16 danske jøder: Vi har pligt til at sige fra, når Israel udfører etnisk udrensning i Gaza

Vi skriver dette som jøder med rødder i Danmark, Israel og resten af verden – og som aktive i Jøder for Retfærdig Fred.

Flere af os har familie i Israel, nogle af os er opvokset der med familie i de israelske forsvarsstyrker (IDF), andre har mistet slægtninge i Holocaust, og alle har familie, der har været ramt af pogromer og antisemitisk forfølgelse gennem århundreder.

Vi ved, hvad antisemitisme er, og vi forstår behovet for tryghed for jøder i en urolig verden.

Men netop derfor føler vi os forpligtede til at sige fra: Det, Israel gør i Gaza, på Vestbredden og i Østjerusalem, er ikke selvforsvar. Det er systematisk undertrykkelse.

Konsekvens af målrettet politik

Israels overgreb er ikke blot resultatet af “ekstreme bosættere” eller enkelte soldater, som det nogle gange hævdes af Israel eller Israels danske støtter.

Det er konsekvensen af Israels officielle politik og statspraksis.

Når millioner af mennesker lever uden rettigheder under israelsk kontrol, når nødhjælp blokeres, når hjem rives ned, og når våbenmagt bruges mod civile – så er det ikke undtagelser.

Det er resultatet af en målrettet politik, båret af besættelse, apartheid og årtiers dehumanisering af palæstinensere i det israelske samfund.

Det er ikke kun menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch, men også den israelske organisation B’Tselem, der har dokumenteret, at Israel opretholder et apartheidregime.

Det vil sige: Et system, hvor jøder og ikke-jøder under samme statsmagt er underlagt forskellige love, rettigheder og bevægelsesfrihed.

Palæstinensere på Vestbredden lever under militærlov. Jødiske bosættere på samme område lever under civil lov.

Palæstinensiske borgere i Israel udsættes for strukturel diskrimination i adgang til jord, bolig, uddannelse og politisk indflydelse. Og med Nationalstatsloven fra 2018 blev det slået fast, at kun jøder har national selvbestemmelsesret i Israel.