Det sker i EU: Merkels asylpanik bliver Europas hovedpine

Mandag 25. juni
Det er en travl dag i Europa-Parlamentet. Borgerrettighedsudvalget vil stemme om, hvorvidt den kontroversielle ungarske regering er så meget på kollisionskurs med de europæiske værdier i sin kurs mod blandt andet flygtninge, at de bør få ørerne i EU-maskinen. Samme dag er der høring om Facebook-skandalen – denne gang i offentlighed og ikke bag lukkede døre, som da Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg var forbi i starten af måneden – og så starter et tredages møde med folkevalgte fra landene i Unionens østlige nærområde fra Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova og Ukraine.
EU's miljø-, klima- og energiministre mødes i Luxembourg, hvor de blandt andet skal tale om Kommissionens nye kamp mod engangsplast og diskutere nye EU-regler, der skal stramme kravene til CO2-udledening for biler, og hvor energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har tænkt sig at tale for et markant højere reduktionsmål, end der er lagt op til i det oprindelige forslag.
Samme sted kommer EU's udenrigs- og forsvarsministre for at tale om EU-samarbejdet på forsvarsområdet og diskutere forholdet til Nato med organisationens generalsekretær, Jens Stoltenberg, forud for det Nato-topmøde, som finder sted i juli.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år

















































