Analyse af 
Christoffer Lund-Hansen

Det har været Arnes tur - nu venter erhvervslivet utålmodigt på sin tur

Erhvervslivets tålmodighed er langsomt ved at rinde ud på grund af regeringens manglende løsninger på at skaffe den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Ikke meget tyder på en løsning før nytår, og regeringens reformudspil er langt fra erhvervslivets ambitioner. 

Erhvervsbosserne Brian Mikkelsen og Lars Sandahl Sørensen er ikke tilfredse med den finanslov, som finansminister Nicolai Wammen mandag præsenterede. Arkivfoto.
Erhvervsbosserne Brian Mikkelsen og Lars Sandahl Sørensen er ikke tilfredse med den finanslov, som finansminister Nicolai Wammen mandag præsenterede. Arkivfoto.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-Hansen

De notorisk tålmodige og diplomatiske erhvervslobbyister skærper nu retorikken over for regeringen. 

Dråben, der tilsyneladende har fået bægeret til at flyde over, er den nye finanslov, som ikke rummer et eneste tiltag, der har til hensigt at øge arbejdsudbuddet. 

Og det har fået erhvervsbosserne til at rette en sjælden skarp kritik af regeringen. 

"Regeringen har gentagne gange lovet, at problemet med mangel på arbejdskraft ville blive håndteret i år, og nu er der altså ikke mange dage tilbage til at få det på plads. Det haster," lød det fra DI's topchef, Lars Sandahl Sørensen

Erhvervsbossen, der tidligere har lagt stor vægt på sit konstruktive samarbejde med Mette Frederiksen (S), afleverede dermed en presbold til statsministeren.  

 

{{toplink}}
Læs også

Baggrunden for opråbet er, at erhvervsorganisationerne i månedsvis har prøvet at råbe regeringen op i forhold til de udfordringer, som manglen på kvalificeret arbejdskraft skaber i erhvervslivet. 

Siden januar har Mette Frederiksen stillet erhvervslivet reformer i udsigt, der vil forøge den strukturelle beskæftigelse med mindst de omkring 10.500 fuldtidsbeskæftigede personer, som regeringens beskæftigelsesregnskab er gået i minus med.

Her er Arne-pensionen den primære synder, da den alene mindsker arbejdsudbuddet med omkring 9.800 fultidspersoner i 2025.

0:000:00