Debat

DEA: Danmark halter bagefter de førende lande på uddannelseskvalitet

Med de nuværende investeringer i uddannelse er det urealistisk at forvente en markant højere kvalitet. Man kan blive bekymret for, at antagelsen om, at vi har stærke videregående uddannelser i Danmark, mest af alt bygger på ønsketænkning, skriver Mads Fjord Jørgensen og Tobias Høygaard Lindeberg.

Analysen styrker formodningen om, at Danmark ikke klarer sig på samme niveau, når det gælder videregående uddannelse, som når det gælder forskning, skriver Mads Fjord Jørgensen og Tobias Høygaard Lindeberg.
Analysen styrker formodningen om, at Danmark ikke klarer sig på samme niveau, når det gælder videregående uddannelse, som når det gælder forskning, skriver Mads Fjord Jørgensen og Tobias Høygaard Lindeberg. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Mads Fjord Jørgensen
Tobias Høygaard Lindeberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Befolkningen er veluddannet” konkluderer regeringen i ”Danmark kan mere 1” og skriver sig dermed ind i fortællingen om Danmark som foregangsland indenfor forskning og uddannelse.

Det giver mening, når vi fra et helikopterperspektiv ser på forskningen, hvor vi ligger i toppen på centrale parametre som for eksempel ph.d.-produktionen per indbygger og mængden af videnskabelige publikationer, som bliver citeret flittigt i de internationale forskningsmiljøer.

Men man kan blive bekymret for, hvorvidt antagelsen om, at vi har stærke videregående uddannelser i Danmark, mest af alt bygger på ønsketænkning.

Få midler og bekymrende resultater 

Danmark anvender meget få ressourcer på videregående uddannelse per studerende, hvis vi ser bort fra midler til SU. Danmark ligger ikke bare lavt i forhold til sammenlignelige lande, men også i forhold til OECD- og EU-gennemsnittet.

Det tyder på, at vi halter bagefter de førende lande

Mads Fjord Jørgensen og Tobias Høygaard Lindeberg, hhv. programleder og udviklingschef, Tænketanken DEA 

Danmark ligger lige over Spanien og Finland på OECD’s opgørelse, mens et land som Norge anvender cirka 50 procent flere ressourcer per studerende end i Danmark. Holland og Sverige ligger cirka 20 procent over.

Hvorvidt det omdiskuterede taxameterløft til humaniora og samfundsvidenskab fastholdes eller ej ændrer ikke ved, at Danmark generelt investerer på et lavt niveau.

Dertil ligger Danmark ikke i toppen på de tilgængelige kvalitetsindikatorer for videregående uddannelse.

I Tænketanken DEA udgav vi i 2021 en rapport, der konkluderer, at der kun er få indikatorer med høj datakvalitet og stor relevans for kvaliteten af de videregående uddannelser. Men de indikatorer som trods alt findes, peger desværre ikke på, at Danmark ligger i top, hvad angår uddannelseskvalitet.

En ny analyse, som DEA har fået udarbejdet af Arena Strategy, der bygger på LinkedIn-data fra Danmark, Norge, Sverige, Holland og Schweiz, vækker yderligere bekymring.

Her undersøger vi, hvordan dimittender fra danske universiteter klarer sig i forhold til at blive ansat i verdens mest prestigefyldte virksomheder og universiteter sammenholdt med de øvrige fire landes dimittender.

Læs også

Også denne analyse styrker formodningen om, at Danmark ikke klarer sig på samme niveau, når det gælder videregående uddannelse, som når det gælder forskning.

Konkret klarer Danmark sig godt, når vi ser på danske dimittender, der får job på de 25 mest prestigefulde universiteter i forskningsverdenen ifølge Times Higher Education World University Rankings 2021 og QS World University Rankings 2021.

Her indtager vi en andenplads blandt landene. Det billede passer godt med de tidligere omtalte parametre, der netop understreger, at dansk forskning klarer sig godt.

Det ser knap så godt ud, når vi ser på, hvor mange der arbejder i verdens 100 mest attraktive virksomheder ifølge Forbes’ World Best Employers-liste fra 2020. Her lander Danmark på en fjerdeplads ud af de fem lande. International sammenligning er aldrig let, men undersøgelsen giver altså ikke en dansk topplacering.

Danmark halter bagefter

Uddannelseskvalitet er et mangefacetteret fænomen. Hvordan dimittender fra Danmark klarer sig på det allermest prestigefulde internationale arbejdsmarked for forskere og arbejdstagere, er blot ét perspektiv på kvalitetsspektret.

Men når vi samler den tilgængelige viden om uddannelsernes internationale konkurrencedygtighed, så lader resultatet meget tilbage at ønske. Det tyder nemlig på, at vi halter bagefter de førende lande.

Med det nuværende investeringsniveau er det urealistisk at forvente en markant højere kvalitet

Mads Fjord Jørgensen og Tobias Høygaard Lindeberg, hhv. programleder og udviklingschef, Tænketanken DEA 

Uddannelseskvalitet kan fremmes af mange veje og et generelt løft af bevillingerne er langt fra den eneste.

Forhåbentlig er diskussionen om, hvordan vi fremmer uddannelseskvalitet på vej tilbage på den politiske dagsorden med Reformkommissionens forslag på området, der blandt andet omfatter en fond til udvikling af undervisning.

Men det er vigtigt at understrege, at de danske rammebetingelser ikke tilsiger, at den videregående uddannelsessektor burde klare sig bedre.

Vi investerer på et lavt niveau i vores uddannelser, og resultaterne er tilsyneladende bedre end investeringsniveauet ville tilsige.

Mange af indikatorerne er dog forsinkede, og det er derfor en mulighed, at de resultater, vi aktuelt ser, stammer fra tiden før to-procents-besparelserne.

Med det nuværende investeringsniveau er det urealistisk at forvente en markant højere kvalitet – også i fremtiden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Fjord Jørgensen

Programleder for videregående uddannelse, Tænketanken DEA
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2014)

Tobias Høygaard Lindeberg

Underdirektør, Tænketanken Dea, medlem, Akkrediteringsrådet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2000), ph.d. (CBS 2007)