Det sker i EU: Parlamentet tager hul på Danmarks Europol-sag

Mandag 23. januar

Konference om sociale rettigheder
Mere end 500 deltagere fra EU-landene, EU's institutioner og interesseorganisationer indtager mandag EU-Kommissionen. Her skal de på en konference diskutere et kommende forslag om en såkaldt "europæisk søjle for sociale rettigheder". Den skal styrke ”den sociale dimension” i EU-samarbejdet og sikre europæerne lige adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår og tilstrækkelig social beskyttelse. Den danske regering er skeptisk.

Landbrugsministre snakker mælk og handelsaftaler
EU’s landbrugs- og miljøministre mødes mandag til en diskussion om blandt andet EU’s mælkepakke. Pakken blev etableret i 2012 for at støtte den europæiske mælkeproduktion, og løber frem til 2020. På mødet skal EU-formandsskabet fra Malta - der ved nytår overtog posten fra Slovakiet - præsentere sit arbejdsprogram for landbrugs- og miljøområdet. Desuden skal ministrene diskutere frihandelsaftalers betydning for landbrugssektoren i Europa – herunder åbningen af forhandlinger om en aftale mellem EU og New Zealand.

Tirsdag 24. januar

Europa-Parlamentet behandler dansk Europol-aftale
Den danske regering forsøger i disse uger og måneder at lande en dansk særaftale om Europol. Tirsdag tages første formelle skridt på at sikre opbakning fra Europa-Parlamentet. Det sker i parlamentets udvalg for borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender (LIBE). Her skal den politiske aftale mellem Danmark og EU-Kommissionen præsenteres sidst på formiddagen, og derefter skal det første lovgivningsmæssige skridt mod en dansk aftale fremlægges. 

Repræsentanter fra alle EU’s institutioner samt fra den danske regering vil være til stede for at svare på spørgsmål fra EU-parlamentarikerne. Det kan være første indikation på, om Løkke-regeringen får den goodwill, som man er helt afhængig af fra parlamentarikerne, hvis særaftalen om Europol skal sikres.

Senere på dagen ventes LIBE-udvalget at udpege, hvilken EU-parlamentariker, der skal forhandle sagen om Danmarks særaftale på vegne af Europa-Parlamentet.

Britisk højesteret afgør Brexit-sag
Tirsdag formiddag afgøres det, om Storbritanniens regering skal bruge et grønt lys fra det britiske parlament, før skilsmisseforhandlinger med EU kan begynde. Den britiske High Court konkluderede i november, at parlamentet skal høres, men premierminister Theresa May's regering har appeleret sagen til højesteret.

Ifølge en ekspert vil det være en sten i premierministerens sko, hvis højesteret stadfæster, at et flertal i parlamentet får veto-ret på Storbritanniens aktivering af den såkaldte artikel 50 i EU's traktater. Det er artikel 50, som sætter gang i den formelle proces mod et britisk EU-exit.

Parlamentarikere stemmer om CETA-aftale
Tirsdag skal Europa-Parlamentets udvalg for international handel stemme om en af efterårets mest betændte sager i Bruxelles: En frihandelsaftale mellem EU og Canada kendt under forkortelsen CETA. Der var tvivl om EU-landenes mulighed for at tilslutte sig den færdigforhandlede aftale frem til kort tid før underskrivelsen i slutningen af oktober. Nu skal aftalen ratificeres – blandt andet i Europa-Parlamentet. Hvis udvalget for international handel giver grønt lys, er sagen klar til den endelige afstemning blandt alle 751 parlamentarikere. Den ventes at finde sted februar.

Kritikere i handelsudvalget vil dog tirsdag søge at bremse ratificeringen – et lignende forsøg blev nedstemt i parlamentets miljøudvalg tidligere på måneden.  

Fredag 27. januar

Finansministre drøfter eurozone-anbefalinger
EU’s finansministre mødes i Bruxelles for at vedtage nye anbefalinger til økonomien i eurozone-landene.

Ministrene skal også drøfte den såkaldte Basel-komites arbejde med blandt andet nye regler til kapitalkrav for finanssektoren. Reglerne kan i sidste ende komme til at påvirke danske realkreditinstitutter, når de skal implementeres på EU-niveau. Derfor følger regeringen sagen tæt.

Slutteligt skal den tidligere EU-kommissær Mario Monti på mødet præsentere en række forslag fra en ekspertgruppe til reformer af det, som kaldes ”EU’s egne indtægter.” Det er den del af EU's budget, der ikke kommer fra direkte betalinger af de 28 EU-lande. Blandt andet lyder anbefalingen, at der indføres nye EU-indtægtskilder, så unionens budget bliver mindre afhængigt af bidrag fra de enkelte EU-lande. Det kunne være skatter på CO2 eller en særlig europæisk selvskabsskat. En idé, som den danske regering er særdeles kritisk over for.