
Danske Professionshøjskoler har fået en ny næstforperson i Kristina Kristoffersen, der er rektor ved Professionshøjskolen UCN i Nordjylland.
Det skriver Danske Professionshøjskoler i en pressemeddelelse.
"Vi har mere end nogensinde brug for reformer, der gør det mere attraktivt at søge ind på vores samfundsafgørende uddannelser, og derfor er jeg glad for, at regeringen har lovet, at de fremlægger et reformudspil meget snart. På landets professionshøjskoler skal vi den kommende tid lægge alle kræfter i at lykkes med de store og nødvendige forandringer," siger Kristina Kristoffersen.
Kristina Kristoffersen er uddannet lærer og cand.pæd.psyk. Hun har været rektor på Professionshøjskolen UCN siden 2021, og hun er bestyrelsesmedlem i blandt andet EUC Nord, Danish Life Science Cluster og Erhverv Nordjylland.
Hun overtager posten efter afgående næstforperson Harald Mikkelsen.
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump











































