David Trads: Klimakrisen kræver akut politisk handling

KOMMENTAR: Klimakrisen kræver, at de gyldne ord i klimaloven meget hurtigt følges op af konkret handling, skriver David Trads. 

Det er fremragende, at et bredt, politisk flertal før jul vedtog en enestående klimalov, der har som mål at sænke Danmarks CO2-udslip med 70 procent i 2030 – men klimakrisen kræver, at de gyldne ord meget hurtigt følges op af konkret handling.

Vi er nemlig bagud på point – for de forløbne år har ambitionerne stået helt stille:

Under Lars Løkke Rasmussens regeringsperiode steg det danske CO2-udslip. Ikke med meget, men dog med 0,2 procent. Vi kender kun tallene fra 2015 til 2018, men der er desværre grund til at tro, at også 2019 vil vise enten stilstand eller svag stigning i drivhusgasserne.

Løkke havde – for nu at sige det, som det er – ingen reelle grønne ambitioner. Meget snak. Ikke meget handling. Det var næppe tilfældigt, at Lars Christian Lilleholts officielle titel var energi-, forsynings- og klimaminister – for klimaet fyldte stort set intet for Løkke.

Spritnye tal fra Danmarks Statistik viser i øvrigt meget negative klimakonsekvenser af Løkke-regeringens afgiftspolitik, idet bilsalget for 2019 slog alle rekorder. Ikke bare flest solgte biler, men faktisk flest solgte store biler med højt brændstofforbrug og derved større CO2-udslip.

Morten Dahlin, ungt Venstre-medlem af Folketinget, skosede i weekenden i et opsigtsvækkende indlæg i Politiken af samme årsag sit parti for at have været fodslæbende i klimadebatten og for ikke at have gjort nok, da det havde magten:

”Hvis man trækker det lidt hårdt op, har det tidligere virket, som om Venstre nogle gange har skullet trækkes til klimatruget. Jeg indrømmer gerne, at jeg er en klimapolitisk grønskolling. Men selv om jeg er grøn på det grønne område, er jeg ikke bange for at blive klogere.”

Det er gode toner fra Dahlin – for hvis Danmark virkelig skal tilbage i den globale, grønne førertrøje, som vi havde, indtil Bjørn Lomborg & Co fik lokket de borgerlige på bekvemme afveje, så kræver det naturligvis, at Venstre, landets store borgerlige parti, er med.

Det er åbenlyst, at den nye regerings klimaambitioner er store:

Dan Jørgensens officielle titel er vendt om fra Lilleholt-tiden, så han nu er klima-, energi- og forsyningsminister. Selve ministeriet, som hidtil reelt nærmest kun var et energiministerium, er nu ved at udvikle sig i grøn retning. Jørgensen har sæde i både koordinations- og økonomiudvalgene, ligesom han selv sidder for bordenden i det nye grønne udvalg.

Intentionerne er gode. Så langt så godt. Alvoren melder sig fra nu af – for hvis målet om at nå 70 procent-reduktion i 2030 skal indfries, skal der virkelig, virkelig rykkes. Den klimahandlingsplan, som skal på plads i foråret, skal, undskyld udtrykket, trykke speederen i bund.

Uret tikker nemlig – for mens vi i runde tal allerede har reduceret vores CO2-udslip med 40 procent siden 1990-udgangspunktet, så mangler vi fortsat sådan cirka 30 procentpoint for at indfri målet. Udfordringen er, at vi lige nu står stille på grund af flere års klimasvigt.

Der er selvfølgelig dem, der siger, at det kan være inderligt ligegyldigt, hvad det danske CO2-udslip er. Vorherrebevares, lyder det, Danmarks samlede globale klimaaftryk er en dråbe i havet. Hertil er kun at sige, at vores globale muskel afgøres af vores hjemlige resultater.

Hvis Danmark igen bliver et grønt foregangsland, så kan vi bedre skubbe først EU og dernæst hele kloden i den rigtige retning. Vise, at det er muligt både at sænke CO2-udslippet og hæve den økonomiske vækst. Vi er et lille laboratorium, som kan være et enormt forbillede for andre.

Og … hvis nogen skulle have glemt det … klimakrisen er klodens største udfordring. Den årlige risikovurdering – Global Risk Report 2020 – der udgives op til World Economic Forums Davos-topmøde, har i år for første gang nogensinde placeret klima- og miljøudfordringer på alle fem øverste pladser over globale risici:

Tiden er inde til handling, ikke til mere snak, lyder det fra rapporten, der er resultatet af svar fra 750 af klodens vigtigste beslutningstagere i erhvervsliv, forskning og politik. Ellers kan resultaterne allerede i de kommende ti år vise sig katastrofale, konstateres det.

-----

David Trads (f. 1967) er journalist, skribent og debattør og tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet, forhenværende udviklingsdirektør i Metro International.

Forrige artikel Jarl Cordua: Ellemann kæmper stadig med autoriteten Jarl Cordua: Ellemann kæmper stadig med autoriteten Næste artikel Carolina M. Maier: Her er mit bud på Alternativets nye politiske leder Carolina M. Maier: Her er mit bud på Alternativets nye politiske leder
Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

FOLKEMAGT: Det er nu et år siden, at europæerne rystede den politiske pose og sendte et nyt hold repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men Brexit, corona og institutionelt fnidder har afholdt Parlamentet fra rigtig at finde sine ben.