Derfor frygter regeringen, at en ny migrantkrise er ved at bryde ud i Europa

ANALYSE: Mens tusinder af mennesker stimler sammen ved den tyrkiske grænse til Grækenland, overvejer Danmark allerede at lukke vores grænse for asylsøgere. For selv om EU er bedre rustet end i 2015, så er det ingen garanti mod en ny krise, hvis den fire år gamle asylaftale med Tyrkiets præsident Erdogan ramler.

Tusinder af migranter strømmer i disse dage til den græsk-tyrkiske grænse.
Tusinder af migranter strømmer i disse dage til den græsk-tyrkiske grænse.Foto: Bulent Kilic/AFP/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Når de øverste politiske chefer for alle tre vigtigste EU-institutioner tirsdag iler til en lille by i Grækenlands nordøstlige grænseland, kan man ikke ønske sig noget tydeligere bevis på EU’s akutte frygt for at se en ny migrantkrise flamme op på tværs af kontinentet.

”Vi vil vise vores støtte til den græske indsats for at beskytte de europæiske grænser,” siger EU’s rådsformand, Charles Michel.

Sammen med formændene for EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet, Ursula von der Leyen og David Sassoli, møder Michel den græske regeringsleder, Kyriakos Mitsotakis, og landets forsvarschef i byen Orestiada lige ved grænsen til Tyrkiet.

Den græske leder vil understrege behovet for hurtig og markant støtte fra resten af Europa – penge, mandskab og udstyr – hvis regeringerne i EU vil undgå en gentagelse af migrantkrisen for fem år siden.

Præsident Erdogan balancerer mellem alliance og fjendskab med Ruslands leder, Vladimir Putin, og de to autoritære lederes armlægning får nu alvorlige konsekvenser for presset på Europas ydre grænser.

Det var dengang, hvor over en million desperate mennesker, primært flygtninge fra Syrien, pludselig strømmede op gennem Balkan til Østrig, Tyskland og Danmark. Mange af dem gik til fods på de europæiske motorveje.

Nu tyder meget på, at der er optræk til en lignende udvikling igen.

Et geopolitisk sammenstød i Syrien
Derfor er der udsigt til europæiske krisemøder i de kommende dage. Foreløbig er EU-landenes justits- og indenrigsministre hasteindkaldt onsdag, og der kommer et ekstraordinært udenrigsministermøde i Zagreb senere på ugen.

”Det er afgørende at beskytte EU’s ydre grænse. Vi skal ikke have en situation som i 2015,” lød det allerede i weekenden fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Kort efter skyndte han sig at tilføje, at ”regeringen er klar til at lukke for asylansøgning på den danske grænse”, hvis der ”opstår en krisesituation”, hvor EU’s fælles asylpolitik bryder sammen, som den gjorde for fem år siden.

Men hvad er det for en drastisk udvikling, der får foreløbig Danmark og Østrig til at true med at trække i ’asylnødbremsen’ og afvise folk ved de nationale grænser inden for Schengen? Hvad er det, der har sat Grækenland på den anden ende og sendt EU’s ledelse op i det højeste alarmberedskab?

Svaret er, at det handler om et geopolitisk sammenstød mellem Tyrkiet og Rusland på den syriske borgerkrigs slagmarker. Et sammenstød, der tilsyneladende har fået Tyrkiets leder til at fjerne den prop, som EU med hans hjælp fik sat i strømmen af flygtninge og indvandrere tilbage i 2016.

Tyrkiets leder vil ikke lukke døren mere
Dengang og ved efterfølgende udbygninger af aftalen afsatte EU omkring 45 milliarder kroner til håndtering af syriske flygtninge i Tyrkiet. Til gengæld accepterede den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, at forhindre de mange migranter (både flygtninge og økonomiske migranter) i at rejse videre gennem Tyrkiet til Grækenland og resten af EU.

Efter mange måneders administrativ panik og alvorlig politisk splittelse i EU var det aftalen med Tyrkiet, der til sidst standsede den ukontrollerede strøm af flygtninge og illegale indvandrere ind i Unionen.

Men nu ser det ud til, at Europas pusterum er slut. Det tyrkiske militær er blevet stadig dybere involveret i Syriens blodige borgerkrig. I sidste uge blev 33 tyrkiske soldater dræbt af syriske regeringsstyrker, som bliver støttet af russiske bombardementer.

Præsident Erdogan balancerer mellem alliance og fjendskab med Ruslands leder, Vladimir Putin, og de to autoritære lederes armlægning får nu alvorlige konsekvenser for presset på Europas ydre grænser.

Den tyrkiske præsident anklager de europæiske ledere for at vise ham for lidt støtte i Syrien. I weekenden erklærede Erdogan, at Tyrkiet derfor ikke længere vil forhindre syriske flygtninge eller andre migranter i at rejse videre til Europa.

