Messerschmidt-effekten er udeblevet. DF står bomstille i målingerne
Morten Messerschmidt har ikke formået at skabe fremgang til sit parti, efter han blev formand. Lykkes det heller ikke med folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet som afsæt, hvornår gør det så?
Esben Schjørring
Politisk redaktør
Emma Qvirin Holst
Journalist”Der er ikke mange, der tiltrækkes af en taber. Der er mange, der tiltrækkes af en vinder.”
Sådan lød det sidste gode råd fra Kristian Thulesen Dahl til DF’erne på det ekstraordinære årsmøde 23. januar i år, inden de gjorde ham til forhenværende formand for Dansk Folkeparti og valgte Morten Messerschmidt i stedet.
Og det var ikke mindst med udsigten til at få en vinder i front, at medlemmerne valgte Messerschmidt over Martin Henriksen og Merete Dea Larsen i Herning den 23. januar.
Som Julie Jacobsen, DF-byrådsmedlem i Odsherred Kommune, sagde, da Altinget mødte hende under DF’s ekstraordinære årsmøde, da Messerschmidt blev valgt.
”Jeg tænker på, at når formanden skal forhandle med andre partiformænd, at han så kan måle sig med dem.”
Op til formandsvalget sagde Messerschmidt selv til Altingets daglige podcast, Ajour, at han håbede at komme tilbage på de 8,7 procent af stemmerne, DF fik ved FV19:
”Vi skal jo helst i hvert fald stabilisere partiet omkring det, der var valgresultatet sidst. Men det er også svært at sætte det som en ambition, fordi de fleste herunder jeg selv har betragtet det som noget af et katastrofevalg.”
Men her små fire måneder senere er det ikke lykkedes for den nye formand at genvinde de vælgere, som blev skræmt væk af partiets nedtur. Tværtimod. DF sidder fast i meningsmålinger langt under valgresultatet fra 2019, som førte til Kristian Thulesen Dahls fald fra tronen.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Christiansborg
EU
