Det sker i EU: Uheldig timing for dommen over en sprængfarlig dansk mærkesag

Mandag 10. november
Bruxelles: Endnu en hektisk uge i formandsstolen for Danmark bliver skudt i gang, når statsminister Mette Frederiksen (S) forsøger at mægle i en strid om EU’s fremtidsbudget. Kommissionen fremlagde i juli et kontroversielt forslag, der reformerer selve grundstrukturen i rammebudgettet (MFF) for 2028-2034. Det har fået et flertal i Parlamentet på barrikaderne allerede nu, selv om budgettet normalt først skal forhandles af regeringerne. Men Parlamentets ledende grupper truer med en resolution, der afviser strukturen på forhånd. I et forsøg på at afværge krisen har kommissionsformand Ursula von der Leyen inviteret Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, til et højst usædvanligt mæglingsmøde ved middagstid mandag. Mette Frederiksen repræsenterer regeringerne via videolink fra København.
Bruxelles: EU-ambassadør Carsten Grønbech-Jensen mødes med repræsentanter fra Europa-Parlamentet for at genoptage forhandlinger om forenkling af landbrugsregler. For nogle uger siden kørte forhandlingerne fast, fordi Parlamentet kom med så mange ændringer i sidste øjeblik, at Grønbech sagde stop. Bagefter sendte landbrugsudvalgets formand, Veronika Vrecionová, et klagebrev. Nu prøver parterne at klinke skårene.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- En t-shirt viste, at almen dannelse er en mangelvare. Her er ugens debat
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
















































