Det første borgerforslag får nej tak

UDDANNELSE: Over 50.000 underskrifter fik ikke et flertal i Folketinget til at afskaffe udannelsesloftet.

Christina Houlind

”50.000 underskrifter beslutter ikke noget. Det gør kun 90 mandater.”

Sådan lød det fredag fra Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Mette Reissmann, da Folketinget skulle debattere Danmarks første borgerforslag.

Og der var ikke 90 mandater bag en afskaffelse af det omdiskuterede uddannelsesloft, som Danmarks første borgerforslag ellers gik på. Hverken regeringspartierne, Socialdemokratiet eller DF bakkede op om borgerforslaget.

Et af de afgørende argumenter var, at uddannelsesloftet er med til at finansiere dagpengereformen. 

Finansiering af dagpengesystem
"Aftalen skaffer 308 millioner kroner til et trygt dagpengesystem, som nogle af kritikerne i hvert fald skylder at sige, hvor de penge alternativt skal komme fra," sagde undervisnings- og forskningsminister Søren Pind (V).

Det tilsluttede Mette Reissmann (S) sig, da hun indtog talerstolen. 

”For os er fri adgang til uddannelse en hjørnesten, og det ændrer aftalen ikke en millimeter ved. Vi står på mål for aftalen, der først og fremmest handler om et tryggere dagpengesystem.” 

Ændringerne fra 2017 er nok
Et andet tungtvejende argument fra partierne bag uddannelsesloftet er, at man allerede har ændret loven i 2017 for at imødekomme kritikken. 

Det er efter ændringerne nu muligt at tage en ny uddannelse på samme niveau som den, man allerede har, efter seks år. Og man gjorde det også muligt at tage en uddannelse på samme niveau som den, man har i forvejen, hvis den er på regeringens såkaldte positiv-liste over uddannelser, som arbejdsmarkedet efterspørger. 

Men der er ikke nok uddannelser på regeringens liste, og seks år er for lang tid, mener SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark.

”Hvad er argumentet, hvis en lærer hellere vil være pædagog eller sygeplejerske, og der kun er gået to år, siden de fik deres kandidat,” spurgte han og henviste til, at netop uddannelserne til lærer, sygeplejerske og pædagog ikke er på regeringens positiv-liste.

Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Mads Fuglede, forholdt sig ikke til det konkrete eksempel. 

"Det er et hypotetisk spørgsmål," sagde han. 

De studerende: Vi kæmper videre
Uden for folketingssalen er de studerende bag forslaget heller ikke tilfredse. De peger på, at mange stadig vil blive ramt af loftet, selvom loven er blevet løsnet op.  

"Vores beregninger viser, at omkring 72 procent af de studerende bliver ramt af uddannelsesloftet. Vi bliver ved med at kæmpe, og det er vores ambition, at uddannelsesloftet skal være et valgtema," siger Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, til Altinget.  

Under debatten i folketingssalen spurgte Morten Østergaard (R), om Socialdemokratiet vil holde fast i loftet efter et valg, og om de er villige til at se på andre finansieringmuligheder for dagpengereformen. 

Mette Reissmann svarede med et modangreb og pegede på, at det blandt andet er Radikale, der står bag den dagpengereform, mange faldt ud af, og som pengene fra uddannelsesloftet skal forsøge at rette op på.   

"Nu er det som bekendt De Radikale, der er delvis skyld i, at vi har måttet bruge pengene på blandt andet at lappe huller i dagpengesystemet."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Mark

MF, gruppenæstformand (SF)
Bachelor, journalistik, politik og administration (Roskilde Uni. 2017)

Mette Reissmann

MF (S), medlem af borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune, formand for Dansk Aktionærforening, formand for ARC, TV-vært, TV3
cand.merc.jur. (CBS 1989)

Søren Pind

Bestyrelsesformand, Danish Cyber Defence, formand, The Danish Ronald Reagan Society, fhv. uddannelses- og forskningsminister, MF (V)
cand.jur. (Københavns Uni. 1997)