”Vi vil ikke lukke disse døre. EU skal holde deres løfter. Vi behøver ikke at brødføde alle disse mange flygtninge,” sagde Recep Tayyip Erdogan i lørdags.

Allerede dagen efter kunne FN’s migrationsorganisation IOM meddele, at over 13.000 mennesker var stimlet sammen ved nogle få grænseovergange ved den græsk-tyrkiske landegrænse i håbet om at komme ind i EU. Siden er endnu tusinder strømmet til. Tilsyneladende bliver mange kørt ud til grænsen i busser.

Andre forsøger i hundredvis at sejle til de græske øer fra den tyrkiske kyst, ganske som de gjorde i stort tal for fem år siden.

EU forsøger at inddæmme krisen
Det ligner et brud på det dige, EU har forsøgt at bygge op. Meget afhænger nu af, om den græske regering denne gang viser sig i stand til at håndtere situationen ved den ydre grænse.

”Enhver, der forsøger at komme illegalt ind i Grækenland, vil blive afvist,” siger den græske regeringsleder.

Men den græske regering har samtidig besluttet at afvise alle nye asylansøgninger den næste måned. Imens har grækerne sat gang i alle alarmklokker og bedt resten af EU om at komme dem hurtigt og effektivt til hjælp.

De europæiske institutioner forsøger også at vinde tid, blandt andet ved formelt at fastholde, at asylaftalen med Tyrkiet stadig gælder. EU afviser beskyldningerne om manglende støtte.

EU-Kommissionen oplyste mandag, at omkring 35 milliarder kroner i dag er bundet til kontrakter i Tyrkiet. Heraf er cirka 24 milliarder kroner allerede brugt på at hjælpe de op mod fire millioner syriske flygtninge, der er strandet i tyrkiske lejre.

”EU overholder sin del af aftalen. Vi forventer, at Tyrkiet også fortsat vil overholde sin del,” sagde Kommissionens cheftalsmand, Eric Mamer.

De udtalelser virker dog som et forsøg på at inddæmme krisen så længe som muligt, mens andre europæiske ledere ikke tøver med at beskrive den tyrkiske præsidents opførsel som afpresning. Europa vil ikke forhandle med ”kniven på struben”, advarede Hollands regeringschef, Mark Rutte, mandag.

Imens EU prøver at finde ud af, om asylaftalen med Tyrkiet stadig kan reddes, så er både institutionerne og de nationale europæiske myndigheder nødt til at ruste sig til en mulig ny krise.

Grækenland beder grænseagentur om hjælp
Det virker ikke usandsynligt, at et helt eller delvist kollaps af aftalen med præsident Erdogan i de kommende måneder bliver en afgørende test af EU’s forstærkede beredskab.

”I de seneste år har vi gjort enorme fremskridt i forhold til at håndtere migration og grænsekontrol. Vi er bedre udrustet end nogensinde,” siger EU-Kommissionens talsmand for migration, Adalbert Jahnz, til Altinget.

Det vil vise sig, om han har ret. Og om det er nok.

Foreløbig har Grækenland bedt EU’s grænseagentur, Frontex, om hurtig hjælp til at beskytte de ydre grænser mod Tyrkiet. Det sagde Frontex mandag ja til – men grænseagenturets direktør, Fabrice Leggeri, mindede samtidig om, at Unionen endnu ikke har et stående europæisk grænsekorps.

Der er taget beslutning om at skabe en fast grænse- og kystvagt med på sigt 10.000 grænsevagter. Men de første 700 af dem kommer først næste år. Frontex er derfor stadig fuldstændig afhængig af frivillige bidrag fra EU-lande.

Nyt fokus på vaklende fælles asylpolitik
Mandag aften meddelte Danmarks udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, at regeringen vil ”se positivt på” en henvendelse fra Frontex, hvis den kommer.

Det vil andre lande sikkert også gøre. Men er det nok?

Grækerne har også bedt om at få aktiveret den artikel i EU’s traktater, som i 2015 blev brugt til at gennemtvinge de første omfordelinger af asylsøgere mellem medlemslandene. Dengang udløste det store konflikter med især central- og østeuropæiske medlemslande.

En ny migrationskrise vil sætte fokus på det faktum, at der på trods af erfaringer og styrkede foranstaltninger stadig ikke er vedtaget nogen ny og sammenhængende flygtninge- og indvandringspolitik for EU.

Medlemslandene er også langt fra at være enige om, hvor mange penge der skal afsættes til grænsekontrol og asylpolitik i Unionens nye langsigtede budget for 2021-2027.

På mange måder er det en vanskelig og uforudsigelig udvikling, der nu er sat i gang. Ingen kan vide, hvor den ender.

Det er derfor, at Danmark nu både lover hjælp og truer med at lukke vores nationale grænse midlertidigt for asylsøgere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charles Michel

Formand, Det Europæiske Råd
cand.jur. (Université Libre de Bruxelles, University of Amsterdam 1998)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

0:000:00