Det tidligere radikale folketingsmedlem Charlotte Fischer er ny direktør i Dansk Affaldsforening.
Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse. Charlotte Fischer kommer fra en stilling som chef for bæredygtigt erhverv i den grønne tænketank Concito.
Tidligere har hun blandt andet været kommunikationsdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension, ligesom hun også har siddet i Folketinget og regionsrådet i Region Hovedstaden for Radikale.
Formand for Dansk Affaldsforening Mads Jakobsen glæder sig over ansættelsen af ny direktør:
"Vi har i Charlotte Fischer rekrutteret en kompetent profil med stærke kommunikative evner, indsigt i den kommunale verden og solid erfaring med cirkulær økonomi og interessevaretagelse," siger Mads Jakobsen i en pressemeddelelse.
"Det er den rette kombination af kompetencer i forhold til at sikre kommuner og affaldsselskaber gode rammer for at forsætte udviklingen af den cirkulære økonomi og sikre borgerne et sundt miljø og god, sikker forsyning," fortsætter han.
Charlotte Fischer tiltræder 1. oktober 2018.
Indsigt
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
















































