Danskerne: Landbrugsstøtten skal være væk i 2025

STØTTE: Mere end hver anden dansker mener, at EU's landbrugsstøtte skal lægges i graven inden 2025. Det er også den officielle danske deadline, og den skal man holde fast i, mener både Radikale og SF.
Mere end hver anden dansker vil have EU's landbrugsstøtte afviklet inden 2025. Det er både SF og Radikale enige i. Fødevareministeren vil dog ikke sætte en deadline på.
Mere end hver anden dansker vil have EU's landbrugsstøtte afviklet inden 2025. Det er både SF og Radikale enige i. Fødevareministeren vil dog ikke sætte en deadline på.Foto: colourbox
Per Bang Thomsen

Hvis det står til et flertal af danskerne, kommer EU's landbrugsstøtte aldrig til at fejre sit 75-års jubilæum. Det viser en dugfrisk meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget | Fødevarer.

I disse dage er det 50 år siden, at den fælleseuropæiske milliardsstøtte til kontinentets landmænd blev indført. Men ifølge 56,9 procent af de godt 1.200 adspurgte danskere skal støtten være helt afviklet inden år 2025. 21,5 procent mener derimod ikke, at støtten skal fjernes inden da, mens 21,6 procent endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet.

Det overrasker Kim Martin Hjorth Lind, seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet og ekspert i landbrugstøtten.

"Det er ret massivt, at så mange danskere er imod, at landbruget som erhverv skal støttes. Man hører så meget om, at landmændene er pressede på grund af gæld og faldende jordpriser, og derfor havde jeg troet, at modstanden ville have været lavere. Men der er jo bred politisk enighed om, at støtten skal afskaffes, og det smitter af på danskerne," siger han til Altinget | Fødevarer.

Fakta

Spørgsmål i meningsmåling:

EU's medlemslande er netop gået i gang med at forhandle en reform af landbrugsstøtten, som skal træde i kraft i januar 2014. Mener du, at EU's landbrugsstøtte helt skal afvikles inden år 2025?

Ja: 56,9% (n= 653)
Nej: 21,5% (n= 247)
Ved ikke: 21,6% (n= 248)

Fra "Regeringens strategi for afvikling af EU's landbrugsstøtte": 

Regeringens overordnede mål er at arbejde for en afvikling af EU's landbrugsstøtte frem mod 2025. Set i lyset af den aktuelle forhandlingssituation, hvor det store flertal er imod en afvikling af landbrugsstøtten, er det regeringens strategi at arbejde for dette overordnede mål på pragmatisk vis og sikre, at danske argumenter bliver hørt i de afgørende beslutningsfora i de kommende år. Regeringen vil under hensynet til de overordnede mål fokusere på at skabe konkrete resultater, som kan fortsætte med at udvikle EU's landbrugspolitik i en mere liberal og markedsorienteret retning.


Kilde: Regeringens strategi for afvikling af EU's landbrugsstøtte

Minister afviser deadline
Meningsmålingen kommer efter en længere debat om, hvorvidt Danmark stadigvæk er et støttefjendsk land. Tidligere på måneden udtalte fødevareminister Mette Gjerskov (S), at hun ikke vil arbejde for en total afvikling af landbrugsstøtten under det danske EU-formandskab, hvor en reform af landbrugsstøtten ellers er et af de helt centrale omdrejningspunkter.

LÆS: Messerschmidt: Gjerskov er en kryster

Vi skal stadigvæk have 2025 som et mål, selvom det bliver meget svært at få det opfyldt.

Camilla Hersom
Fødevareordfører for Radikale

Det fik efterfølgende Dansk Folkpartis Morten Messerschmidt, der til daglig er partiets europaparlamentariker i Bruxelles, til at kalde hende en "kryster". Danmarks officielle strategi fra 2008 er nemlig, at landbrugsstøtten skal afvikles frem mod 2025, og derfor mente DF'eren, at fødevareministeren burde arbejde mere aktivt for at få den afviklet.

Fødevareministeren understregede efterfølgende over for Altinget | Fødevarer, at hun stadigvæk er modstander af landbrugsstøtten, men at hun ikke længere vil holde fast i 2025-deadlinen.

"Jeg har ikke sat noget årstal på det, og jeg har endnu ikke drøftet med de andre partier, om vi skal have et nyt pejlepunkt," sagde fødevareministeren i begyndelsen af måneden.

LÆS: Jeg er realpolitiker, ikke en kryster

Uenighed i regeringen
Men den deadline skal ministeren holde fast i, lyder det nu fra regeringskollegaerne hos Radikale og SF.

"Vi skal stadigvæk have 2025 som et mål, selvom det bliver meget svært at få det opfyldt. Det er jo et utrolig ømtåeligt emne, hvor der er rigtig store økonomiske og nationale interesser på spil. Derudover tror jeg, at krisen i EU-samarbejdet har forringet mulighederne for at få den afviklet totalt. Men vi skal stadigvæk have det som målsætning, velvidende at vi nok ikke når det," siger Camilla Hersom, fødevareordfører for Radikale.

Hos SF er det også stadigvæk strategien, at støtten skal være afviklet inden 2025. Fødevare- og landbrugsordfører Ida Rosendal Damborg mener dog ikke, at målet er urealistisk.

"Jeg er et positivt menneske, og hvis ikke man kæmper for det, så når man det ikke," siger hun til Altinget | Fødevarer.

Skulle fødevareminsiteren så have gjort mere for at få det på dagsordenen under formandskabet?


"Mette Gjerskov gør absolut, hvad hun kan for at få rykket tingene i den rigtige retning. Jeg kan ikke forestille mig, at hun er uenig med SF, men hun sidder i en anden position, og derfor bliver hun nødt til at være mere rund. Men jeg er ordfører for et regeringsparti, og derfor kan jeg godt melde lidt mere firkantet ud," siger Ida Rosendal Damborg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

Camilla Hersom

Vicedirektør, Danske Regioner, bestyrelsesleder, Kvinfo
m.phil. i European Studies (Cambridge Uni. 1997), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00