Trods modgangstider hjemme gør DR det godt blandt europæiske medier.
Danmarks Radio sikrede sig nemlig tre ud af 13 hovedpriser ved Prix Europa, den fælleseuropæiske mediefestival i Berlin, annoncerer DR.
Blandt andet beholder de sidste års pris for Europas bedste radiomusikprogram. Ud over de tre hovedpriser fik DR's produktioner også tre andenpladser – såkaldte 'Special mentions'.
Bedste europæiske radiomusikprogram:
’Sangenes blå bog’ af Susanna Sommer og Karen Secher.
Bedste europæiske TV-aktualitetsprogram:
’Menneskesmuglerne’ af Poul-Erik Heilbuth, Georg Larsen og Kasper Vedsmand.
Bedste europæiske radiofiktionserie:
P3-podcasten ’Det med Liv’ skrevet af Julie Budtz Sørensen, instrueret af Eirik Sæter Stordahl og produceret af Mette Kruse.
Special mentions:
’Helvedes homo – en muslim springer ud’ i kategorien 'TV Iris' (Prisen for kulturel diversitet)
’Mellemøstens skjulte slaver’ i kategorien ’Bedste europæiske TV-dokumentar’.
’Kom ind i min drøm’ i kategorien ’Bedste europæiske radiofiktion’.
Prix Europa arrangeres årligt siden 1987 i samarbejde mellem en lang række europæiske medieselskaber, Europa-Parlamentet og det europæiske radio- og TV-samarbejde EBU.
Artiklen var skrevet af
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"












































