DF: Danske job skal besættes af danskerne

Af Anders Vistisen (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det må være sådan, at job i Danmark skal besættes af danskere, hvis der er arbejdsløse danskere. Andet er til stor skade for det danske samfund.

En af de største opgaver for enhver dansk regering er at få bragt så mange som muligt danskere, som i dag er ledige, ind på arbejdsmarkedet.

Blandt de over 800.000, som er på passiv forsørgelse, er der nok til at udfylde hullerne i brancher, hvor der mangler arbejdskraft.

Derfor kan det virke tudetosset, at vi i dag har 91.000 østeuropæiske arbejdere i Danmark. Det er en fordobling fra 2008, og ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering svarer det til ca. 42.000 fuldtidsstillinger i Danmark. I alt har vi officielt 103.000 udenlandske arbejdere i Danmark.

De tal står i skærende kontrast til ja-partiernes argumenter, da Østaftalen blev indgået med virkning fra 2004. Her lød det fra Finansministeriet, at der frem mod 2030 højst ville komme 50.000 østeuropæiske arbejdere i Danmark, og at der derfor ikke var grund til bekymring. 15 år før estimatet fra Finansministeriet, er der næsten kommet dobbelt så mange østeuropæere, som vi blev stillet i udsigt.

Danskerne først
Jeg er ikke ude efter den enkelte østeuropæiske gartneriarbejder eller den polske læge, der tager et arbejde, hvor det er umuligt at skaffe danske læger.

Det er i stedet systemet, der er noget galt med. Når der er mere end 800.000 danskere på passiv forsørgelse, er det tudetosset, at vi importerer arbejdskraft i stadig større udstrækning. Det må være sådan, at job i Danmark skal besættes af danskere, hvis der er arbejdsløse danskere. Andet er til stor skade for det danske samfund.

Vi hører også tit fra specielt jubelglade europæere i Det Radikale Venstre, at østeuropæiske arbejdere i Danmark er en gevinst for vores samfund. Men i det argument glemmes der altid, at for hvert år, der går, bliver muligheden for at få arbejdsløse danskere i job altså mindre.

Går ud over ufaglærte og lavtlønnede
De indvandrede lønmodtagere besætter især de ufaglærte og forholdsvis lavtlønnede job i landbrug, hotel- og restauration, rengøring og service; netop de steder, hvor de mange tusinder af danskere med ringe eller ingen uddannelse og på passiv forsørgelse skal finde arbejde, betale skat og aflaste de offentlige budgetter.

Når to måneders arbejde på en æbleplantage på Fyn svarer til seks måneders løn i Letland, og en rumæner kan gøre et hotelværelse klart på 20 minutter til en timeløn på 115 kroner, så er konkurrencen hård for danskerne. Men den bliver tillige uretfærdig, når børnecheck, kørepenge, sygedagpenge, hustrubidrag og meget mere har en uforholdsmæssig høj værdi i gæstearbejdernes hjemlande.

Hvis Danmark skal bevare sin sammenhængskraft, så kan vi ikke have hundredtusinder af ledige almissemodtagere og passive tilskuere. Hvis vi skal bryde de onde cirkler, som præger tusinder af familier, så må børn se deres forældre gå på arbejde – og passe det.