Dansk EU-modstand fortsætter med at rasle ned

MÅLING: Lysten til at melde sig ud af EU er stadig for nedadgående i Danmark, viser ny undersøgelse.

Den danske EU-skepsis er ikke, hvad den har været.
Den danske EU-skepsis er ikke, hvad den har været.Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Rikke AlbrechtsenSimon Holst JensenEmma Qvirin Holst

BRUXELLES: Dansk Folkeparti får sin sag for, hvis partiet skal overbevise vælgerne om, at det er en god idé at forlade EU-samarbejdet, sådan som næstformand Morten Messerschmidt for nylig slog til lyd for i Altinget.

Ifølge nye tal indsamlet for Altinget og DR ville kun 20 procent af befolkningen stemme for en udmeldelse, hvis der var en afstemning om Danmarks medlemskab af EU i morgen.

Dermed tager EU-modstanden endnu et dyk nedad i en udvikling, som er blevet stadig tydeligere, siden briterne i 2016 stemte for at forlade EU-samarbejdet.

Målingen viser, at 65 procent af danskerne ville stemme for at blive i Unionen, mens 13 procent ikke ved, hvor de ville sætte deres kryds.

Verden uden for Europa var pludselig en anden, og der følte mange muligvis, at Europa kunne tilbyde noget i form af tryghed. Og den sikkerhedsdimension har bare ikke været i Europa-debatten før 2016. Det er et kæmpe skifte herhjemme, hvis det er rigtigt. Så er vi gået fra at have et stort set udelukkende økonomisk ønske til EU om at give os velstand og et indre marked, der fungerer, til at vi nu også kan bruge EU til at beskytte os mod en ydre verden, som bare rykker tættere på.

Catharina Sørensen
Vicedirektør, Tænketanken Europa

Det er særligt blå bloks vælgere, der føler for en udmeldelse. 30 procent af dem, der sætter krydset til højre for midten, ville stemme nej til EU-medlemskab i morgen, mens det kun gælder 13 procent af de røde vælgere. 61 procent af de borgerlige vælgere ville dog stadig ønske at blive i EU.

Men det får ikke DF’s nye EU-ordfører, Alex Ahrendtsen, til at ryste på hånden. Han skyder skylden på den uvished, som både briternes exit, covid-krisen og en usikker verdenssituation lige nu sætter danskerne i.

”Det er ikke overraskende, når man tænker på corona og Brexit. Men vi lægger ikke vores politik efter, hvad der er flertal for, men efter hvad vi synes er rigtigt,” siger Alex Ahrendtsen.

Dexit er et sats
Thorsten Borring Olesen, der er professor i historie ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i danskernes forhold til EU, er enig i, at udviklingen i støtten til EU er påvirket af faktorer udefra.

”Det store løft, vi har set de seneste år, har meget med Brexit at gøre. Det kaos, der opstod der, var der mange, der tog til sig og tænkte, at det skulle de ikke involveres i. Og samtidig er det gået ind, at amerikanerne under Trump heller ikke var verdens mest pålidelige sats,” siger han.

Dansk Folkepartis nyfundne fuldtonede ønske om at forlade EU-klubben, som partiet lagde sig fast på i sommer, ser Thorsten Borring Olesen som en reaktion på svigtende meningsmålinger og almindelig vildrede i partiet.

”De leder desperat efter en profil. Og nu forsøger de sig så med det her. Men det er et sats, for som opinionstallene ser ud, så er der jo ikke meget at hente på den dagsorden med et decideret Dexit.”

”Men alt kan jo ændre sig i EU-politik. Den er afhængig af, hvad der sker på den europæiske dagsorden, på den globale dagsorden og på den danske politiske dagsorden, som hele tiden under forandring. Derfor kan opbakningen til det europæiske samarbejde også hurtigt ændre sig,” siger han

Brexit-effekten kan aftage
Vicedirektør i Tænketanken Europa, Catharina Sørensen, der forsker i EU-skepsis, mener også, at man skal være forsigtig med at tolke på, om resultatet er kommet for at blive.

