Den høflige hardliner

Han har om nogen repræsenteret de radikale synspunkter denne sommer. På godt og ondt.

Partifællerne er begejstrede, mens S og SF ser ham som et skoleeksempel på politisk tonedøvhed. Han har sommeren igennem tørt og vedholdende fastholdt den barske økonomiske kurs, herunder den omstridte halvering af dagpengeperioden. Og han er lynhurtigt gået fra at være næsten ukendt til at være en mand, alle politisk interesserede har en mening om.

Den radikale arbejdsmarkeds- og skatteordfører Nadeem Farooq har siden sit indvalg i Folketinget i 2011 markeret sig som en politiker med markante borgerlige holdninger til den økonomiske politik. Derimod har han stort set intet sagt om værdipolitik i modsætning til f.eks. Naser Khader, Manu Sareen, Kamal Qureshi og Özlem Cekic .

Det er ikke noget tilfælde. Nadeem Farooq er ikke i Folketinget for at forsvare etniske interesser. Farooq er snarere en folketingspolitiker, der tilfældigvis har pakistansk baggrund. Sådan opfattes han også af sine gruppefæller:

"Da jeg efter valget var ude at køre med en pakistansk taxachauffør, udtrykte han tilfredshed med, at der var kommet en pakistaner ind i Folketinget. Jeg anede ikke, hvem han tænkte på, men et stykke hen i samtalen gik det op for mig, at det måtte være Nadeem. Jeg har bare aldrig set Nadeem i den sammenhæng," fortæller den radikale gruppeformand Marianne Jelved.

Råt kvarter
Den 36-årige Nadeem Farooqs far og farfar indvandrede til Danmark i starten af 70'erne, hvor faren i mange år arbejdede i bageri og siden blev taxachauffør. Nadeem voksede op i Høje Taastrup, i hvad han selv beskriver som et råt kvarter - med indvandrerbander og grønjakker.

Men faren havde høje forventninger til ham, Nadeem sled i det og blev uddannet cand. polit. 

Hans attitude ligger milevidt fra den offerrolle, man til tider møder i etniske grupper: "Man skal tage ansvar for sit eget liv. Danskerne er ikke racister, så man har mulighederne her, hvis man gør sig umage," siger Nadeem Farooq.  

Det går igen i karakteristikken, at Nadeem er en høflig og venlig mand, "godt opdraget", som en gruppefælle udtrykker det. Høje Taastrup eller ej: Der er ikke antydning af "hey, man" eller bralrende ghetto-macho over Nadeem Farooq. Han kan virke alvorstung, men han har en stille humor, han kan bruge effektivt i den politiske debat.

Borgerlig fløj
På det politiske plan har Farooq en klassisk erhvervstilgang til økonomien. I retning af: "Hvad der er godt for erhvervslivet, er godt for Danmark." Det er forbedring af erhvervslivets rammebetingelser, der optager ham. Men - understreger han selv - uden den ideologiske liberalisme, man finder i andre borgerlige partier.

At han er ultrablå i den økonomiske politik, er der imidlertid ingen tvivl om. Han har gennem hele sommeren sloges indædt for skattereformen, dagpengereformen og det ufolkelige projekt med at "udvide arbejdsudbuddet".

Generelt til stor tilfredshed i den radikale folketingsgruppe, men der faldt brænde ned, da Farooq i starten af måneden kom til at sige, at et formål med at øge arbejdsstyrken er at presse lønnen ned. Marianne Jelved gik hurtigt på banen og korrigerede Farooqs udtalelser, men for regeringspartnerne i S og SF var skaden sket.

Principfast eller selvfed
Nadeem Farooqs politiske stil deler i den grad vandene. Mens partifællerne karakteriserer ham med ord som "brillant, talentfuld og principfast", bliver han fra S og SF beskrevet som "partiegoistisk, katastrofalt tonedøv og et omvandrende udtryk for radikal selvfedme". 

Blandt regeringspartnerne er der flere, der anser Farooq som en belastning for regeringssamarbejdet: Som en mand, der enten ikke forstår eller er helt ligeglad med, hvor de andre partiers smertetærskel befinder sig.

En anden sag, der især har irriteret SF'erne, var Farooqs påstand om, at "EU-Kommissionens beregninger viser, at Europa vil miste knap 500.000 arbejdspladser, hvis EU indfører en skat på finansielle transaktioner."

Der var ikke belæg for påstanden, men Farooqs udtalelse flugtede fint med den radikale partiledelses linje.

Tre stemmer fra at droppe politik
Indtil folketingsvalget i 2011 var Nadeem Farooqs politiske erfaringer begrænset til den kommunale verden. Han blev til alles overraskelse valgt ind i byrådet i Høje Taastrup i 2005 med tre stemmer mere end partiets spidskandidat.

Hvis Farooq ikke havde fået de ekstra tre stemmer, havde han sandsynligvis opgivet sin politiske karriere. Nu blev hans mandat i byrådet i stedet afgørende for, at det blev den konservative Michael Ziegler - og ikke Socialdemokraternes Svend-Erik Hermansen - der blev borgmester.

Ziegler beskriver Farooq som "ordentlig, ordholdende og fair", og deres alliance blev fornyet efter kommunalvalget i 2009. Men også den vragede kandidat fra 2005 kan på det personlige plan godt lide manden, der begravede hans borgmesterdrømme:

"Nadeem er en flink og behagelig fyr, men politisk har jeg drillet ham med, at han ligger til højre for Venstre. Jeg tror, han passer bedst til landspolitik, og han har uden tvivl brugt byrådet som springbræt til Folketinget," siger Svend Erik-Hermansen.

Radikal værdisvøbe
Med i konstitueringen i Høje Taastrup var også Dansk Folkeparti. I modsætning til mange partifællers moralske kvababbelser har Nadeem Farooq et afslappet forhold til det indvandrerkritiske parti:

"Det kan ikke nytte noget, vi dæmoniserer DF. Der er nogle politiske uenigheder, og dem må vi tage professionelt," siger Farooq, der efter kommunalvalget i 2009 skrev således:

"Den værdi-svøbe, som Radikale desværre har viklet sig ind i, kan blive partiets død. Derfor skal vi justere vores måde at lave politik på, så vi kæmper mere for at maksimere vores egen indflydelse end isoleret set at minimere DF's indflydelse."

DF'er personlig ven
I Høje Taastrup fungerede samarbejdet mellem Nadeem Farooq og Dansk Folkepartis førstemand Lars Prier ekstraordinært godt, og Prier anser Farooq som en personlig ven.

Da Nadeem Farooq for et par år siden blev angrebet i DF's medlemsblad, fordi han har nogle  rabiate imamer som facebook-venner, kom Lars Prier til undsætning. Prier kaldte angrebet på Nadeem for "helt ude i hampen" og "et usagligt karaktermord".

Selv forklarer Nadeem de eksotiske facebook-venner med, at han kun afviser folk på facebook, hvis de bryder god debatskik.

Nadeems egen holdning til religion er ikke noget, han skilter med:
"Jeg er muslim, men har en ret liberal indstilling. Det er alt, hvad jeg vil sige om det. Som de fleste andre danskere, ser jeg religion som en privatsag".

Holdningen er kendetegnende for Nadeem Farooq. Det bliver ikke spørgsmål om tørklæder, badeforhæng eller ramadan-middage, man vil huske ham for. Det bliver knivskarpe synspunkter om økonomisk politik, der vil kendetegne den landspolitiske karriere, han effektivt har formået at kickstarte. Trods sin venlige stil har han udsigt til at få lige så mange fjender som venner.