Danske regler for partistøtte får igen international kritik

LUKKETHED: Europarådets antikorruptionsenhed langer i ny rapport ud efter danske partistøtteregler, der kun har rettet ind efter 6 ud af 14 tidligere kritikpunkter fra 2010. "Pinligt," siger Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Europarådets antikorruptionsenhed konkluderer i en ny rapport, at Danmark har gjort "skuffende fremskridt" med nye regler om partistøtte.
Europarådets antikorruptionsenhed konkluderer i en ny rapport, at Danmark har gjort "skuffende fremskridt" med nye regler om partistøtte. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det bør være langt nemmere at gennemskue, hvem der udskriver checks med støtte til partier og folketingskandidater i Danmark.

Det konkluderer Greco, Europarådets antikorruptionsenhed, i en ny rapport.

I blot 6 ud af 14 tilfælde har Danmark leveret "tilfredsstillende fremskridt" på de kritikpunkter, som Europarådet fremlagde allerede i 2010.

"Danmark har haft otte år til at komme i mål med vores anbefalinger, så det er skuffende, at det kun er lykkedes i under halvdelen af tilfældene," siger Gianluca Esposito, leder af Greco, til Altinget.

Socialdemokratiet vil ikke flytte sig af frygt for, at deres økonomiske bånd til fagbevægelsen skal belyses. Og højrefløjen vil ikke have åbenhed omkring forholdet til det private erhvervsliv.

Pelle Dragsted, MF, Enhedslisten

Han udtaler, at Danmark trods visse fremskridt er langt fra at leve op til de åbenhedskrav, som rådet kræver af sine medlemslande.

Anonyme donationer og uklar kandidatstøtte
Det er særligt reglerne om privat partistøtte, som kritiseres af Greco-enheden.

Det til trods for, at VLAK-regeringen og Socialdemokratiet i februar 2017 vedtog nye regler for den private partistøtte, herunder et forbud mod anonyme donationer over 20.000 kroner til partier og enkeltkandidater.

"Det er en ret høj pengegrænse, som skaber uklarhed om, hvem donationerne kommer fra," siger Gianluca Esposito, som også efterspørger en uafhængig kontrolinstans, der skal se partiernes regnskaber og donationer efter i sømmene.

Derudover er Greco skuffet over, at de nye regler om partistøtte ikke gælder individuelle kandidater.

"Der er gjort fremskridt i Danmark, men vi ser gerne, at der inden udgangen af 2018 udarbejdes en rapport med initiativer for at komme i mål med anbefalingerne," siger Gianluca Esposito. 

Enhedslisten og Alternativet: Pinligt
I Enhedslisten vækker den nye rapport opsigt hos partiets erhvervsordfører, Pelle Dragsted.

Han kalder Europarådets konklusioner for "pinlige for Danmark" og er utilfreds med, at regeringen og S kun i ringe grad har lyttet til de anbefalinger, som et uafhængigt ekspertudvalg fremlagde i 2014.

Her anbefalede man blandt andet at sætte beløbsgrænsen for anonyme donationer ned til 10.000 kroner. 

"De gamle partier valgte bevidst ikke at opfylde ellers gode anbefalinger, der kunne skabe tillid og åbenhed omkring private donationer til partier. Derfor er vi helt enige i Grecos kritik, og derfor gik vi heller ikke med i 2017-forliget om de nye regler," lyder det fra Pelle Dragsted.

Foruden grænsen på 20.000 kroner langer han ud efter de såkaldte 'erhvervsklubber', hvor donorer anonymt kan kanalisere økonomisk støtte.  Desuden behøver hverken klubber eller privatpersoner oplyse, hvor meget over 20.000 kroner, der doneres.

"Det er et smuthul, som skal lukkes. Vi aner ikke, om disse klubber giver 20.000 eller to millioner, og det går ikke," siger han.

Nyt pres
På baggrund af Greco-rapporten vil Enhedslisten i efteråret igen forsøge at fremsætte et beslutningsforslag, som skal ændre de private partistøtteregler. 

"Men det bliver op ad bakke. Socialdemokratiet vil ikke flytte sig af frygt for, at deres økonomiske bånd til fagbevægelsen skal belyses. Og højrefløjen vil ikke have åbenhed omkring forholdet til det private erhvervsliv," siger Pelle Dragsted.

Hos Alternativet mener retsordfører Josefine Fock, at rapporten er forstemmende.

"Befolkningens tillid til partierne og demokratiet er afhængigt af, af der er åbenhed omkring partistøtten. Derfor er det for dårligt, at vi kun lever op til seks af 14 anbefalinger," siger hun og kræver reglerne ændret. 

"Hvis magten skifter efter et kommende valg, skal loven ændres, så vi følger Europårådets anbefalinger," siger hun.

Sjette omgang kritik
Det har trods gentagne forsøg ikke været muligt for Altinget at få kommentarer fra relevante folketingsmedlemmer fra Venstre eller Socialdemokratiet.

Justitsministeriet henviser til vikarierende økonomi- og indenrigsminister Ole Birk Olesen (LA), som ikke har haft mulighed for at medvirke.

I stedet har ministeriet i en skriftlig kommentar oplyst, at 2017-reglerne giver den nødvendige åbenhed, hvad angår støtte til partier og enkeltkandidater.

Det er sjette gang siden 2010, at Europarådets Greco-enhed evaluerer fremskridt siden 2010-anbefalingerne, og sjette gang, at der udtales kritik af den danske partistøtte. 


    Politik har aldrig været vigtigere

    Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion