Danskerne splittede om effekten af ulandsbistand

Danskerne er splittede i to blokke, når man spørger, om ulandsbistand virker. Det viser en meningsmåling, Norstat har foretaget for Altinget.

45 procent tror i "høj grad" eller "nogen grad", at ulandsbistand har en effekt. 44 procent svarer "i mindre grad" eller "slet ikke". 

“Selvfølgelig er det en udfordring, at kun halvdelen af danskerne synes, at ulandsbistand virker. Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad det her handler om," siger Birgitte Qvist-Sørensen, som er næstformand i ulandsorganisationernes brancheforening Globalt Fokus.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup, tror især, det er opbakningen til den langsigtede udviklingsbistand, der halter.

Man skal passe på med at give en tv-serie skylden for alting. Men har man lige siddet og set Liberty for så derefter at blive præsenteret for de her spørgsmål, tror jeg da, at det kan påvirke ens svar.

Birgitte Qvist-Sørensen
Generasekretær, Folkekirkens Nødhjælp

“Jeg tror ikke, at der er nogen, som er uenige i, at når der er en katastrofe eller en krigssituation, så skal vi hjælpe med mad, telte og så videre. Men jeg tror, der er en frygt for, om vores langsigtede indsats for at bekæmpe eksempelvis korruption og fattigdom virker,” siger han.

“Det ærlige svar er også, at det er hårdt, og det er svært. Så jeg forstår godt, folk er skeptiske.”

Selv er han dog ikke i tvivl om, at dansk ulandsbistand har en stor effekt. Ordføreren har rejst rundt i en række afrikanske lande og set, at "det faktisk har virket rigtig, rigtig godt".

Det har særligt gjort indtryk på ham, at mange tidligere havde én og kun én drøm: At emigrere til et andet land, især i Europa. 

"Men på rejser i Ghana og selv i Mali, som ellers har sit at slås med, har jeg mødt mange, som nu siger: 'Der er faktisk et alternativ. Vi kan få et job, vi kan få et liv op at stå.' Og det må jeg indrømme, giver mig oplevelsen af, at ulandsbistand har en effekt," siger Michael Aastrup.

Kan være ramt af negativ Liberty-effekt
I starten af året kørte DR-serien Liberty, der handler om en dansk familie, som var udsendt til Tanzania i 1980'erne. Serien problematiserer den daværende indsats i tredejverdenslande og kickstartede en debat om effekten af ulandsbistand.

Målingen er foretaget i marts, da serien stadig kørte hver søndag. Og det kan være én af forklaringerne på den kraftige stigning i andelen af danskere, som slet ikke tror på effekten af ulandsbistand. I efteråret svarede seks procent, at de "slet ikke" tror, ulandsbistand virker i en Wilke-måling for Danida. I Altingets Norstat-måling var det tal steget til 13 procent.

“Man skal passe på med at give en tv-serie skylden for alting. Men har man lige siddet og set Liberty for så derefter at blive præsenteret for det her spørgsmål, tror jeg da, at det kan påvirke ens svar,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Udover at være næstformand i Globalt Fokus er hun generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. 

Hun oplever til gengæld, at når organisationen konkret fortæller om eksempelvis uddannelsesprojekter målrettet piger og kvinder, møder man stor opbakning. 

"Men der er meget få mennesker, som ved, hvad vi konkret laver. Og det skal vi selvfølgelig blive bedre til," siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Men er det danske udviklingsmiljø gode nok til at fortælle om resultaterne af den langsigtede ulandsbistand?

"Er I medier gode nok til at bringe dem? Det mener jeg faktisk helt alvorligt. Vi får udviklings-historier i medierne, når vi laver et innovationssamarbejde med Arla. Eller andre partnerskaber med erhvervslivet. Men når vi forsøger at sælge en fortælling om, hvor mange kvinder, der er kommet i gang med egen virksomhed, bliver vi altid mødt med 'hvad er krogen?' Så nej, vi er måske ikke gode nok. Men det er også svært at få plads til de typer af historier i det danske medielandskab," siger Birgitte Qvist-Sørensen.