Debat: Digitale krænkelser kalder på et kørekørt til unge

DEBAT: De 1004 sigtelser for ulovlig billeddeling er udtryk for, at vi lever i en tid, hvor børn og unge ikke ved, hvad der er lovligt og ulovligt på sociale medier. Vi skal igennem uddannelse gøre dem i stand til forstå, hvor grænserne går på nettet.

Af Bjarne B. Christensen, Miriam Michaelsen og Jens Philip Yazdani
Henholdsvis generalsekretær, Sex & Samfund, formand, Digitalt Ansvar, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

At 1004 danske unge mandag blev sigtet for besiddelse og distribution af børneporno er ikke kun en juridisk sag.

Det er også en sag, som viser, at vi står over for et stort samfundsmæssigt problem, der aldrig er blevet taget hånd om:

Nemlig at alt for mange børn, unge og voksne ikke har den rette viden og værktøjskasse, der skal til for at forstå og være opmærksom på egne og andres grænser.

På baggrund af denne sag, hvor så mange unge er anklaget for at have krænket andre unge seksuelt ved at sende billeder uden samtykke, er det klart, at vi som samfund må skifte kurs.

Digital dannelse på skoleskemaet 
Vi har som samfund – skoler, forældre, myndigheder og politikere – svigtet de mange børn og unge, som ikke har fået den rette viden om, hvad der er lovligt og ikke lovligt på sociale medier.

Vi er derfor nødt til at sætte digital dannelse i forhold til køn, krop og grænser længere op på skoleskemaet.

Det skal vi gøre ved at give børnene et kørekort, så de kan blive opmærksomme på spillereglerne på sociale medier og på deres egne og andres intime grænser.

Helt på samme måde som det almindelige kørekort, unge får, før vi sender dem ud i den befærdede trafik, som ligesom nettet kan være svært at navigere rundt i.

Men det handler ikke kun om den manglende digitale værktøjskasse, når så mange unge medvirker til at dele billeder af andre uden samtykke.

Det handler i lige så høj grad om, at unge, også i den analoge verden, skal lære at forstå og respektere hinandens grænser og seksualitet.

Tæt på 500.000 børn og unge deltager snart i årets Uge Sex, der sætter fokus på køn, krop og grænser, men det er simpelthen ikke nok med én uges seksualundervisning om året.

Skolen skal behandle perspektiver relateret til køn, krop, grænser og seksualitet i den ordinære undervisning hele året rundt også, så det bliver en naturlig del af undervisningen at sætte fokus på disse perspektiver, der fylder så meget i børn og unges liv.

Og det kræver, at vi klæder lærerne bedre på til opgaven. Lige nu er det simpelthen ikke obligatorisk for lærerstuderende at få undervisning i disse emner.

Deling af nøgenbilleder er blevet almindeligt 
På den lidt længere bane er vi som samfund nødt til at se på de unges seksualitet med nye øjne. For eksempel er deling af egne nøgenbilleder en helt almindelig del af unges seksualitet.

Hver fjerde gymnasieelev har sendt et billede eller en video, hvor han eller hun selv var nøgen eller delvis nøgen til eksempelvis en kæreste. Men samtidigt er der et problem med krænkende deling af billeder.

Tolv procent af drengene og fire procent af pigerne har delt et billede eller video af en, de kender, som var nøgen eller delvis nøgen, og som nok ikke ville have, at billedet blev delt. 

Det tyder på, at unge i dag har brug for viden og en værktøjskasse til at kunne udleve deres seksualitet på en ordentlig måde, hvor ingen føler sig krænkefe, men hvor løsningen ikke blot bliver en fraskrivelse af nye måder at være seksuel på.

Vi ser derfor meget positivt på, at Ellen Trane Nørby i 2016 lancerede det etiske kodeks, der skal forhindre og forebygge seksuelt krænkende billeddelinger på ungdomsuddannelser, men kodekset er oplysende og frivilligt.

Sagernes omfang tyder på, at vi har brug for strukturelle og systematiske ændringer.

Obligatorisk undervisning i grænser
Derfor mener vi, at der skal indføres obligatorisk undervisning i køn, krop, grænser og seksualitet på ungdomsuddannelserne.

Blandt de unge, der i 2017 henvendte sig til Sexlinien med spørgsmål relateret til billeddeling og tvivl om seksuelle grænser, var de fleste af dem mellem 15-17 år.

Det er helt absurd, at unge på netop på det alderstrin, hvor de fleste tager de første skridt ind i seksualitetens verden, ikke modtager undervisning i, hvad deres individuelle rettigheder er, og at vi som mennesker har forskellige grænser.  

Når vi sætter emner som køn, krop, grænser og seksualitet på dagsordenen på ungdomsuddannelserne, giver vi de unge ejerskab over deres seksualitet og giver dem redskaber til at udvikle deres eget sprog for grænser.

Det kan være med til at skabe en ungdomskultur, hvor det er helt okay at sige nej, og hvor man respekterer og er opmærksom på egne og andres grænser.

Det starter med, at vi giver børn i folkeskolen et kørekort til at forstå hinandens grænser, at undervisning i køn, krop, rettigheder og grænser gøres obligatorisk på ungdomsuddannelserne, og at de lærerstuderende modtager obligatorisk seksualundervisning.

Disse initiativer kræver ressourcer, og det kræver, at alle aktører på området – skoler, elever, lærere, forældre og ikke mindst vores politikere – samarbejder.

Det vil vi holde aktørerne op på. Det er nu, vi skal have politikerne på banen, så vi sammen kan klæde børn og unge på til både at begå sig i en digital verden og en analog hverdag.

Forrige artikel Unge forskere vil aflive krisesnakken: Humaniora er én lang succeshistorie Unge forskere vil aflive krisesnakken: Humaniora er én lang succeshistorie Næste artikel Forældreforening: Giv børnene tid til at lege igen Forældreforening: Giv børnene tid til at lege igen
Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en

Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en "totalt mandshørmende arbejdskultur"

LIGESTILLING: Mogens Jensen (S) vil som ny ligestillingsminister tage aktive lovinitiativer for at sikre, at ingen i Danmark bliver diskrimineret på baggrund af sin seksualitet, etnicitet eller kønsidentitet. Men det er for tidligt at sige, hvilke lovforslag regeringen vil fremsætte. Først i 2021 har regeringen planer om at sætte ind over for diskrimination af nydanske LGBT-personer.