Danske Universiteter: Kortere uddannelse kan gå udover de studerendes fordybelse og stressniveau

Det er ikke muligt at nå det hele på den halve tid, også selvom der kommer flere undervisningstimer med regeringens reformudspil, siger Jesper Langergaard, direktør ved Danske Universiteter.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Vu Nguyen

Halvdelen af de studerende kan ikke nå det samme niveau på universitetet med en forkortet kandidatuddannelse.

Sådan lyder det fra Jesper Langergaard, der er direktør ved Danske Universiteter, efter regeringens præsentation af reformudspillet "Danmark kan mere 3" mandag.

Det vil ikke bidrage til uddannelseskvaliteten i vores optik.

Jesper Langergaard, direktør ved Danske Universiteter

“Reformen kan få negative konsekvenser for samfundet, erhvervslivet og de unge. Der er brug for mere og ikke mindre uddannelse og viden i Danmark.”

Er du enig i, at uddannelseslængde ikke er lig med uddannelseskvalitet?

”Universitetsuddannelser er forskningsbaserede uddannelser. Der skal være tid til fordybelse, selvstudie, international mobilitet, projektorienterede forløb i virksomheder og specialeskrivning, så længden betyder faktisk noget,” siger Jesper Langergaard og tilføjer:

”Og som jeg hører det, så efterspørger erhvervslivet ikke kortere universitetsuddannelser.”

Læs også

Kortere kandidatuddannelser gør ondt

Ved at forkorte halvdelen af kandidatuddannelserne allokerer regeringen en del af provenuet til flere undervisningstimer, vejledning og feedback for at forbedre kvaliteten. Hvad mener du om det? 

”Jeg har svært ved at se, hvordan man undgår et kvalitetstab. Man kan ikke nå det hele på den halve tid, også selvom der kommer flere undervisningstimer, og derfor sætter jeg spørgsmålstegn ved forslaget,” siger Langergaard og fortsætter:

”Det vil formentligt også stresse de unge, fordi de skal igennem uddannelsen på mindre tid og ikke har samme mulighed for fordybelse.”

Omlægningen til de 1-årige kandidatuddannelser vil især ske inden for humaniora og samfundsvidenskab.

Der skal være tid til fordybelse, selvstudie, international mobilitet, projektorienterede forløb i virksomheder og specialeskrivning, så længden betyder faktisk noget.

Jesper Langergaard, direktør ved Danske Universiteter

”Der er en høj beskæftigelse på samfundsfag. Men det er rigtigt, at humaniora tidligere har haft nogle højere ledighedstal. Men der er jo også sket en kraftig dimensionering af humaniora de seneste år, og det har vi ikke set effekten af endnu,” siger han og tilføjer:

“Optaget på humaniora er faldet med 40 procent siden 2013, viser en analyse fra Dansk Magisterforening.”

Anerkender du baggrunden for regeringens forslag?

”Vi vil gerne udvikle vores uddannelser, men vi er kritiske over for forslaget om en halvering af kandidatuddannelserne. Det vil ikke bidrage til uddannelseskvaliteten i vores optik,” siger han.

Regeringens forslag til en ny struktur for universitetsuddannelserne kræver tæt involvering af universiteterne og andre nøgleinteressenter, hvis reformen skal blive en succes.

Kan regeringens reformudspil implementeres?

”Det fremgår af udspillet, at der skal nedsættes et reformudvalg. Det deltager vi naturligvis i, hvis vi bliver inviteret,” siger han.

“Men det er tankevækkende, at man først kommer med en historisk stor reform på uddannelsesområdet, og først derefter nedsætter et reformudvalg. Den rækkefølge skulle have været omvendt, således at man startede med at inddrage de relevante aktører.”

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Langergaard

Direktør, Danske Universiteter
MA i European Studies (University of Bradford 1991), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)