DEG: AMU er nøglen til fremtidens specialiserede arbejdsmarked

Under overskriften "livslang læring til dem med mindst uddannelse" er vi enige i mange af Reformkommissionens pointer. Vi har et rigtigt godt system i Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), der kan levere efteruddannelse og opkvalificering til faglærte og ufaglærte. Deltagerbetalingen er relativ lav, og der er adgang til hel eller delvis lønkompensation.

Samtidig er der dokumenteret positive effekter af AMU hvad angår både løn og beskæftigelse for faglærte og ufaglærte, hvilket må være et stærkt argument for, at AMU leverer relevant opkvalificering efterspurgt af brancherne.

AMU er nøglen

Så ja, det giver alt mulig mening at styrke AMU. Ikke mindst fordi vi mener, at AMU holder nøglen til de udfordringer, der står og banker på døren. Vi taler naturligvis om den grønne omstilling, om klimasikringen og om den digitale udvikling, der går hurtigere end nogensinde før.

Politikerne har en målsætning om, at vi skal være et grønt foregangsland, der viser resten af verden, hvordan løsningerne skabes, implementeres, drives og giver resultater – løsninger, som vi kan fremvise for, og eksportere til, resten af verden. Det lyder smukt. Men det afhænger af, at vi har kompetencerne. Og her kommer AMU ind i billedet.

Udover at vi får brug for flere faglærte, så bliver der uden tvivl et behov for, at både faglærte og ufaglærte løbende bliver opdateret på deres viden og kvalifikationer. Og behovet for specialiserede medarbejdere – både faglærte og ufaglærte – vil vokse. En efterspørgsel, der via målrettede forløb i AMU, vil kunne imødekommes.

Sæt gang i AMU-hjulene

Men hvordan får vi så gang i AMU-hjulene? Vi er enige med Reformkommissionen i, at der er behov for, at systemet bliver gjort mere tilgængeligt, overskueligt, målrettet og fleksibelt for målgruppen. Det skal simpelthen gøres mere attraktivt at benytte. Det er den ene ting.

Den anden ting, er, at udbuddet i AMU indrettes efter den specialiserede og løbende opkvalificering, der sikrer medarbejderne og virksomhederne de rette kompetencer. Det skal sikre det dilemma, som Reformkommissionen også peger på, nemlig at AMU-målgruppen er den gruppe, der har mindst lyst til mere uddannelse.

Årsagen ses som værende i tæt sammenhæng med, at jo mindre du har gået i skole, jo mindre bliver din motivation for yderligere uddannelse. Omvendt forholder det sig sådan, at jo tidligere du kommer på efteruddannelse og jo hyppigere, jo mere stiger lysten og motivationen til at udvikle sig fagligt.

Et kendt instrument er certifikater, som kan være en del af vejen, der sikrer de rette og opdaterede kompetencer i den omstilling vi står over for. På certifikatkurser får kursisterne kompetencer og kvalifikationer, som er nødvendige for at varetage specifikke arbejdsopgaver samtidig med, at certifikatet stiller krav til, hvor ofte opkvalificeringen skal gentages. Dermed kan certifikatdækning af flere faglige områder være en del af løsningen.

Sæt de basale færdigheder i en faglig kontekst

Et andet håndtag, som er helt afgørende for at sætte gang i hjulene, er at sikre, at AMU-målgruppen har de basale færdigheder, der skal til. Ikke blot for at deltage og gennemføre kurserne, men også klare sig godt. At mestre basale færdigheder øger motivationen, og er i øvrigt en forudsætning for at klare sig godt hele livet.

AMU holder nøglen til de udfordringer, der står og banker på døren.

Ole Heinager og Lars Goldschmidt
Hhv. formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne og, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne

Over en halv million voksne danskere mangler basale kompetencer inden for dansk og matematik, og mindst lige så mange halter, når det kommer til at håndtere basale digitale systemer.

Derfor mener vi, at det vil give alt mulig god mening at kombinere den erhvervsfaglige efteruddannelse i AMU med basale kompetencer – når der er behov; for eksempel i forbindelse med certifikater. Den ene hånd vil supplere den anden på en måde, hvor de basale kompetencer vil kunne sættes i en faglig kontekst.

Derudover vil det betyde, at de vil kunne få sammenhængende forløb ét sted med øje for de nødvendige og branchespecifikke kvalifikationer, der efterspørges. Det mener vi er en væsentlig barriere at flytte, da det ikke blot vil give målgruppen et tydeligt formål med den almene undervisning, men også vil bidrage til at forenkle systemet til fordel for både kursister og virksomheder.