Det kan have fatale konsekvenser, hvis sundhedsplejersken ikke længere kan besøge familien derhjemme

Forestil dig, at du har lige født et barn for første gang.

Der er run på barselsgangen og udsigt til at blive sendt hjem. Et hjem, som du var helt alene i, da du tog af sted (måske med din partner ved siden af). Men nu kommer du ind ad samme dør med et menneske mere.

Din krop har været igennem ni måneders forandring, dit sexliv er blevet påvirket, dit syn på din krop er nu anderledes.

Hele dit liv er blevet vendt på hovedet på et døgn. Og nu skal du bare lære at styre det hele. Du skal genvinde kontrol over dit liv, som du ellers havde ret godt styr på, inden det nye lille menneske meldte sin ankomst. Men nu har du ansvaret for det lille menneske. Du skal lære det at kende og lære at kommunikere ved at lytte, lugte og se. Og det er et forløb kun for de raske børn. Det kan være hårdt for den enkelte forælder. 

Danmark er et unikt land, for her har vi sundhedsplejersker, der kommer hjemme hos de nybagte forældre og hjælper familierne at komme igennem med det, der kan føles svært. Det er 80 år, siden Danmark indførte sundhedsplejen.

Dengang var forsøget med sundhedsplejersker til for at forebygge spædbarnsdødeligheden i hjemmene. Derfor kom sundhedsplejerskerne hjemme hos befolkningen for at lære forældre at passe på deres barn. 

For det kan for nogles vedkommende være nemt nok at producere et barn. Men opgaven består i at være nogle gode forældre og varetage dette ansvar forsvarligt, uden dårlig samvittighed med udgangspunkt i barnets tarv. Det er ikke en selvfølge. 

Sundhedsplejerskerne er en investering. Man skal derfor ikke indskrænke sundhedsplejerskernes muligheder

Harun Demirtas (SF)
Medlem af borgerrepræsentationen i København

Derfor er det fedt, at Danmark har en unik ordning, som mange andre lande kan misunde. Vi har nemlig sundhedsplejersker, der er klar til at besøge de nyfødte, blot et par dage efter hjemkomsten fra hospitalet.

Mange kan have en forestilling om, at sundhedsplejersker bare hygger sig med barnet i armene. Men deres observationer er langt fra at sidde med en baby i armen og en flaske i hånden. Det er forkert.

Deres observation af hjemmet, forældresamarbejdet, motorik hos barnet, evnen at holde øjenkontakt, barnets vægt og trivsel, vejledning til mor og far om ernæring, og ikke mindst essentielle snakke med far og mor for at mærke om de er ”okay” eller har tegn på fødselsreaktioner er kun nogle af de få eksempler af deres mange opgaver. Men de kan mere.

De er også nøglen til at opdage og opspore de sårbare børn og familier rettidigt. Ikke alle familier er lige ressourcestærke. Mange kommuner har derfor åbnet øjnene for sundhedsplejerskernes kompetencer og bruger dem til at hjælpe mere til dem, der kan mindst. 

Det er en gevinst for samfundet og økonomien på sigt at hjælpe alle børn godt på vej. 

Derfor overrasker det mig også, når jeg hører, at nogle kommuner overvejer at lade forældrene komme til sundhedsplejen i stedet for at lade sundhedsplejerskerne fortsat besøge dem derhjemme.

Det kan have fatale konsekvenser for børnene og familier, da alle mennesker har en anden form for filter på sig, når man går ud ad døren. Mens man er mere naturlig, når man er hjemme. Sundhedsplejerskerne er en investering. 

Man skal derfor ikke indskrænke sundhedsplejerskernes muligheder. Omvendt skal man investere mere og uddanne endnu flere, så vi kan blive endnu bedre til at hjælpe børnefamilier. For ser man på antallet af ansøgere på sundhedsplejerskeuddannelsen, er der flere ansøgere end pladser.

Det vil sige lige præcist det modsatte af, hvad vi ellers hører i forhold til andre velfærdsfag og -uddannelser. 

Dem har vi brug for. En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der er rigtig mange sundhedsplejersker, der snart går på pension. Derfor er regeringen sammen med KL nødt til at skrue op for optagelserne på uddannelsen.

Vi mangler pædagoger, jordemødre, sygeplejersker og sosu-personale. Men vi har først og fremmest et problem med at kunne rekruttere dem til uddannelsen. Dette problem er der heldigvis ikke med sundhedsplejersker. Der er flere, der vil uddannes og flere familier ønsker flere besøg af dem.

Men ingen ansvarlige politikere vil handle og forpligte kommuner at øge dimensionering fra 100 til 150, som Dansk Sygeplejeråd anslår, at der er brug for.