Opråb fra Danva: Danmarkhistoriens største skattesag skal løses politisk

Af Carl-Emil Larsen
Direktør i DANVA

Skatteministeriets beskatning af vandselskaber modarbejder vandsektorlovens intentioner og påfører familier og virksomheder højere vandpriser.  

Carl-Emil Larsen
Direktør, DANVA

DANVA har i adskillige år forsøgt at få Christiansborg til at hjælpe med at løse Danmarkshistoriens største skattesag.

Politikerne mangler nemlig at sikre sammenhæng mellem skattelovgivningen og den lovgivning, der fastsætter regler for vandselskabernes opkrævning af takster.

På grund af valg, udskiftninger af folketingsmedlemmer og ressortomlægninger mellem ministerier har det været vanskeligt at opretholde konsistensen i sagen blandt de folkevalgte, hvorfor det var nødvendigt for DANVA også at køre ad et juridisk spor ved domstolen.

Men da der er tale om privatretslige forhold, kan man til enhver tid afbryde retssagen, der alt andet lige belaster vandselskaberne og forbrugerne.

Vandselskaberne kæmper kundernes sag, fordi de ikke bør betale den høje ekstraskat, men kun det, som var den politiske intention med vandsektorloven.

Loven lever ikke op til sit formål
Vandsektorlovens formål er at sikre danskerne lavest mulige vandtakster, og at vandselskaberne har de bedst mulige rammer at agere under til gavn for folkesundhed, miljø og løsninger mod klimaudfordringer.

Skatteministeriets beskatning af vandselskaber modarbejder vandsektorlovens intentioner og påfører familier og virksomheder højere vandpriser.

Desuden gør den det vanskeligt for vandselskaberne at udvikle sektoren med endnu bedre og billigere løsninger til gavn for forbrugerne.

DANVA's analyser viser, at et stort sønderjysk mejeri skal betale 12 procent mere for sit vand på grund af skatten.

En vestjysk landmand skal af med 17 procent mere over vandtaksten, mens en fiskeindustri i Lemvig får en forhøjelse af vandprisen på 7 procent på grund af skattebetalingen.

På Midtsjælland stiger vandprisen per husstand 300-500 kroner årligt, i Silkeborg stiger den med 420 kroner årligt.

I Aabenraa bliver vandtaksten 10 kroner dyrere per kubikmeter, hvilket giver hver familie en årlig forhøjelse på cirka 800 kroner. I Herning er stigningen for en husstand på 500-600 kroner alene som følge af skattebetalingen.

Det er de forkerte tal
Skatteministeriet fortæller, at vandselskabernes skatteudbetaling til SKAT er 100 millioner kroner årligt.

Dette tal skal sandsynliggøre, at man dermed efterlever de politiske intentioner.

Men det er bare ikke det rigtige tal at anvende, da den faktiske skattebyrde hos vandkunderne er væsentligt højere og over tid vil øges betydeligt på grund af skatteteknik som sambeskatning og udskudt skat. For eksempel var den faktiske skattemæssige effekt i 2014 på 226 millioner kroner.

Det fremgår af Skatteministeriets egen analyse, at det samlede provenu mekanisk beregnes til 36 milliarder kroner, hvilket selvsagt ikke kan opnås med en dækning på 100 millioner kroner årligt. Det vil tage 360 år at nå de 36 milliarder kroner.

Dobbeltbeskatning
SKAT anvender en såkaldt DCF-model (discounted cash flow) – værdien af fremtidig pengestrøm – til at udregne beskatningen af vandselskaber med.

Det sker til trods for, at Skatteministeriet i sin egen analyse slår fast, at den metode er uegnet til hvile-i-sig-selv-selskaber som vand- og spildevandsforsyninger.

Det samme konkluderede syns- og skønsmanden i forhold til behandlingen af sagen i Østre Landsret.

Også alle dommerne i landsretten kritiserede brugen af DCF-modellen. DCF-modellen resulterer i en lavere værdiansættelse, en lavere skatteafskrivning og dermed en højere skattebetaling, som giver vandkunder forhøjede vandtakster.

Vandselskaberne bliver tilmed udsat for dobbeltbeskatning.

De penge, som de er nødsaget til at opkræve hos kunderne til at betale skat med, bliver betragtet som en ekstra skattepligtig indtægt for forsyningerne.

Det betyder, at de skal betale skat af de penge, de betaler deres skat med. Dette ekstra provenu på i alt cirka 10 milliarder kroner skal lægges oven i de 36 milliarder kroner, hvorfor det faktiske skatteprovenu, der skal hentes op af danskernes lommer via vandregningen, samlet set reelt bliver på i alt cirka 46 milliarder kroner.

En gordisk knude
Energi-, Klima- og Forsyningsministeriet mener, at løsningen på vandselskabernes skattebetaling er at nedsætte vandtaksterne og optage lån.

Men lovgivningen om vandtakster gør det ikke muligt for vandselskaber at få dækket omkostninger til låneoprettelse og renter via vandprisen, hvorfor renterne udhuler deres soliditet.

Samme lovgivning forhindrer også, at vandselskaberne kan opkræve det nødvendige beløb til at betale afdragene på lånene.

Der er tale om en gordisk knude, der har den konsekvens, at vandselskaberne gør sig sårbare over for konkurs.

I tilfælde af økonomiske vanskeligheder vil den situation være ansvarspådragende for selskabernes bestyrelse.

Derfor vil en ansvarlig bestyrelse afholde sig fra at lånefinansiere mere end højst nødvendigt. Den indtægtsdækkede finansiering sikrer til enhver tid vandselskabet soliditet og forbrugerne en lav, stabil takst med lang tidshorisont.

Et uansvarligt løsningsforslag
Ministeriets løsningsforslag om ren lånefinansiering vurderer DANVA som uansvarligt og desuden i direkte modstrid med den praksis, som Staten selv agerer efter, og som Staten i andre sammenhænge anbefaler.

Løsningen på problemet med skattebetaling på vandselskaber bør være, at politikerne beslutter, at Skatteministeriet sikrer sammenhæng mellem de relevante lovgivninger.

Loven skal følge politikernes intentioner med vandsektorloven, så vandtaksten ikke bliver højere på grund af en forkert værdiansættelse af vandselskaberne.

DANVA kæmper videre på vegne af familier og virksomheder, der på grund af den manglende politiske styring får højere vandtakster. Samtidig opfordrer vi politikerne til at få løst sagen, inden den skal behandles i Højesteret.

Der er tale om en politisk problemstilling, der ikke bør løses af domstolene, men af politikere.