'Den sorte svane' idømt fængselsstraf

Amira Smajic er blevet idømt halvandet års fængsel ved Retten i Odense.
Det skriver flere andre medier onsdag eftermiddag.
Tre måneder af dommen er ubetinget, hvilket betyder af Amira Smajic skal afsone den del af straffen i fængsel.
Amira Smajic blev landskendt, da hun i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' agerede muldvarp i forsøget på at afsløre forbindelser mellem samfundets top og den kriminelle underverden.
Af sikkerhedsmæssige årsager var hun ikke selv til stede i retssalen, da dommer Rasmus Damm afsagde dommen i en sagen, der blandt andet omhandler dokumentfalsk og bedrageri.
Retten har samtidig frakendt Amira Smajic retten til at beskæftige sig med juridisk rådgivning – indtil videre.
"Ked af det"
Anklagemyndigheden, der oprindeligt gik efter at hele fængselsstraffen skulle afsones i et fængsel, vil nu nærlæse dommen og herefter overveje, hvorvidt dommen skal ankes.
Men Amira Smajics forsvarsadvokat, Thomas Brædder, fortæller til TV 2, at hans klient var indstillet på, at hun ville blive straffet, da hun selv havde erklæret sig skyldig i flere forhold.
"Vi er selvfølgelig glade for, at man ikke har fulgt anklagemyndighedens påstand om, at det skulle være rent ubetinget det hele," siger han til TV 2.
Han fortæller, at de forhold, hun har erkendt, har påvirket hende.
"Hun er ked af det, hun har gjort dengang, og som hun selv har sagt, så skal hun selvfølgelig have en straf for det," siger Thomas Brædder til TV 2.
De ti forhold i retssagen mod Amira Smajic drejer sig om mulig svindel for et samlet beløb på godt 1,8 millioner kroner.
Onsdag afgav to vidner forklaring i retten.
Den ene havde tidligere fungeret som advokatsekretær for Amira Smajic og har politianmeldt hende for dokumentfalsk og tyveri. Det andet vidne havde indgivet en politianmeldelse mod Amira Smajic i en sag om brugstyveri af en Audi A5.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Fyringen af strammeren Stoklund har fået de blå til at lugte blod. Hans arvtager ser ingen reel forskel på de to



































