Camilla Stampe
Kristoffer EriksenDetektor relanceres og får to nye værter
Kristoffer Eriksen fra Radio24syv og Camilla Stampe fra DR bliver de nye værter på Detektor, når programmet løber over skærmen igen i starten af 2018.
Det skriver DR på deres hjemmeside.
Kristoffer Eriksen kommer fra en stilling som vært på radioprogrammet 24syv Morgen på Radio24syv. Fra 2013 til 2014 arbejdede han på DR som reporter på Søndag Live på DR2 og som vært og tilrettelægger på Hyklerriget på DR3, og han er derfor ikke helt ukendt med sin nye arbejdsgiver.
"Jeg glæder mig helt vildt til at blive vært på Detektor sammen med Camilla Stampe. Jeg anser Detektor for at være et af de vigtigste journalistiske programmer på DR, og jeg er meget stolt af, at jeg er blevet tilbudt at være en del af det. Jeg håber og tror på, at Camilla og jeg kan tilføre programmet noget nyt og være med til at udvikle det i en ny, spændende retning," udtaler Kristoffer Eriksen ifølge DR.
Eriksen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2011.
Camilla Stampe kommer fra en stilling som redaktør på DR2-programmet Vi ses hos Clement og har været tilknyttet Danmarks Radio siden 2013. Før det har hun blandt andet været journalist på Dagbladet Information og debatredaktør på Politiken.
Hun glæder sig ifølge DR til at kunne gå i dybden med detaljerne i sin nye værtsrolle:
"Programmet påtager sig det vigtige – og indimellem irriterende – arbejde at være efter kolleger, men endnu vigtigere magthavere, når de udlægger virkeligheden. Efter to år som redaktør ser jeg frem til igen at skulle være helt nede i den kritiske og dybdeborende journalistik og påtage mig en del af ansvaret for at stoppe op, gå dybere i detaljerne, bagom floskler og facader og om nødvendigt også rive masken af de nogle gange fejlagtige og andre gange udokumenterede påstande, som florerer i både de ”gammeldags” medier og på de sociale medier", udtaler Camilla Stampe ifølge DR.
Stampe er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2011.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt





































