Det er tid til at finde den store hammer frem over for bankerne

Der går efterhånden ikke en uge eller måned, hvor en dansk bank ikke hvirvles ind i en ny skandale.

Den seneste tid har nemlig budt på endnu en bank, som har været involveret i særdeles tvivlsomme og mistænkelige kundeforhold. Det drejer sig i den her omgang om storbanken Jyske Bank.

I forbindelse med de såkaldte Pandora Papers har blandt andet Berlingske, DR og Politiken afdækket, hvordan den voldsomt velhavende sydamerikaner Genaro Pena – med en formue på mere end 400 millioner kroner – har været kunde i den danske bank.

Javel, Danmark er unægteligt et dejligt land, og vi er verdensberømte for vores hygge, H.C. Andersen og gode restauranter.

Men det forklarer trods alt ikke, hvorfor en suspekt sydamerikaner med en stor formue vælger at være kunde i den – nok ikke så – lokale bank.

Suspekt er en meget generøs betegnelse af Genaro Penas person og forretninger.

Pena har ikke alene været mistænkt i en drabssag, men har også ved adskillige andre lejligheder været i det lokale politis søgelys for blandt andet vold.

Læg dertil, at det fremstår uklart, hvordan Pena egentligt har opbygget en formue på hele 400 millioner kroner. De officielle forklaringer om, at han skulle være en af Sydamerikas største bilimportører, er blevet skudt ned af lokale medier i Paraguay, og man kan derfor kun gisne om, hvordan han er kommet til sin formue.

Det er en åbenlys hån mod enhver danskers retsfølelse, når for eksempel Danske Bank straffes med en bøde på 12,5 millioner kroner for at bryde hvidvaskloven

Tarek Hussein
Kommentarskribent

Jyske Banks såkaldte due diligence lader i den forbindelse meget tilbage at ønske, og manglen heraf er enten udtryk for en ufattelig inkompetence eller bevidst omgåelse af lovgivningen.

Det er eksempelvis kommet frem, at en kriminel, schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel i USA, har været involveret i den forretningskonstruktion, som banken har godkendt og været en del af i forbindelse med Penas forretninger. Det rejser yderligere spørgsmål om, hvorvidt banken har lukket øjnene for potentiel skattesvindel.

Det er desværre ikke tilnærmelsesvis første gang, at Jyske Bank er involveret i lyssky forretningsmetoder. Banken har efterhånden et langt generalieblad med involvering i blandt andet tvivlsom skatterådgivning og hvidvaskskandaler.

Når man som almindelig dansker skal indsætte 5.000 kroner i kontanter på sin konto, skal man igennem et forhør af et omfang, så man bliver i tvivl om, hvorvidt man rent faktisk er embedsmand i centraladministrationen eller i virkeligheden medlem af Cosa Nostraen.

Alt imens danske banker igen og igen og igen omgår hvidvasklovgivningen og i flere tilfælde bistår med hvidvask af store formuer fra russiske oligarker, diktaturer og andre tvivlsomme personager – bare deres formuer er store nok.

I Genaro Penas tilfælde ydede Jyske Bank sågar et lån på mere end en halv milliard kroner, alt imens du og jeg skal kreditvurderes i hoved og røv, når vi skal låne to millioner kroner til et nyt rækkehus i Greve.

Vi har som samfund forsøgt at tale os frem med bankerne, løfte pegefingeren, udskamme dem og deres ledelser og givet dem bøder til højre og venstre. Men det ser ud til, at intet af det virker.

Det er udtryk for, at der er noget helt galt i bankernes incitamentsstruktur, når de her former for fiksfakserier, ulovligheder og omgåelse af regler kan fortsætte i årevis. Det har vi som samfund en pligt til at gøre noget ved.

I Genaro Penas tilfælde ydede Jyske Bank sågar et lån på mere end en halv milliard kroner, alt imens du og jeg skal kreditvurderes i hoved og røv, når vi skal låne to millioner kroner til et nyt rækkehus i Greve

Tarek Hussein
Kommentarskribent

Som forbruger, kunder og borger skal vi stemme med fødderne og ganske enkelt vende ryggen til de (store) banker, som gang på gang afsløres i ulovligheder – ja, Danske Bank, Jyske Bank og Nordea, det er jer, som jeg taler om.

Men det er også på tide, at vi som samfund finder den helt store hammer frem. For det har åbenlyst ikke virket at stange bøder ud, eller måske har bøderne bare ikke været store nok?

Det er en åbenlys hån mod enhver danskers retsfølelse, når for eksempel Danske Bank straffes med en bøde på 12,5 millioner kroner for at bryde hvidvaskloven i 2017.

Til sammenligning landede Danske Bank samme år et overskud på 20,9 milliarder kroner. Altså efter skat. 12,5 millioner kroner er i den sammenhæng ikke engang lommepenge, men den der slags penge, som du taber på gaden og ikke rigtig orker at strække dig ned efter.

Når vi i dag straffer for eksempel narko- og spirituskørsel, så fastsættes bøderne ud fra gerningsmandens indtægter. Formålet er at sikre, at vedkommende kan mærke straffen, uanset om han/hun er kassemedarbejder eller direktør. Det samme bør vi i langt højere grad gøre, når vi straffer bankerne.

Næste gang Danske Bank bliver involveret og dømt i en hvidvaskssag, så skal de straffes med en bøde svarende til tre, seks eller ni måneders overskud.

Så lover jeg jer for, at bankerne nok skal finde incitamentet til én gang for alle at tage sig sammen og overveje, om der måske er en suspekt grund til, at en sydamerikaner med en formue på flere hundrede millioner kroner vælger en dansk bank 10.000 kilometer væk fra sit hjemland.