Dansk risikochef forlader Nordea
Midt i efterforskningen af indsatserne mod hvidvask i Nordea, har bankens risikochef valgt at fratræde sin stilling med udgangen af maj. Det skriver DR.
I en pressemeddelelse til fondsbørsen udtaler Julie Galbo:
"Jeg føler, at Nordea – og jeg personligt – har opnået meget, og det er nu tid til forandring og nye muligheder."
Julie Galbo har som risikochef været ansvarlig for, at banken overholder lovgivningen - herunder i forhold til hvidvask. Banken har som andre nordiske banker været involveret i sager med mistanke om, at der er gået hvidvask gennem banken. Ved årets første kvartal har Nordeas valgt at lægge 709 millioner til side i regnskabet til bøder. Koncernchef Casper von Koskull har udtalt, at banken forventer at modtage en bøde i Danmark.
Julie Galbo har været ansat i Nordea i mange år, med undtagelse af fire år ved Finanstilsynet som Vicedirektør. Herefter vendte hun direkte tilbage til Nordea.
Det er ifølge Nordeas pressemeddelelse Julie Galbo selv, der har truffet beslutningen om at fratræde sin stilling. Der fremgår ingen årsag til opsigelsen. Galbo stopper med øjeblikkelig virkning i koncernledelsen, men varetager sine ansvarsområder som risikochef måneden ud.
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump
- Biskop stempler ind i debat om danskhed: "Det risikerer at løbe løbsk"









































