestyrelse deres poster i svineavlselskabet.

Claus Fertin tiltræder med erfaring fra talrige topposter i svinesektoren som ny direktør i avlsselskabet Danbred efter en skandalesa om seksuel chikane fra Danbreds direktør.
Claus Fertin tiltræder med erfaring fra talrige topposter i svinesektoren som ny direktør i avlsselskabet Danbred efter en skandalesa om seksuel chikane fra Danbreds direktør.Foto: Danbred
Ghita Nidam Møller

Der har rullet hoveder i Landbrug & Fødevarers største datterselskaber Danbread, der specialiserer sig inden for svineavl, og producerer og sælger avlsdyr og sæd til landbrugsvirksomheder i hele verden.

Som følge af en en række krænkelsessager har selskabet skiftet ud i hele ledelsestoppen for at genoprette tilliden og føre en ny ambitiøs strategi ud i livet.

Den nye mand på toppen er Claus Fertin, der med sin erfaring som strategisk rådgiver og konsulent for biotech- life science- og agro- virksomheder skal være DanBreds fremtidløsning. Det oplyser DanBred i en pressemeddelelse.

Den store udrensning i bestyrelsen, formandskab og på direktørposten sker efter, at tre kvindelige DanBred-ansatte anklagede den nu fratrådte administrerende direktør, Thomas Muurmann Henriksen, for seksuel chikane.

Claus Fertin skal skal med øjeblikkelig virkning træde i hans sted og med sine ledelseserfaringer og fagligekomepetencer fra 15 års i branchen forsøge at genoprette tilliden til ledelsen og den strategiske udvikling i DanBred, der står for halvdelen af den samlede omsætning i Landbrug & Fødevarer, der ejer 51 procent af virksomheden.

Ejerkredsen bag DanBred har desuden udpeget en ny bestyrelse, som trak sig efter den betændte sag.

Ny topdirektør med lederballast

Claus Fertin skal stå i spidsen for milliardselskabets nye ledelsestop og femårige strategi med et mål om, at selskabet skal kunne fordoble eller ligefrem tredoble sin vækst og dermed cementere en førerposition på både det danske marked og det internationale marked.

Han kan her trække på sine erfaringer som tidligere direktør, strategisk rådgiver og konsulent for biotech- life science- og agro- virksomheder. Han har en solid ledelsesprofil med en fortid som direktør i  Landbrug & Fødevarer, direktør i Teknologisk Institut og senest en stilling som direktør i VikingGenetics.

Uddannelsesmæssigt har han en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Fertin

Administrerende direktør, DanBred
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1991), ph.d. (KVL 1995)









0:000:00