Departementschef stopper: Skifter ministerium ud med kommune

JOBNYT: Beskæftigelsesministeriets departementschef Peter Stensgaard Mørch stopper for at blive direktør i Københavns Kommune.

Beskæftigelsesministeriet skal have ny departementschef.

Det står klart, efter den nuværende topchef Peter Stensgaard Mørch har fået nyt job som administrerende direktør i økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.

Mørch Stensgaard har været i Beskæftigelsesministeriet siden 2010, og han har været departementschef siden 2013.

Københavns overborgmester Frank Jensen glæder sig over den nye direktør.

”Jeg er meget glad for, at Peter skal være ny øverste direktør i min forvaltning. Han har gjort lynkarriere på Slotsholmen, hvor hans indsats har været værdsat af både embedsmænd og ministre,” siger Frank Jensen i en pressemeddelelse.

Peter Stensgaard Mørch er uddannet cand.scient.pol., og han har tidligere været ansat i både Finansministeriet og Indenrigsministeriet, og Frank Jensen peger netop på den nye direktørs indsigt i både politik og økonomi.

”København er en by i en rivende og god udvikling, men det kommer ikke af sig selv. Tværtimod kræver det konstant fokus på at levere effektiv drift og udvikle vores by og vores velfærd i takt med tidens udfordringer,” siger Frank Jensen og fortsætter:

”Det er her, Peter skal gøre en forskel, og det er jeg sikker på, at han kan.”

Også Peter Stensgaard Mørch glæder sig til det nye job. Han peger på, at København er en vækstmotor i Danmark og en af verdens bedste byer at leve i.

”Jeg glæder mig meget til at blive en af drivkræfterne bag Københavns vækst og udvikling som administrerende direktør i Økonomiforvaltningen,” siger Peter Stensgaard Mørch og fortsætter:

”Det er en stor og utroligt spændende udfordring og et privilegium at blive leder på Danmarks største arbejdsplads med over 40.000 dygtige medarbejdere, som hver dag leverer kernevelfærd til københavnerne.”

Peter Stensgaard Mørch begynder på Københavns Rådhus 1. december, og han afløser Mikkel Hemmingsen, der har fået job som direktør i Sund & Bælt.

Forrige artikel Nye Borgerlige kan stille op til næste valg Nye Borgerlige kan stille op til næste valg Næste artikel Sparekniv tvinger fagskoler til at give op Sparekniv tvinger fagskoler til at give op
Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en

Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en "totalt mandshørmende arbejdskultur"

LIGESTILLING: Mogens Jensen (S) vil som ny ligestillingsminister tage aktive lovinitiativer for at sikre, at ingen i Danmark bliver diskrimineret på baggrund af sin seksualitet, etnicitet eller kønsidentitet. Men det er for tidligt at sige, hvilke lovforslag regeringen vil fremsætte. Først i 2021 har regeringen planer om at sætte ind over for diskrimination af nydanske LGBT-personer.