Lige nu er der stort fokus på transportkaos over Den Engelske Kanal, skotske fiskere, der må sejle deres fangst til Hanstholm, og andet Brexit-relateret bøvl, som kan virke afskrækkende.

”Fordi det også afspejler Brexit, så er der også noget usikkerhed i, om hvorvidt det er noget stabilt. Hvis det nu for eksempel viser sig om fem år, at Storbritannien bare leverer, og at de har fået flokimmunitet mod corona, mens det bare er gået ned ad bakke med vaccineskænderier i Europa, så kan det jo godt være, det ændrer sig,” siger Catharina Sørensen.

Klar trend
Hun peger dog samtidig på, at udviklingen over tid, som den fremgår af de seneste års Epinion-undersøgelser, godt kan se lidt mere dramatisk ud, end hvad der er retvisende. I Tænketanken Europa har de samlet meningsmålingerne fra de samme år, og der stikker Epinions 2016-måling (se nedenfor) ud som den med den klart laveste opbakning til EU-medlemskab i hele feltet.

Selve trenden er dog helt klar, mener hun.

”Der er sket noget siden 2016. Og i øjeblikket går det kun i én retning,” siger Catharina Sørensen.

Hun gør også klart, at indflydelsen fra de verdenspolitiske vinde de seneste år med Brexit, Trump, pres fra Kina og coronavirus er en mulig ny faktor i danskernes forhold til Unionen, som ellers mest har været bundet op på et praktisk nytteforhold knyttet til EU’s indre marked.

”Verden uden for Europa var pludselig en anden, og der følte mange muligvis, at Europa kunne tilbyde noget i form af tryghed. Og den sikkerhedsdimension har bare ikke været i Europa-debatten før 2016. Det er et kæmpe skifte herhjemme, hvis det er rigtigt. Så er vi gået fra at have et stort set udelukkende økonomisk ønske til EU om at give os velstand og et indre marked, der fungerer, til at vi nu også kan bruge EU til at beskytte os mod en ydre verden, som bare rykker tættere på,” siger Catharina Sørensen.

Fra EU til Nordsøen
Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen medgiver, at der kan være nogle, der vil føle sig utrygge ved at forlade samarbejdet. Derfor vil DF også gerne opstille et alternativ.

”Der er det, vi foreslår, at vi etablerer et tæt Nordsø-samarbejde med Island, Norge og Storbritannien. Det vil give en enorm vægt i Europa og gøre danskerne trygge nok til at træde ud af EU,” siger han.

Løsningen er i hvert fald ikke at blive i EU, mener EU-ordføreren.

”Vi bliver trynet af de store i EU, det er der ingen tvivl om. Regeringen og de andre supereuropæiske partier klapper bare hælene i, når Frankrig og Tyskland taler,” siger Ahrendtsen.

Dokumentation

Bag artiklens tal

Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1.089 gennemførte interviews med danskere på 18 år eller derover. Feltet af respondenter er sammensat med henblik på at sikre repræsentativitet på følgende fire variable: Køn, alder, uddannelse og region.

Alle interviews er indsamlet online i perioden 18. til 21. januar 2021.

De 1.089 respondenter har svaret på følgende spørgsmål: Hvad ville du stemme, hvis der var folkeafstemning om Danmarks medlemskab af EU i morgen?

Svarene fordelte sig således:

Ja til Danmarks medlemskab: 65 procent (712 respondenter)

Nej til Danmarks medlemskab: 20 procent (223 respondenter)

Ved ikke: 13 procent (144 respondenter)

Ønsker ikke at svare: 1 procent (10 respondenter)

Undersøgelsens statistiske usikkerhed er maksimalt +/- 3 procentpoint.

Foruden den nye måling fra Epinion refereres der i artiklen og en grafik til to tidligere målinger, som Epinion har foretaget for DR i marts 2018 og maj 2016. Læs mere om de to målinger her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

Catharina Sørensen

Direktør for politisk interessevaretagelse, Lego
ph.d. i statskundskab (Københavns Uni. 2007)

Thorsten Borring Olesen

Professor, afd. for Historie, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
cand.phil. (1982), lic.phil (1987)

0:000:00