Carsten Aa
Ole IngrischDanske Havne får ny formand
Danske Havne har valgt Carsten Aa som ny formand.
Det skriver brancheorganisationen i en pressemeddelelse.
Carsten Aa er til dagligt administrerende direktør i Lindø Port of Odense. En stilling, han har haft siden 2005. Inden sin tid i Odense var han ansat i Esbjerg Havn.
Og nu kan 55-årige Carsten Aa altså tilføje formandsposten i Danske Havne til sit CV. Med posten ønsker han blandt andet at styrke samarbejdet med andre dele af havneindustrien.
"Vi hænger uløseligt sammen med rederierne, havnevirksomhederne, skibsmæglerne og hele den maritime industri, for Danmark er og bliver en søfartsnation, og vi er store og stærke, når vi løfter i flok," siger Carsten Aa i pressemeddelelsen og fortsætter:
"Som formand vil jeg samarbejde bredt for multimodale løsninger, så jeg vil også række hånden ud mod eksempelvis transport- og logistikbranchen. Og så skal havnene naturligt være en del af regeringens nye infrastrukturplan, det har manglet indtil nu."
Carsten Aa overtager formandsposten efter Ole Ingrisch, der i 16 år har været en del af brancheorganisationen, de seneste fire år som formand.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker



































