Departementschef og tidligere minister: Do's and don'ts for lobbyister

Det er en dødssynd at spilde en departementschefs tid, tillid er altafgørende og timingen for ens sag essentielt.
Agnete Gersing, departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet og tidligere minister Martin Lidegaard gav på Altingets konference om lobbyisme gode råd til, hvordan man som lobbyist får størst indflydelse på det politiske system.
Under hvert sit oplæg kortlagde de to repræsentanter for det politiske system, hvad man bør gøre, og hvad man for alt i verden ikke må gøre.
Konferencen blev afholdt mandag og handlede om de udfordringer og muligheder, som lobbyister, embedsmænd, politikere og virksomheder står med, når et politisk budskab skal formidles, og man ønsker at få sat et aftryk på et lovforslag.
Lidegaard: One strike and out
Den tidligere udenrigs-, klima-, energi- og bygningsminister og nu folketingsmedlem Martin Lidegaard (R) kogte sine råd ned til tre overskrifter. Timing. Trust. Tuning.
Råd som den tidligere minister mener, at lobbyister i dag i høj grad har brug for at tage ved lære af.
”Langt, langt det meste af den tid, jeg bruger med lobbyister, er spildt, og det er drønirriterende. Det er, fordi lige så svært det er at regere, lige så svært er det at levere virkelig god lobbyisme,” sagde han.
Hans andet punkt, timing, handler om, hvornår et lovforslag ideelt bliver præsenteret for politikeren. Her slog Martin Lidegaard fast, at det er spild af tid at prøve at påvirke politik, der først bliver aktuelt langt ude i fremtiden. Han mener desuden, at man som lobbyist skal være varmsom med, hvornår og hvor meget man præsenterer sin information.
Trust derimod handler om, at interesseorganisationer aldrig må misbruge en politikers tillid.
”Hvis jeg bare en gang tager en lobbyist i at sige noget, der er forkert, eller at sige noget uden at præsentere mig for modstanderens take på spørgsmålet, så har jeg snakket med ham for sidste gang,” sagde han.
Derudover er tuning altafgørende, når man vil have indflydelse. Her lagde Martin Lidegaard vægt på, at det fra lobbyistens side kræver sans for, om det vil være en god sag for den enkelte politiker og dennes parti.
Departementschef: Spild ikke min tid
Agnete Gersing listede en række dødssynder op, som hun møder i sit daglige virke med interesseorganisationer og institutioner.
Ifølge departementschefen må lobbyister ikke præsentere udokumenterede påstande, skal huske at præsentere sin sag på det passende embedsmandsniveau først, skal være fuldstændig ærlig og skal kunne være i stand til at have fortrolige drøftelser.
”Jeg har kun oplevet det en enkelt gang, men når en interesseorganisation sender mig et høringssvar, hvor der står noget andet, end det de tidligere har været med til at anbefale, så falder man for grænsen for, hvad der definerer en total uprofessionel organisation,” sagde hun.
Desuden må man aldrig spilde en departementschefs tid.
”I dag er fem minutter lang tid for mig at afsætte til en organisation. Tidligere har det været to minutter. Så hvis man ringede til mig og ævlede i to minutter, så har man bare tabt noget hos mig,” sagde hun.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste



































