Dansk Energi: EU's klimapolitik skal revolutionere som Picasso og Hemingway

DEBAT: EU skal tænke nyt og kreativt som 1920'ernes kunstnerkredse gjorde det, hvis målet om at være klimaneutrale i 2050 skal nås, skriver Jørgen Skovmose Madsen, EU-chef i Dansk Energi.

Af Jørgen Skovmose Madsen
EU-chef, Dansk Energi

For hundrede år siden var Europa på vej ind i det, der blev kendt som de brølende 1920'ere. Det var en tid præget af økonomisk vækst, kreativitet og kulturel dynamik, som romantikere vil påstå, vi ikke har oplevet siden. Den samme type kreativitet og "brølende" fremskridt vil være nødvendig i 2020'erne, hvis Europa og resten af verden skal håndtere kampen mod klimaforandringer.

Indtil videre har EU-Kommissionens nye formand, Ursula von der Leyen, meldt ud, at EU skal være klimaneutral i 2050. Mål er vigtige, da de sætter en klar retning for den overordnede politikudvikling og dermed sender et klart signal til institutionelle investorer om, hvilken retning EU bevæger sig i. Men mål er naturligvis ikke nok.

Det skal koste af forurene
Ligesom Picasso, Dali og Hemingway for hundrede år siden vendte op og ned på kunsten og litteraturen, er der brug for, at EU bringer klimapolitikken ind i en ny virkelighed. Og det er den store værktøjskasse, der skal frem.

For det første skal det koste at forurene. Over 75 procent af EU's CO2-emissioner kommer fra afbrænding af fossile brændsler, og det skyldes ikke mindst, at prisen på at forurene indtil nu har været alt for lav. En pris på omkring 300 kroner per ton CO2 vil formodentlig være nødvendig for at drive den grønne omstilling. I øjeblikket er prisen omkring 186 kroner per ton CO2, og den har længe ligget under 50 kroner.

En opstramning af EU's system for handel med CO2-kvoter (helst med etablering af en minimumspris) er første skridt på vejen til en vellykket European Green Deal. For det andet skal den årlige udbygning af vedvarende energi tre- til femdobles, hvis EU skal være klimaneutral i 2050.

Hvis vi tager havvindmøller som eksempel, installeres der i øjeblikket omkring tre gigawatt ny kapacitet om året. Men udbygningen skal op på over 14 gigawatt om året, hvis vi skal nå de 400-450 gigawatt, som EU-Kommissionen vurderer er nødvendig for klimaneutralitet i 2050.

En klarere prioritering af både land- og havområder til fordel for vedvarende energi vil være nødvendig, hvis kul, gas og olie skal skiftes ud med vind, sol og vand.

EU skal sætte handling bag ordene  
For det tredje skal det europæiske energiforbrug elektrificeres. EU-Kommissionen vurderer, at elektrificering er det enkeltstående værktøj, der kommer til at have størst betydning for dekarboniseringen af den europæiske energiforsyning.

Her mangler EU i udpræget grad en dedikeret strategi for elektrificering. Der er behov for at kortlægge barrierer for elektrificering og lægge en plan for, hvordan disse kan mindskes eller fjernes helt.

For det fjerde skal det europæiske energiforbrug gøres mere effektivt. Der er et stort potentiale i både industri og bygninger på tværs af Europa, og her er det især vigtigt, at EU's medlemslande holdes op på de forpligtelser, de har indgået i de nyligt vedtagne direktiver om energieffektivitet.

Og for det femte skal vi have alle med. Der er mange europæere, der hver dag tager arbejdshandskerne på og går ned i en kulmine eller ind på et kraftværk, som måske ikke er der om 10-20 år. De skal også kunne se en fremtid i et samfund uden, eller i hvert fald med en minimal afbrænding af fossile brændsler.

Vi kan nå stort set hele vejen til klimaneutralitet i EU med teknologier, vi allerede kender, og mange af dem er allerede modne til at indgå i en lige konkurrence på markedet. Det, vi mangler nu, er den politiske vilje til at sætte handling bag ordene.

Det håber og tror vi i Dansk Energi på, at danske politikere sammen med deres europæiske kolleger vil levere de kommende år. Vi har brug for en brølende European Green Deal, der gør Europa til et grønt kraftværk og et lokomotiv, der trækker resten af verden med.

Forrige artikel Tidligere departementschef: Budgetlov er et barn af banebrydende nyskabelse Tidligere departementschef: Budgetlov er et barn af banebrydende nyskabelse Næste artikel Debat: Politikerne blander sig for meget i klimaløsninger Debat: Politikerne blander sig for meget i klimaløsninger
Samråd med Dan Jørgensen endte i timelangt skænderi

Samråd med Dan Jørgensen endte i timelangt skænderi

SAMRÅD: Det udviklede sig til et timelangt skænderi, da klimaminister Dan Jørgensen (S) var kaldt i samråd af Venstre om regeringens nye interne grønne udvalg. Jeg har aldrig oplevet noget så åndsvagt, lød det fra Morten Messerschmidt (DF).