Danske Gymnasier: Ghettoudspil risikerer at skabe karakterinflation

Af Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier.

Regeringen foreslår i sit ghettoudspil at belønne kommunerne med en kontant præmie for hver indvandrer eller efterkommer, der består folkeskolens afgangsprøve, og for hver elev, der scorer et højere karaktergennemsnit end landsgennemsnittet for målgruppen året før.

På samme måde skal det udløse belønning, hver gang en ung ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer får en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.

Helt konkret præmieres en studentereksamen eller et svendebrev med et kontant tilskud til kommunekassen på 50.000 kroner per elev.

Mens en elev, der består folkeskolens afgangseksamen, sikrer kommunen et tilskud på 25.-50.000 kroner.

Tankegangen er, at kommunerne vil være mere motiverede for at gøre en ekstra indsats for integrationen, hvis det samtidig styrker kommunens egen økonomi.

Hvis forskellen på et stort 2-tal og et lille 4-tal er 50.000 ekstra kroner i kommunekassen, kan vi hurtigt havne i en situation, hvor årskarakterer strøs ud over eleverne med en lidt for let hånd.

Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

Opskriften på usund konkurrence
Det er prisværdigt, at regeringen vil give kommunerne incitamenter til at hjælpe unge med anden etnisk baggrund end dansk til at bryde den sociale arv, og uddannelsessystemet spiller som bekendt en afgørende rolle i den proces.

Men spørgsmålet er, om de såkaldte ”resultattilskud” er den rette måde at gøre det på.

Pengene til ordningen skal, som det hedder, ”finansieres indenfor rammerne af den aftalte kommunale økonomi”, og det betyder, at kommunerne skal kæmpe mod hinanden om de samme penge.

Det kan meget hurtigt føre til en usund konkurrence mellem kommunerne, der risikerer at underminere hele troværdigheden omkring vores karaktersystem.

Karakterer er jo altid en skønsmæssig vurdering, og hvis forskellen på et stort 2-tal og et lille 4-tal er 50.000 ekstra kroner i kommunekassen, kan vi hurtigt havne i en situation, hvor årskarakterer strøs ud over eleverne med en lidt for let hånd – enten for at kommunen kan sikre sig andel i resultattilskuddet, eller blot for at sikre, at man ikke mister penge til nabokommunen, hvor de gode karakterer måske sidder lidt løsere.

Eller hvor man bare tror, de sidder lidt løsere.

Pengene kan bruges bedre
Det er ingen af os tjent med, og derfor er det bedre at bruge pengene på at styrke folkeskolen og de gymnasiale uddannelser, så de har bedre forudsætninger for at løse integrationsopgaven.

Uddannelsessystemet kan og bør spille en nøglerolle i integrationen af unge med anden etnisk herkomst end dansk.

Men ved at lokke kommunerne med økonomiske incitamenter, hvis flere af disse unge gennemfører grundskolen og gymnasiet med højere karaktergennemsnit end tidligere, risikerer man blot at skabe mindre troværdighed om de karakterer, der gives, og i værste fald decideret karakterinflation.