Danmark har alt at vinde ved at gå forrest i reformen af FN

Samtidig bliver der sat spørgsmålstegn ved de multilaterale løsninger, og mange medlemsstater stiller skærpede krav til, at FN skal levere “more with less”.

Flere centrale organisationer har de seneste år oplevet drastiske nedskæringer.

Verdensfødevareprogrammet, WFP, har måttet reducere fødevarehjælp til millioner af mennesker, fordi donationerne ikke slår til. FN’s Befolkningsfond, UNFPA, der arbejder med seksuel og reproduktiv sundhed, har oplevet, at finansiering skrumpede med op til 40 procent.

Samtidig stiger behovene: Flere mennesker end nogensinde er på flugt, klimarelaterede katastrofer rammer hyppigere, og konflikter bliver mere langvarige.

Jeg forstår derfor godt, at medlemsstaterne kræver forandringer. Men når vi taler om reform, er det vigtigt at huske:

Det er ikke blot et spørgsmål om budgetter og effektivitet. Det er et spørgsmål om hvilken type FN, vi vil have.

Emilia Bøge Caliskan
FN-Ungdomsdelegat

Det er ikke blot et spørgsmål om budgetter og effektivitet. Det er et spørgsmål om hvilken type FN, vi vil have.

Vi må derfor forstå reformen som en værdikamp: Skal FN forblive et forum, hvor alle verdens borgere (inklusiv unge, kvinder og minoriteter) kan se sig selv repræsenteret? Eller skal det reduceres til et rent mellemstatsligt maskineri?

Hvis FN skal være relevant i fremtiden, må unge ikke reduceres til gæster i processerne. Vi skal være medskabere.

Det betyder, at reformerne bør indeholde konkrete forpligtelser: At unge får en plads i beslutningsfora, at ungdomsdelegater og ungdomsråd ikke kun er symboler, men en del af strukturerne.

I år er det desuden 30 år siden, at FN vedtog World Programme of Action for Youth.

Dengang var visionen at sikre unges rettigheder, deltagelse og muligheder i alle dele af samfundet. Tre årtier senere er det værd at spørge: Har vi for alvor indfriet de løfter?

UNGA 80 og den kommende reformproces er en oplagt anledning til at gøre unges stemme til en fast del af FN’s arkitektur, ikke bare i skåltaler, men i praksis.

Det er ikke kun et spørgsmål om repræsentation. Når unge inddrages, styrker det legitimiteten af FN og øger sandsynligheden for, at beslutningerne bliver båret ud i livet. FN skal ikke kun reformeres for unge, men med unge.

Et andet område, der risikerer at glide i baggrunden i reformdebatten, er kvinders rettigheder og seksuel sundhed.

På papiret er der bred enighed om ligestilling.

Men i praksis ser vi, at fundamentale rettigheder bliver udfordret. I flere lande indskrænkes adgangen til abort. Digitale platforme bruges til at sprede had og kontrol mod kvinder. Og vold mod kvinder stiger i takt med, at konflikter bliver mere brutale.

I det lys er organisationer som UN Women og UNFPA ikke luksus, de er livliner. De spiller en afgørende rolle i at sikre piger og kvinder adgang til sundhed, uddannelse og beskyttelse.

Når kvinder deltager i fredsprocesser, øges chancen for, at freden holder.

Når piger får adgang til uddannelse, skaber det vækst- og demokrati. Og når kvinder har kontrol over deres egen krop, styrkes både samfund og økonomi.

FN’s styrke er ikke kun dens struktur, men dens værdier. Hvis reformen overser det, risikerer FN at miste sin sjæl

Emilia Bøge Caliskan
FN-Ungdomsdelegat

Derfor må vi insistere på, at FN-reformen ikke svækker, men styrker arbejdet for kvinder og piger.

Ligestilling er ikke et sideprojekt. Det er fundamentet for fred, udvikling og demokrati.

Det, der sker i FN det næste år, handler ikke kun om at lave organisationen slankere og smartere. Det handler om geopolitik.

Stormagtsrivaliseringen mellem USA, Kina og Rusland sætter FN under massivt pres. Mange lande i det globale syd efterlyser en stærkere stemme og bedre repræsentation.

I den virkelighed kan det være fristende at gøre reform til et teknisk spørgsmål. Men det ville være en fejltagelse.

For FN’s styrke er ikke kun dens struktur. Det er dens værdier: samarbejde, fred, rettigheder, og demokrati. Hvis reformen overser disse elementer, risikerer FN at miste sin sjæl.

Danmark har historisk haft en stærk stemme i FN. Vi er kendt som et land, der tør tage kampen for rettigheder, ligestilling og unges inddragelse. Men det forpligter også.

I reformarbejdet bør Danmark have tre klare prioriteringer:

1. Reform må ikke ske på bekostning af ligestilling. Organisationer som UN Women og UNFPA er uundværlige og skal styrkes - ikke svækkes.
2. Unge skal være en del af reformen. Danmark bør arbejde for konkrete mekanismer, hvor unge får en stemme i beslutningsprocesserne. Særligt i et år, hvor WPAY’s 30-års jubilæum kalder på handling.
3. Reform skal være værdibåret. Effektivitet er vigtigt, men vi må ikke miste fokus på samarbejde, fred og demokrati.

Danmark har alt at vinde ved at gå forrest. Ikke kun fordi det styrker vores internationale profil, men fordi det bidrager til et FN, som vi alle har brug for.

For mange er FN en fjern bygning i New York, men det er vigtigt, at man forstår, at det er selve grunden til, at vores rettigheder eksisterer.

Hvis vi lader FN forfalde, risikerer vi også at lade de rettigheder smuldre. Uden FN’s rammer for menneskerettigheder, ligestilling og bæredygtig udvikling havde min generation stået svagere.

Derfor må vi tage reformen alvorligt.

FN kan og skal moderniseres. Men det må ikke ske på bekostning af de værdier, der gør organisationen til mere end et mødested for stater.

Reformen skal vise, at unge og kvinder ikke er tilbehør, men fundament.