Dansk Metal: Giv os en værdig seniorpolitik på arbejdsmarkedet

DEBAT: Vi kan ikke være bekendt, at hårdtarbejdende, nedslidte seniorer falder igennem det sikkerhedsnet, der burde gribe dem. Derfor må vi ændre på kriterierne for seniorførtidspension, skriver Torben Poulsen, hovedkasserer i Dansk Metal.

Af Torben Poulsen
Hovedkasserer i Dansk Metal

Vi skal blive flere år på arbejdsmarkedet.

Sådan har budskaberne været i adskillige reformer, der siden begyndelsen af 00’erne er blevet indført.

Folkepensionsalderen er blevet hævet, og efterlønnen udhulet. Konsekvensen har været tydelig: Sikkerhedsnettet under de nedslidte og hårdtarbejdende seniorer er langsomt – men sikkert – blevet tyndslidt. Skal hullerne lappes, og sikkerhedsnettet repareres, er der behov for politisk handling.

I Dansk Metal er vi enige i det samfundsøkonomiske behov for, at tilbagetrækningsalderen hæves, i takt med at middellevetiden stiger. Dog er det afgørende, at dette sker i et tempo, hvor alle kan være med.

Det kræver en god og balanceret seniorpolitik, der på den ene side gør det attraktivt for flere at blive et par ekstra år på arbejdsmarkedet, og på den anden side sikrer en værdig tilbagetrækning for dem, der har allermest brug for det.

Sådan er det ikke i dag, og med tiden ser det kun ud til at blive værre.

Dels fordi efterlønnen har udgjort redningsplanken for nedslidte seniorer: Halvdelen af de metalarbejdere, der indløste efterlønsbeviset i 2016, gjorde det således på grund af nedslidning. Dels fordi der ikke er alternative muligheder for tidligere tilbagetrækning for seniorer, der er for nedslidte til at arbejde. Det er ikke værdigt!

Samme kriterier som til førtidspension
Vi ved det. Politikerne ved det. Derfor har man også tidligere forsøgt sig med et plaster på såret i form af seniorførtidspensionsordningen.

En ordning, der kort sagt skal sikre, at personer, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv, har en mulighed for forsørgelse i op til fem år forud for folkepensionen.

Idéen er god, men kriterierne er for restriktive. Som det er nu, er ordningen nemlig skruet sådan sammen, at kriterierne for at opnå seniorførtidspension er de samme som for at opnå førtidspension.

Det vidner antallet af modtagere også om. I et nyligt ministersvar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen(V) fremgår det, at i alt 660 personer fik seniorførtidspension i 2017, altså meget langt fra de 6.160 personer, der i tilbagetrækningsreformen blev antaget ville være på ordningen i 2017.

Reglerne skal derfor ændres. Det skal være nemmere at få en seniorførtidspension, hvis man er nedslidt. Og da der lige nu er politiske diskussioner om ændringer førtidspensionsreglerne, bør man også tage et kig på denne ordning.

Forbliver kriterierne derimod, som de er i dag, vil mange seniorer, der er for nedslidte til at arbejde, men ikke opfylder kriterierne, tilbringe deres sidste år frem til pensionsalderen parkeret på en ellers normalt midlertidig offentlig ydelse, hvor der konstant skal være et forsøg på at finde en rest af evner til at arbejde. Det er ikke fair.

Behov for flere politiske initiativer
I overenskomsterne på industriens område blev det sidste år aftalt, at seniorer har ret til op til 32 seniordage.

Det tilskynder seniorerne til at blive et par år ekstra på arbejdspladsen, og det giver dem mulighed for at nedbringe den ugentlige arbejdstid, så fysikken fortsat kan følge med. Arbejdsmarkedets parter har således vist en af vejene frem.

På samme måde bør politikerne vise politisk handling. Vi kan ikke være bekendt, at hårdtarbejdende, nedslidte seniorer falder igennem det sikkerhedsnet, der burde gribe dem. Nettet skal repareres, og det gør vi blandt andet ved at ændre på kriterierne til seniorførtidspension.

Samtidig er der behov for flere politiske initiativer til en forebyggelses- og fastholdelsesindsats, så flere kan blive længere på arbejdsmarkedet.

Derfor hilser vi også regeringen og DF's nye seniortænketank velkommen.

Forrige artikel Børns Vilkår: 12-talspigerne skal ikke bare lære at slappe af Børns Vilkår: 12-talspigerne skal ikke bare lære at slappe af Næste artikel DF: Ghetto-regning skal ikke bare sendes videre til lejerne DF: Ghetto-regning skal ikke bare sendes videre til lejerne
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Fagbevægelsen er alt for passiv når medlemmerne har brug for hjælp

    Der er to vigtige årsager til at alt vigtigt går galt på arbejdsmarkedet netop nu.

    Spøgelset fra Thorning hænger overalt og blokerer tanke og debat. Man var simpelthen ikke forberedt på en reaktionær socialdemokratisk politik og anede ikke hvordan den skulle bekæmpes. Nu sidder man så i det samme morads blot med Løkke og så er man låst.

    Fagbevægelsen kunne blot have været aktiv når kommunerne ville det forkerte. Hvad havde været nemmere end at stille bisiddere til rådighed for medlemmerne. Lærkevej katastrofen i København havde blevet stoppet i opløbet og ikke først efter en udlejningståbelighed.

    Hvis fagbevægelsen havde trukket sine medlemmer tilbage når kommunerne ville ulovligheder eller afviser lægeerklæringer, havde det hele eksploderet om ørerne allerede på Thorning.

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Indfør tvungen pensionsopsparing og fjern fradrag for al pensionsopsparing.

    Skal man hjælpe dem der har reelle behov, i øvrigt på alle sociale fronter, så må vi indse at alle ikke kan få. Et kollektivt system som folkepensionen, er sammenligneligt med en forsikringsordning. Enhver ved hvad der sker hvis et forsikringsselskab skal udbetale erstatning til alle forsikringstagere, både dem med behov og desuden alle andre for ikke at gøre forskel. På samme måde med folkepensionsmodtagere. Skal alle have bliver behovet for skatteintægter voldsommere end hvis det alene er "behøvende" der skal modtage offentlig pension.

    Vi bør derfor snarest indføre tvungen pensionsopsparing som vi kender det fra ATP, for alle der arbejder - med et eller andet minimum af indkomsten, der dækker bortfaldet af indkomst i pensionistlivet. Herefter kan kun borgere der ikke har arbejdet eller arbejdet med mindre styrke, på grund af særlige begrænsninger, få pensionshjælp fra staten.

    Vi skal desuden lægge pensionsbeskatningen tilrette på en anden måde. Skat skal ikke kunne gøres til genstand for spekulation, den skal være ens for alle og bygge på et retfærdighedsprincip. Vi skal derfor ikke have fradrag for noget som helst og pensionsopsparing skal derfor heller ikke være fradragsberettiget men derimod skattefri, når man løfter den. Forstået sådan; skattefri for den opsparede del, den har man allerede betalt skat af. Derimod ikke skattefri for rentetilskrivningen, som dog først skal beskattes når man realiserer pensionen. Det er jo ganske urimeligt at nogle kan mindske deres indkomstskat ved at investere i pensionsopsparing. Det der plager er, at de derved ikke bidrager med fuld skattestyrke til her-og-nu-samfundet i deres arbejdsliv.

    Med en sådan omlægning vil statens udgifter til folkepension mindske kraftigt og indkomstskatterne vil vokse med provenuet fra den bortfaldne rentefradragsret.