DF lufter ide om at skære ulandsbistanden med op til otte milliarder om året

Det er "ikke en selvfølge", at ulandsbistanden skal overholde FN's minimumsmål, skriver DF i nyt udspil. "Der er jo ikke nogle konsekvenser, hvis man ikke overholder aftalen i en periode," lyder det fra ordfører.

Lokale henter vand ved en danskstøttet drikkevandsforsyning drevet af en lokal kvinde i Kaya, Burkina Faso, som i januar 2020 fik besøg af daværende udviklingsminister Rasmus Prehn (S), som satte fokus på internt fordrevne i landet og besøgte danskstøttede initiativer.
Lokale henter vand ved en danskstøttet drikkevandsforsyning drevet af en lokal kvinde i Kaya, Burkina Faso, som i januar 2020 fik besøg af daværende udviklingsminister Rasmus Prehn (S), som satte fokus på internt fordrevne i landet og besøgte danskstøttede initiativer. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn Kim Rosenkilde

Dansk Folkeparti lægger an til et opgør med en 42 år gammel dansk tradition for en høj udviklingsbistand.

Partiet lufter nemlig tanken om at skære otte milliarder af beløbet, der i 2021 lyder på cirka 17 milliarder kroner, i et nyt landdistriktsudspil.

"Det er ikke en selvfølge at Danmark skal bidrage med 0,7 procent. Sætter vi ulandsbistanden ned til 0,3 procent, sparer vi otte milliarder på ulandsbistanden, som vi kan bruge på at udvikle landdistrikterne til gavn for millioner af danskere."

"I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det er forsvarligt overfor danskerne at sende så mange penge til udlandet, når vi kæmper med store strukturelle problemer i vores landdistrikter," står der blandt andet.

De 0,7 procent henviser til FN's mål om at bruge minimum så meget af vores bruttonationalindkomst (bni) på verdens fattigste lande. Det mål har Danmark levet op til siden 1979, da Anker Jørgensen sad tungt i statsministeriet, de revolutionære greb magten i Iran, og de fleste fægtede med armene over hovedet til "Y.M.C.A.".

Der ligger dog ikke en færdig plan bag formuleringen om de 0,3 procent endnu. Det fortæller partiets udviklingsordfører, Alex Ahrendtsen, der i første omgang svarer "ingen kommentarer".

"Du ved, hvordan pressen fungerer. Man kan jo ikke lave to udspil på samme tid, for det kan I slet ikke rumme. Derfor tager vi ét udspil af gangen. Og da vi bruger en masse penge (på landdistrikterne, red.), skal vi også henvise til finansiering."

Det kan godt være, der er nogle, der ser lidt skævt til én, men der er ikke nogen, der kommer efter én.